Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Nu begynder boligpriserne at flade ud

Node Image Upload foto_-_david_buchmann_boligsiden.dk_

De store prisstigninger på ejerlejligheder, vi så tidligere på året, begynder at flade ud. Alligevel er priserne på det højeste niveau på noget tidspunkt i 2010’erne, viser nye nøgletal fra Boligsiden.dk.

I løbet af det seneste år er priserne på ejerlejligheder steget med næsten syv procent, men de seneste måneder er prisudviklingen begyndt at flade ud. Det viser Boligsidens Markedsindeks for maj måned.

Fra april til maj er lejlighedspriserne således blot steget med 0,9 procent, så den gennemsnitlige kvadratmeterpris nu er 25.184 kroner.

”Priserne på ejerlejligheder har været i hastig vækst de seneste år, men nu ser vi, at de ikke længere stiger i samme tempo. Det er et mønster, vi typisk ser henover sommeren, men det er usædvanligt, at kurven flader ud så tidligt på året. En del af årsagen er, at køberne er begyndt at reagere på det høje prisniveau,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Tendensen er gældende for hele landet. Således også for København, hvor lejlighedspriserne har oplevet de største stigninger.

”Stigningen den seneste måned er på under én procent i både Region Hovedstaden og i Københavns Kommune. Priserne i Københavns Omegn er ligefrem faldet. Det er vel at mærke minimalt, men det er nok til at indikere, at priserne stagnerer. Det betyder ikke, at der ikke bliver handlet ejerlejligheder. Der bliver solgt flere, end vi har set tidligere, og salgstiden er meget lav. Det har bare ikke samme indvirkning på prisen, som det har haft før,” siger Birgit Daetz.

Kvadratmeterpris runder 25.000 kroner
På trods af de fladere kurver er der hverken tale om bristede boligbobler eller krisestemning på markedet. Priserne er stadig svagt stigende, og det har den seneste måned betydet, at landsgennemsnittet for kvadratmeterprisen på en ejerlejlighed har rundet 25.000 kroner. Det er det højeste niveau på noget tidspunkt i 2010’erne.

”Markedet er i øjeblikket i gang med at regulere sig selv, og efter nogle år med årlige prisændringer på den øvre side af 10 procent, er prisstigningerne nu på et niveau, der ligner det, vi så i begyndelsen af 2015, hvor renten dalede til det meget lave niveau, vi ser i dag. Lejlighedsmarkedet er ved at finde et mere stabilt prisleje. Det leje er så bare det højeste, vi har set i 2010’erne,” siger Birgit Daetz.

Samme tendens på det øvrige boligmarked
Det er ikke kun priserne på ejerlejligheder, der blot steg ganske lidt fra april til maj. Tendensen er den samme på både villaer, rækkehuse og sommerhuse.

”Priserne på villaer og rækkehuse stiger én procent, og tendensen ligner den, vi ser på ejerlejligheder. Samtidig er stigningen på sommerhuse noget mindre, end vi har set tidligere på foråret, og vi mangler stadig at se effekten af den nye grænse for realkreditbelåning på sommerhuspriserne, men det er alt for tidligt at drage en egentlig konklusion på det,” siger Birgit Daetz.

Mens vi stadig ser små prisstigninger, er salgstiden derimod faldet. Det gælder særligt i Region Hovedstaden, hvor den er historisk lav på både villaer og rækkehuse, som i gennemsnit bliver solgt på 107 dage, mens salgstiden for ejerlejligheder i gennemsnit ligger på to måneder.

Boligsidens Markedsindeks hver måned
Hver måned udsendes Boligsidens Markedsindeks, der giver et aktuelt billede af udviklingen på priser, salgstid og nedslag på boligmarkedet. Tallene er baseret på afsluttede bolighandler. Boligsidens Markedsindeks for juni og hele første halvår af 2017 bliver udsendt 7. juli.

Kontakt:
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen