Berlingske Business
17:06Børsen er lukket: Pandora-aktien fik stor succes efter shorting-presset blev mindsket
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Analyse: Vil du i toppen af Google? Her er årets 5 vigtigste tendenser

Node Image Upload google-485611_1920

Der er ingen tvivl om, at Google er danskernes foretrukne søgemaskine. I 2016 havde Google således en markedsandel i Danmark på 95,89% (kilde: Statcounter)

Derfor ligger der for de fleste virksomheder en kæmpe værdi i at ligge på toppen af Google på de søgeord, der betyder noget for forretningen.

Men hvad skal der til for at opnå succes i Google? Det giver vi vores bud på her. På baggrund af vores mangeårige erfaring med søgemaskineoptimering, har vi nemlig samlet vores 5 bud på årets vigtigste tendenser for dig, der jagter en topplacering i Google.

1. Brugersignaler er vigtigere end nogensinde
Der er klare tegn på, at Google de senere år er begyndt at registrere, hvad brugerne foretager sig på din hjemmeside.

Når Google måler på dette, ser de på, om brugerne bliver på hjemmesiden og finder det, de skal bruge - eller om de hurtigt klikker sig hurtigt tilbage og finder et nyt søgeresultat. Sidstnævnte er et meget skidt brugersignal.

Som hjemmesideejer må du derfor nu i langt højere grad end tidligere overveje, hvordan du engagerer og hjælper dine brugere. Studenterhue-leverandøren C.L. Seifert er et eksempel på en virksomhed, som har taget denne udvikling til sig. På C.L. Seiferts hjemmeside har de således ikke kun tekst om studenterhuerne. De fremviser dem også med video og billeder - og som noget særligt gør deres 3D-fremviser det muligt for de kommende studenter at opleve huerne på nært hold.

Elementer som de ovenstående er alt sammen med til at øge brugernes engagement og købelyst, når de kommer ind fra Google - hvilket tilsammen signalerer over for Google, at der er blevet leveret et relevant resultat.

2. Du skal lokke brugere ind – men også holde det du lover
Det er indlysende for enhver, at vi generelt er mest tilbøjelige til at klikke på søgeresultaterne, som ligger i toppen af Google.

Hvad der imidlertid har været mere uenighed om, er, om Google belønner søgeresultater med højere placeringer, hvis de har en særlig evne til at tiltrække sig klik. Netop dette påviste Larry Kim (grundlægger af online marketing-værktøjet WordStream) i 2016.

Dette er vigtig viden for dig, som driver en hjemmeside. Det betyder nemlig, at du skal gøre dig umage med at få folk til at klikke på netop dit resultat i Google. Samtidig hjælper det dog ikke, hvis du ikke giver brugerne det, de bliver lovet. For så klikker de sig bare tilbage og finder et bedre søgeresultat - hvilket sender et skidt signal til Google.

3. Links skal være af høj kvalitet
Lige siden Googles spæde start i 1998 har links været alfa og omega for højere placeringer i søgemaskinen. Groft sagt anskuer Google nemlig et link ind til din hjemmeside som en stemme på, at hjemmesiden leverer høj kvalitet.

Ikke så overraskende har dette betydet, at specialister i søgemaskineoptimering fra dag 1 har forsøgt sig med alverdens beskidte metoder for at få links – eksempelvis i form af links i kommentarspor, forum-indlæg, profiler og meget mere.

Ovenstående metoder er naturligvis ikke i Googles ånd. Derfor bliver Google da også hele tiden bedre til at spotte sådanne forsøg på manipulation – hvorefter de miskrediterer de pågældende links eller ligefrem straffer hjemmesiden, som har forsøgt at ”snyde” sig til højere placeringer.

Alt dette betyder, at der aldrig har været større krav til kvaliteten af de links, du skaffer til dit site.

4. Google bliver bedre til at forstå sammenhængen mellem ord – men er stadig langt bagefter på dansk
I 2013 kom der en væsentlig algoritme-opdatering af Google: Kaldet Hummingbird. Denne skulle gøre Google bedre i stand til at forstå sammenhængen mellem ord.

For specialister i søgemaskineoptimering betyder dette, at vi nu ikke kun bør sørge for at få nævnt de søgeord, som vi gerne i toppen af Google på. Vi skal også nævne de ord, som man ville forvente at se i sammenhæng med søgeordene. Forsøger vi eksempelvis at ranke på ”søgemaskineoptimering”, så er det helt naturligt, at der også står ord som ”Google”, ”online” og ”hjemmeside” på siden.

Der er dog et ”men”, når det kommer til Hummingbird-opdateringens betydning. For mens den i høj grad har sat sit præg på store sprog som engelsk, er Google stadig langt fra ligeså så sofistikeret, når det kommer til forståelsen af et lille sprog som det danske.

5. Mobilvenlighed er et must
Den sidste tendens er måske årets vigtigste.

Vi bruger i højere og højere grad vores smartphones, når vi søger information på internettet - Og det er Google naturligvis klar over. Derfor er det vigtigt, at du ikke blot optimerer din hjemmeside til de store computere. Hjemmesiden bør derimod også være optimeret til de mindre skærme, som folk har med på farten.

Dette stiller bl.a. øgede krav til:

  • Hastighed – På smartphone har folk ofte ikke adgang til så hurtigt internet som på PC.
  • Responsivt design – Din hjemmeside skal tilpasse sig brugerens platform, skærmstørrelse m.v.
  • Brugervenlighed – Vi bruger vores smartphone anderledes end PC. Derfor skal du tænke brugeroplevelsen på din hjemmeside ind, så den også giver mening for mobilbrugerne.

Dette var vores bud på de 5 vigtigste tendenser i 2017 for, hvem der får succes i Google – og hvem der må finde sig selv på side 2.

Vi håber, at dette har giver fornyet inspiration til arbejdet med din hjemmeside… Og om ikke andet har pirret din nysgerrighed, når det kommer til alle tandhjulene, der kan indstilles på, hvis du vil i toppen af Google.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen