Berlingske Business
17:43Tak for i dag
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Nye tal: Salget af sommerhuse eksploderer

Node Image Upload sommerhus_dsc_1475

I kølvandet på de nye regler om realkreditbelåning til sommerhuse, nåede salget nye højder i maj måned, da det passerede 1.000 handler – et niveau der ikke er set lignende siden før finanskrisen.

Salget af sommerhuse overgik al forventning i maj. Måneden markerer sig nu som den med mest aktivitet på markedet siden før finanskrisen, viser tal fra Boligsiden.dk. I alt 1.069 sommerhuse skiftede hænder i sidste måned, hvilket er over 300 flere end i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 40 procent.

Den markante stigning kommer i kølvandet på en periode med stort fokus på sommerhusmarkedet. Folketinget vedtog tidligere på året et lovforslag om at øge realkreditbelåningen på lån til sommerhuskøb fra 60 til 75 procent. Fra 1. maj, hvor loven trådte i kraft, blev det således billigere at låne penge til køb af en fritidsbolig i Danmark.

Udviklingen fortsætter
Siden 2011 har sommerhussalget på månedsbasis ligget på mellem 193 og 819 handler. Vel at mærke frem til det høje antal salg i den forgangne måned. Og forventningen er, at salget holder niveau i juni, lyder meldingen fra Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

”Salget topper historisk set i juni måned, og det er også det, vi har set de seneste år. Det er klart, at den mulige ophobning af afventende købere, der slog til efter 1. maj, kan have give salget et boost, men vi ser også andre parametre, der påvirker salgsudviklingen på sommerhusmarkedet. Dels følger det strømningerne på det generelle marked, der er opadgående, og så kan ændringen i reglerne om brug af fritidsbolig som helårsbolig få en effekt.”

Birgit Daetz henviser her til, at et flertal i Folketinget sidste år indgik aftale om, at pensionister efter et enkelt års ejerskab, mod en tidligere periode på otte år, kan benytte sommerhuse som helårsbolig. Ændringen trådte i kraft den 15. juni i år.

”Holder salget det nuværende niveau for de første fem måneder af året, bliver maj ikke kun den bedst sælgende måned siden før finanskrisen, men 2017 bliver også det år med mest aktivitet på sommerhusmarkedet,” siger Birgit Daetz.

Her har stigningen været størst
Det øgede salg er bredt fordelt på områder i hele landet. I alt 36 postnumre har oplevet en stigning, når man sammenligner årets første fem måneder med samme periode sidste år. Den største stigning ses i 8420 Knebel, hvor salget er steget med 62 procent.

Med i top 5 over de største stigninger er desuden Holbæk i Vestsjælland, Blåvand i Vestjylland, Otterup på Nordfyn og Hornbæk på i Nordsjælland.

”Det er meget positivt, at aktiviteten blomstrer i alle egne af landet, fordi det vidner om, at et bredt udsnit af danskerne træder ind på sommerhusmarkedet, ligesom det ikke kun er de klassiske ferieområder, der får del i væksten, men derimod hele Danmark,” siger Birgit Daetz.

Månedlig pressemeddelelse på handelsaktivitet
Hver måned udsender Boligsiden.dk en pressemeddelelse omhandlende den seneste måneds handelsaktivitet. Vi offentliggør handelsaktiviteten for juni 2017 i en pressemeddelelse den 20. juli. Inden da udkommer vi med den månedlige udbudsstatistik den 4. juli og Boligsidens Markedsindeks, der opgør salgspriser, salgstider og nedslag, den 7. juli.

Kontaktperson: Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail: bcd@boligsiden.dk.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen