Berlingske Business
14:36Storstrømsbro: Politikere kræver tjek af italienske brobyggere
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Terror rammer turismen hårdt

Terrorangreb på tværs af Europa får turisterne til at fravælge traditionelle destinationer som Tyrkiet og Tunesien for i stedet at tage til steder, der føles mere trygge. Trusler og angreb bør ikke ændre vores adfærd, påpeger ekspert. Du kan finde sikre rejsemål på Profil Rejser.

I Nice blev fyrværkerifejringen af Bastilledagen om aftenen den 14. juli forvandlet fra eufori til kaos, da en 31-årig fransk-tuneser sendte menneskemasserne på flugt i sit forsøg på at dræbe så mange som muligt fra førersædet i en tung, hvid lastbil fyldt med håndvåben og grenader. 

Terrorhandlingen var den seneste i en lang række anslag mod europæiske byer orkestreret af Islamisk Stat.

Ud over flere angreb i Frankrig og Belgien har især Tyrkiet været hårdt ramt, og det mærker de på antallet af turister i landet.

Markant fald i tyrkisk turisme
Gennem hele 2016 har stadigt flere turister fravalgt Tyrkiet som feriedestination. I slutningen af februar meldte landets ministerium for kultur og turisme om, at antallet af turister var faldet med 10 procent sammenlignet med samme måned året før.

Selvmordsbomberne i Istanbuls Atatürk lufthavn, der er den tredjestørste i Europa, kostede 41 mennesker livet, sårede 239 og har resulteret i, at endnu færre tager til landet på grænsen til Asien og Mellemøsten.

Tallene for maj viste således, at måneden havde det værste fald i besøgende i 22 år. Og det er dyrt for et land som Tyrkiet, når turisterne bliver væk, fordi økonomien til en vis grad afhænger af indtægterne fra dem.

Lignende oplevelser kender de til i nordafrikanske lande som Tunesien og Egypten, hvor traditionelle turistfælder er blevet ramt af selvmordsangreb.

Af frygt for at lignende terroranslag skal ramme dem, vælger mange turister at tage til andre, tryggere steder.

Turismen boomer i Grækenland
Et af de lande er Tyrkiets Middelhavsnabo, Grækenland, der efter år med økonomisk recession og statsbankerot nu oplever, at flere penge kommer ind i kraft af øgede indtægter fra turister.

Solhungrende vesterlændinge vælger nemlig i høj grad Grækenland, når de skal sydpå for at få kulør og afslapning.

Den græske turismeforening, Greek Tourism Confederation, forventer, at antallet af turister vil stige med over en million i 2016 til 25 millioner og indtægterne fra turisme med 800 millioner euro til i alt 15 milliarder euro. Også andre lande oplever dog, at interessen fra udlændige vokser.

Rekordår for dansk turisme
I de skandinaviske lande mærker sommerhusejere, feriecentre og hoteller også, at efterspørgslen stiger. Herhjemme blev der i 2015 registreret næsten 50 millioner kommercielle overnatninger, og det tal slår rekorden fra året før. Væksten kan især tilskrives fremgang blandt de udenlandske turister, som foretog 6,4 procent flere overnatninger end i 2014, mens de danske steg med 3,3 procent.

Men 2016 kan blive endnu bedre. Det forventer Visit Denmark i hvert fald. De beretter, at det særligt er de tyske turister, som er årsag til den store stigning i udenlandske overnatninger, men også Holland, Norge, Storbritannien, USA, Kina, Italien og Brasilien bidrager til væksten. Et mindre fald fra Frankrig, Japan og Sverige trækker i den modsatte retning.

Væksten i de udenlandske overnatninger sætter sine spor i hele Danmark. Alle regioner og landsdele på nær Region Sjælland får flere overnatninger. Især markerer Sydjylland sig positivt med flest overnatninger, mens Fyn kan glæde sig over den største procentvise vækst.

Det er generelt også blevet mere attraktivt at holde ferie i Danmark. Der er kommet flere muligheder til, og kvaliteten af det, man kan opleve, er blevet bedre. I tillæg dertil har danskere fået flere penge mellem fingrene og er blevet bedre til at holde forlængede weekender og tage på små smutture.

Ekspert: Lad være med at ændre opførsel
En af årsagerne til den stigende hjemlige turisme er, at europæerne foretrækker at holde ferie i rolige lande.

Selvom det kan synes fuldt forståeligt, så mener Magnus Ranstorp, forskningschef ved den svenske højskole, terrorforsker og leder af Københavns ekspertgruppe mod radikalisering, at truslerne om nye angreb ikke bør ændre vores opførsel.

”Det bedste er at være skeptisk over for de her trusler og se dem for det, de er. Der bør ikke være nogen ændring i, hvordan vi opfører os, for jeg ser ingen grund til det. Sandsynligheden for, at man befinder sig på det pågældende sted, hvis der skulle ske noget, er så lille, at risikoen for at blive kørt over er større”, siger Magnus Ranstorp til Politiken.

Han refererer til, at internationale efterretningstjenester har rapporteret om forpurrede angreb og advarsler om forsøg på yderligere. Det drejede sig angiveligt om blandt andet Paris-bydelen La Défence, Peterskirken i Vatikanet og La Scala-operaen i Milano. Derudover har flere lufthavne været udsat for bombetrusler, ligesom Københavns Lufthavns Terminal 3 har været rømmet som konsekvens af en ”spøg”.

Ranstorp forklarer, at terrororganisationer udnytter situationen til at skabe frygt og skræk. En analyse, som Carsten Bagge Laustsen, terrorforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, bakker op om.

”Den frygt og i forvejen spændte stemning kan forstærkes ved at komme med trusler ved eksempelvis at sige, at der er en bombe i lufthavnen, eller ved at indtelefonere en bombetrussel om et fly.”

Eksperterne maner dog til besindighed og understreger, at trusselsniveauet ikke behøver resultere i, at vi ændrer den måde, vi holder ferie på eller opfører os generelt.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen