Berlingske Business
10:29
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Huspriserne runder magisk grænse

Node Image Upload dsc_4531_david_buchmann_boligsiden

For første gang siden sommeren 2008 runder den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse i Danmark 13.000 kroner. Det betyder, at priserne nu har overhalet niveauet fra før finanskrisen i 11 kommuner.

Huspriserne i Danmark har ramt det højeste niveau efter krisen. Det viser Boligsidens Markedsindeks for april måned, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte villaer og rækkehuse lå på 13.103 kroner.

”Det er første gang efter finanskrisen, det gennemsnitlige niveau for en hel måned ligger så højt. Vi har før været i nærheden af de 13.000 kroner, men det er en magisk grænse, boligmarkedet har krydset i april,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det der har hjulpet prisniveauet over grænsen, er en stigning på 1,3 procent siden marts måned. Og sammenligner man gennemsnitsprisen for huse i hele landet med samme periode sidste år, lyder stigningen på 4,6 procent. Forklaringerne på de stigende huspriser er flere:

”Renteniveauet har været meget lavt i lang tid, så det er billigt at låne til huskøb, og det øger købelysten. Har man samtidig optjent en friværdi i en bolig i de seneste år, bliver det endnu nemmere at finansiere et huskøb i en af de større byer. Den efterspørgsel vi ser nu, øger priserne, og så længe tilstrømningen til byerne fortsætter, vil de ekspandere og skabe prisstigninger i de omkringliggende dele af markedet,” siger Birgit Daetz.

Kommuner krydser niveau fra før finanskrise
Og det er netop hele markedet, der oplever prisstigninger. De store byer driver naturligt markedet frem, men priserne stiger i alle fem regioner, og i de fleste af landets kommuner. Samtidig ser vi, at flere kommuner begynder at krydse prisniveauet fra før finanskrisen. 11 kommuner har allerede gjort det, og flere andre er tæt på. Det gælder typisk de kommuner, der huser landets store byer, eller dem der støder op til.

”København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg samt nogle af de nordsjællandske og nordjyske kommuner ligger nu over niveauet fra før finanskrisen. Og hvis priserne fortsætter med at stige i maj, så vil kommuner som Gladsaxe, Rødovre, Odense og Herning følge efter i næste måned,” siger Birgit Daetz, der ikke mener, at vi på den baggrund skal frygte en ny boligboble.

”Vi skal lære af de fejl, der blev begået forud for sidste finanskrise, hvor der var en nærmest uendelig optimisme. Lige nu oplever vi gradvise prisstigninger, og vi ser færre nedslag end tidligere. Det er et tegn på, at man er mere realistiske i sine forventninger til markedet. Og så længe vi oplever, at folk vil betale det, husene koster, så er markedet stadig sundt.”

Boligpriserne har krydset før-finanskriseniveau i disse 11 kommuner:*
København, Tårnby, Gentofte, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Esbjerg, Skanderborg, Aarhus, Hjørring, Jammerbugt, Aalborg.

*Salgspriserne på Boligsidens Markedsindeks for april er sammenlignet med det kvartal før finanskrisen, hvor priserne i den enkelte kommune var højest. Kun kommuner med minimum 20 handler i april er regnet med.

Prisstigninger på ejerlejligheder og sommerhuse
Ud over at kvadratmeterpriserne på villaer og rækkehuse har rundet 13.000 kroner, så er der også sket prisstigninger på både ejerlejligheder og fritidshuse.

Således var prisen for en kvadratmeter ejerlejlighed i april 24.975 kroner. Det er 1,1 procent over niveauet i marts måned og 7,7 procent over april sidste år. Kvadratmeterprisen på fritidshuse er steget 3,4 procent fra marts til april, så den nu ligger på 14.250 kroner.

Boligsidens Markedsindeks hver måned
Hver måned udsendes Boligsidens Markedsindeks, der giver et aktuelt billede af udviklingen på priser, salgstid og nedslag på boligmarkedet. Tallene er baseret på afsluttede bolighandler. Boligsidens Markedsindeks for maj bliver udsendt 8. juni 2017.

Kontaktperson: Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail: bcd@boligsiden.dk.
Læs mere på Boligsiden.dk.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen