Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Prisstigning på ejerlejligheder i København er blevet mindre

Node Image Upload _n0a8968_skaleret

De seneste års prisfest på det københavnske marked for ejerlejligheder ser ud til at ebbe ud. Nye nøgletal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at priserne i Hovedstaden, der henover de seneste år har været på himmelkurs, er stagneret.

Det er ikke usædvanligt, at priserne på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger i maj måned, men nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at priserne i årets femte måned tværtimod er stort set uændret i landsdelen København by. Prisen på en kvadratmeter lejlighed er henover maj steget med mindre end en hundredekroneseddel, og det er væsentligt lavere end i samme periode de foregående år.

”Prisen på ejerlejligheder i København har ikke bevæget sig op på et tidspunkt på året, hvor kurven typisk stiger. Da renten faldt til et historisk lavt niveau i februar 2015, begyndte priserne i København at stige. Nu ser vi, at priskurven flader ud. Det sker blandt andet, fordi priserne er steget så meget, at færre mennesker har råd til at købe, og samtidig er finansieringsreglerne blevet ændret, så det er blevet sværere at låne til lejlighedskøbet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Større udbud presser prisen
De høje priser i København har resulteret i et fald på 15 procent i antallet af ejerlejlighedshandler de første fire måneder af 2018 i forhold til samme periode sidste år.

”Med det faldende antal handler er udbuddet samtidig steget ganske markant. Dels taler priserne til en mindre skare af købere, og dernæst kommer der fortsat mange nye sælgere på markedet, fordi der trods alt stadig er gode chancer for at sælge til en fordelagtig pris. Det skaber en større kamp om køberne,” siger Birgit Daetz, og fortsætter:

”Vi ligger stadig ni procent over niveau i forhold til for et år siden, men mit bud er, at vi ikke vil se samme spring det kommende år.”

København er katalysatoren for ejerlejlighedsmarkedet i Danmark, og selvom priserne stagnerer, lukrerer omegnskommunerne fortsat på de høje priser i Hovedstaden. Priserne stiger nemlig i eksempelvis Køge, Rødovre og Høje Taastrup, men også på Sjællands top, Helsingør Kommune.

Lejlighedspriserne i hele Danmark er i gennemsnit steget med 1,3 procent i maj. I Aarhus, der sammen med Hovedstaden trækker den primære del af ejerlejlighedssalget, følger priserne det samlede landstal, mens de stiger små tre procent i studiebyer som Esbjerg og Aalborg.

Øvrige nøgletal:

  • Priserne på villaer og rækkehuse er steget 4,5 procent det seneste år, så en gennemsnitlig kvadratmeter hus nu koster 13.838 kroner. I Region Hovedstaden har prisen for første gang rundet 25.000 kroner.
  • Den gennemsnitlige salgstid på ejerlejligheder i Danmark er for første gang i 2018 under 100 dage.
  • Det er i Region Syddanmark, at prisen på fritidshuse er steget mest den seneste måned. Her er prisen seks procent højere nu end i april.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen