Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Esbjerg Havns udvidelse smitter positivt af på ejendomsmarkedet

En ny Nordsøaftale har sikret, at Esbjerg fortsat kan udvikle sig som Danmarks energimetropol. Aftalen betyder en milliardindsprøjtning i offshore-industrien. Det tiltrækker virksomheder og borgere til byen, hvilket giver et godt grundlag for udenbys investorer.

Det var godt nyt for Esbjerg, da et flertal i Folketinget i foråret 2017 vedtog en ny Nordsø-aftale, der sikrer, at Gasfelterne Tyra Øst og Vest bliver genopbygget. Desuden gik havnen i juni måned i gang med at undersøge muligheden for at udvide havneområdet med 975.000 kvadratmeter. Den positive udvikling vil også kunne mærkes på ejendomsmarkedet, hvor der både vil kunne forventes større efterspørgsel efter boliger og erhvervsejendomme.

”Med den nye Nordsøaftale er optimismen tilbage. Både i forhold til at fastholde de eksisterende arbejdspladser i offshore-industrien og i troen på, at der med tiden vil komme endnu flere offshore-relaterede arbejdspladser,” siger Tom L. Nielsen, direktør for Esbjerg Erhvervsudvikling.

Tom L. Nielsen oplever, at Nordsøaftalen allerede har betydet, at flere virksomheder igen er begyndt at henvende sig og vise interesse for at investere i byen.

”Den øgede erhvervsaktivitet kommer naturligvis også til at påvirke ejendomsmarkedet positivt,” lyder hans vurdering.

De mange studerende er fordelt på seks videregående uddannelsesinstitutioner med mere end 60 studieretninger. Blandt andet er både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet repræsenteret med uddannelsesinstitutioner i Esbjerg.

”Esbjerg er blevet en studieby med 6.500 studerende, et tal der vokser. Disse unge mennesker ønsker vi naturligvis at fastholde og tilbyde gode jobs, når de er færdiguddannede,” siger Tom L. Nielsen.

Stigende kvadratmeterpriser

Karsten Lindgård Jensen fortæller at efterspørgslen på boliger kan mærkes i investorernes interesse. Han understreger, at den stigende efterspørgsel på boliger i Esbjerg centrerer sig om boliger på 60-85 kvm, grundet det stigende antal studerende.

”Mange af de studerende efterspørger mindre lejligheder. Den stigende efterspørgsel betyder stigende priser. Inden for de seneste 4-5 år er kvadratmeterprisen i Esbjerg by gået fra 600-700 kr. pr. kvm. til op til 1.000 kr. pr. kvm.,” fortæller Karsten Lindgård Jensen.

Ifølge ham, står 150 investorer i kø til de mindre boligejendomme til mellem tre og seks millioner kr. Men ofte når sådanne ejendomme slet ikke at blive udbudt.
”Hvis de gør, sælger vi dem i budrunder,” forklarer Karsten Lindgård Jensen.

Hans budskab til investorer, der overvejer at sætte deres penge i Esbjerg er derfor, at tidspunktet er godt nu.
”Krisen er overstået og udviklingen i erhvervslivet er ikke til at tage fejl af. Derfor er Esbjerg er et godt sted at investere. Både for små og store investorer, også de institutionelle investorer, som er kommet til byen i de senere år. Her får man et langt højere afkast for ejendomme med stort set den samme risikoprofil, som i de større byer”, siger Karsten Lindgård Jensen.

”Samtidigt arbejdes der fra byens side på, at sikre Esbjerg de nødvendige storbykvaliteter, der gør, at folk har lyst til at bo her”, slutter Karsten Lindgård Jensen.

Esbjergs målsætning er at gå fra de nuværende godt 116.000 indbyggere til 120.000 indbyggere i 2020. Antallet af studerende skal i 2020 være 10.000.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen