Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

De usælgelige huse bliver solgt hurtigere

Node Image Upload _n0a9802

Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at andelen af huse, der har været til salg i over et år, er blevet mindre henover de seneste år. Det er positive takter for det danske boligmarked.

Lige nu er der knap 37.000 huse til salg i Danmark, og det er 5,6 procent færre end i august sidste år, viser nye udbudstal fra Boligsiden.dk. Samtidig svinder andelen af huse, der har været på markedet i mere end et år. Det gælder især villaer og rækkehuse, der har været til salg mellem et og to år.

For fem år siden udgjorde gruppen af huse med en liggetid på mellem et og to år, 24,3 procent af det samlede hussalg. Sammenlignet med det nuværende udbud er der tale om et fald i andelen på knap 10 procentpoint. Husene, der har været på markedet i mere end to år, udgør omkring hvert femte salgsemne hos de danske ejendomsmæglere, men også denne gruppe af boliger har oplevet et fald, dog af mere moderat karakter.

”At andelen af de huse, der kan være svære at sælge, svinder ind, er en meget positiv udvikling, for det betyder, at der er en større rotation i udbudsmassen. Det er en naturlig følge af det opsving, vi oplever på boligmarkedet i disse år. Den lave rente og en generel økonomisk optimisme har løftet salget mærkbart, og nu kan vi altså konstatere, at det også har haft en effekt på salget af de boliger, der ikke nødvendigvis er beliggende i landets mest attraktive områder,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Eksplosiv udvikling
Blandt husene, der har været til salg i mellem et og to år, ligger landsdelen København by i førerfeltet med færrest salgsemner – blot 17 styks – hvis vi ser på det nuværende udbud. I den anden ende af skalaen ligger Sydjylland, hvor det tilsvarende tal lyder på 1.075.

”Landsdelen med den mest interessante udvikling er imidlertid Vest- og Sydsjælland. Antallet af huse med liggetider på mellem et og to år var i 2012 1.857 styk mod de nuværende 774. Det svarer til, at andelen af hussalget i kategorien udgør 14,4 procent i dag, hvor det i august 2012 udgjorde over en fjerdedel. Det er en eksplosiv udvikling, vi kun har set her og på Bornholm,” siger Birgit Daetz.

Vestjylland er med en andel på 18,2 procent den landsdel med flest huse, der har været til salg mellem et og to år. I kategorien af huse med en tid på markedet på over to år sidder landsdelen Nordjylland på den største andel skarpt efterfulgt af Vestjylland og Bornholm.

Klik og find liggetider og udbud for din kommune.

Udbudsstatistik hver måned
Boligsiden.dk producerer i starten af hver måned, året rundt, aktuelle statistikker på udbuddet af boliger i hele Danmark. Opgørelsen af det aktuelle udbud er delt op i landets regioner og i kategorierne villa/rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Har du brug for yderligere informationer, f.eks. tal på konkrete kommuner, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit C. Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail: bcd@boligsiden.dk. Læs også mere på Boligsiden.dk.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen