Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Eksportsucces baner vejen for hidtil bedste resultat i Planet koncernen

Topbillede

Stor vækst i efterspørgslen efter dyre kvalitetssommerhuse i Danmark – og endnu større vækst i udviklingen og eksporten af eksklusive præfabrikerede ferieboliger til Tyskland har mere end fordoblet virksomhedens omsætning og har firedoblet årets resultat for 2017 til over 40 mio. DKK efter skat. Den samlede egenkapital er øget til 107 mio. DKK.

Planet koncernen, som ejer den fulde aktiekapital i PLANET-Huse A/S, PLANET-Haus AG, PLANET-Holding Deutschland AG, PLANET Tourist Invest AG og Co. KG, og som ejer den kontrollerende interesse i Priwall Waterfront AG & Co. KG har netop afsluttet det hidtil bedste regnskabsår med massiv fremgang på alle områder.

PLANET Huse har i mange år været blandt Danmarks mest succesrige producenter af CO2-neutrale sommerhuse til ’familien Danmark’. I takt med de forbedrede konjunkturer oplever virksomheden i disse år stigende efterspørgsel efter nye sommerhuse i det dyre segment og med mere eksklusive beliggenheder.

Mere end fordobling af omsætningen og firedobling af resultatet i 2017
Ifølge adm. direktør Torben Basse, som selv er medejer af Planet koncernen, er omsætningen godt på vej mod en halv milliard. Af konkurrencemæssige hensyn ønsker han ikke at offentliggøre de præcise tal. Men det officielle regnskab for 2017 viser et resultat af den ordinære drift på 63.096.000 DKK – og en bundlinje efter skat på 40.430.000 DKK, hvilket er en firedobling i forhold til 2016.

Her er det især koncernens eksportaktiviteter, som er med til at bære væksten frem.

Eksklusivt investeringsprojekt i Travemünde
Planet koncernen har i snart mange år haft lukrative aktiviteter i Tyskland, hvor der er udviklet og opført flere meget populære feriebyer.

I takt med den stigende efterspørgsel efter både mere eksklusive ferieboliger og turismeprojekter for private investorer har Planet koncernen i samarbejde med flere partnere udviklet helt nye koncepter for ferieboliger. Nu er der ikke længere kun fokus på at producere traditionelle feriehuse i træ af forskellig størrelse og kvalitet - men også præfabrikeret etagebyggeri med luksusboliger i en meget høj kvalitet og med sublim beliggenhed. Det gælder fx Priwall Waterfront projektet i Travemünde, hvor koncernen er i gang med at opføre 475 luksus ferielejligheder plus butiksarkader til caféer, restauranter, butikker, wellness center, underholdning for børn etc. Alene på dette projekt beskæftiger Planet koncernen p.t. ca. 150 håndværkere fra div. underentreprenører.

Succes med effektivisering
Både de traditionelle sommerhuse og de nye ferieboliger til Tyskland bliver produceret på koncernens egen fabrik i Ribe, som efter en række effektiviseringer fortsat kan klare den øgede produktion med de nuværende ressourcer.

Fx bliver ferieboligerne til Priwall Waterfront produceret i moduler, som svarer til fem lejligheder. De bliver fragtet til Tyskland, hvor fire håndværkere kan samle modulerne til fem ferieboliger på blot én uge. Herefter går underentreprenørernes håndværkere i gang med at færdiggøre husene med al indretning - fra gulve, køkkener, badeværelser, møbelindretning og blomster i vasen i den færdige bolig.

Fortsat optimisme og nye vækstplaner
Koncernens ledelse forventer, at den nuværende succes vil fortsætte i de kommende år - baseret på en stor ordrebeholdning af sommerhuse til det danske marked og fortsat vækst i leverancerne af præfabrikerede ferielejligheder til de igangværende turisme-projekter i Tyskland.

»Med udgangspunkt i vores positive erfaringer med udviklingen af feriebolig-projekterne i Tyskland er det nærliggende for os at overveje at tilbyde de samme turisme-koncepter til danske investorer, i det omfang at vi kan finde attraktive beliggenheder i de kystnære områder i det danske sommerland, « siger en glad og tilfreds Torben Basse fra Planet Holding A/S.

Se også www.planethuse.dk, www.planet-haus.de og www.priwall-waterfront.de

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen