Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Portræt: Fra mekaniker til Danmarks store festmager

Node Image Upload 67_4314

Da Kim Remmer blev ramt af en arbejdsskade, stod det hurtigt klart, at hans 34-årige karriere som mekaniker var forbi. Skaden blev dog samtidig startskuddet til en ny levevej. For efter et år som arbejdsløs valgte Kim i 2012 at kaste al sin tid og energi ind i festbutikken Dreamshop.

I dag kører Kims forretning som en velsmurt maskine. Således bliver der langet mere pynt og flere festartikler ud end nogensinde før fra Dreamshop2u.dk og Dreamshops store fysiske butik.

Men hvem er Kim? Og hvordan er det lykkedes ham at tage springet fra mekaniker til Danmarks store festmager? Det kan du læse mere om i dette interview.

Hvilken baggrund har du?

Jeg har arbejdet 34 år som mekaniker - Med mærker som Toyota, Mazda og Wolkswagen.

Bl.a. har jeg arbejdet 13 år hos Larsen Turistbusser, 2 år hos Dækringen i Glostrup og 1 år hos Mercedes i Roskilde.

Hvornår startede du Dreamshop?

Jeg startede Dreamshop i 2007.

På daværende tidspunkt havde jeg det som en lille hobby ved siden af mit arbejde som mekaniker.

Hvad fik dig til at skifte jobbet som mekaniker ud med tilværelsen som online iværksætter?

Jeg skiftede karrierevej pga. en arbejdsskade i knæet.

Skaden førte nemlig til en opsigelse, fordi jeg ikke kunne arbejde i samme tempo som tidligere. Derefter var jeg arbejdsløs i ca. et år. Jeg tog så mit sats med Dreamshop i 2012 - Og har arbejdet med shoppen på fuld tid siden da.

I dag har jeg tre fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere, som hjælper til i butikken.

Hvad sagde dine venner og bekendte til dit valg?

De fleste af dem mente ikke, at man kunne leve af at sælge servietter og klaphatte – I dag har de dog alle skiftet mening.

Fortryder du nogensinde skiftet? Hvorfor/hvorfor ikke?

Skiftet fra mekaniker til festmager… Det fortryder jeg aldrig.

Jeg har altid været glad for at lære nyt. Ikke dermed sagt at jeg kan lære alt men i det store hele går det da meget godt.

Hvad sælger Dreamshop?

Vi sælger alt i pynt, borddækning og festartikler til livets mange store og små lejligheder - Såsom fødselsdage, bryllupper og konfirmationer.

Til næste år får vi desuden flere varer til udklædning og de unges fester.

Hvordan fik du idéen til din forretning?

Idéen til Dreamshop opstod i USA i 2006, da jeg var på min første rejse til landet. Egentlig var jeg på udkig efter reservedele til mine amerikanerbiler. På et stort marked i Anerheim var der dog også nogle spændende små butikker, som solgte pynt til baby showers, Mors Dag og andre festlige begivenheder… Og dér fik jeg så idéen til at starte min egen festbutik.

Hvilke udfordringer har været de største for dig?

Der har været meget at lære omkring online-verdenen. I mine unge dage blev jeg nemlig hurtigt skoletræt. Kort og godt ville jeg hellere skrue på cykler og knallerter end at arbejde med det boglige.

Derfor har jeg også sidenhen skullet indhente en del af den viden, som jeg har manglet. Herigennem har jeg opbygget en forståelse for eksempelvis hjemmesider og SEO, som er nødvendig, når du skal drive en webshop som Dreamshop2u.dk.

Hvordan går det for forretningen nu?

Forretningen går super godt.

Salget stiger stødt og roligt hele tiden. I starten af november flytter vi derfor også hele vores butik og lager til Næstved for at få mere plads. Dette betyder mere konkret, at vi går fra at have et lager på 200 m2 til 800 m2. Hertil kommer vores nye fysiske butik på 250 m2, ligesom vi får 200 m2 til kontor/administration.

Hvad har været afgørende for din succes?

Hårdt arbejde og viljen til at lære nyt.

Mere konkret har det naturligvis været helt afgørende for vores succes, at vi har forstået at tilbyde de rette produkter til kundernes fester. I starten var det lidt svært at pejle sig ind på, hvilke varegrupper vi skulle satse på - Men det bliver vi heldigvis klogere på dag for dag.

Hvad er dine bedste råd til andre, som overvejer at blive selvstændige?

Der er en del forskellige ting, som du skal have på plads.

I første omgang bør du sørge for at skaffe en ordentlig startkapital. Start så med få varer og opbyg antallet af varer stille og roligt.

Sideløbende med dette er det naturligvis vigtigt at arbejde med og blive klogere på SEO og de andre markedsføringsdiscipliner, som er nødvendige for at få gang i salget.

Sidst men ikke mindst så kræver det en stor indsats at få succes som iværksætter: Du bør regne med mange arbejdsdage på op mod 12-16 timer.

Hvordan ser fremtiden ud for dig og din forretning?

Fremtiden er lys. Der dukker hele tiden konkurrerende butikker op, som jo tyder på, at markedet er stort… Og på trods af dette vinder vi alligevel markedsandele.

Vores næste store mål er de nordiske lande. Sverige bliver her det første land, som vi skal have oversat hjemmesiden til.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen