Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

EDC Erhverv bider sig fast på erhvervsmarkedet med flot regnskab

Node Image Upload Robert-lille-2.jpg

Billede: Robert Neble Larsen, adm. direktør for Erhverv

Billede: Robert Neble Larsen, adm. direktør for Erhverv

EDC er ikke kun historien om en boligmægler. Med en markedsandel på 20 pct., vækst på alle parametre og en fremgang i driftsresultatet på hele 53 pct. viser EDC Erhverv Poul Erik Bech stærke takter på erhvervsmarkedet.

Ejendomsmæglervirksomheden EDC Erhverv Poul Erik Bech slog sig i 2014 fast som en yderst markant spiller på markedet for erhvervsejendomme. Det viser den netop offentliggjorte årsrapport med vækst på alle parametre og en markedsandel på 20 pct.

Den samlede omsætning i EDC Erhverv Poul Erik Bech udgør i 2014 122 mio. kr. hvilket er en fremgang på 21 pct. i forhold til 2013. Bruttoresultatet er forbedret med 28 pct. og resultatet af primær drift er forbedret med hele 53 pct. i samme tidsperiode. Dermed er der vækst både landsdækkende og lokalt, ligesom EDC Erhverv Poul Erik Bech leverer tilfredsstillende resultater i både de større byer og i provinsen.

”Det styrker os i, at det stadig er vigtigt at være lokalt til stede og kende danskerne, og det gør vi. Vi har en unik forretningsmodel med stærk tilstedeværelse i hele landet, hvor vi i 2014 åbnede erhvervscentre i Odense og Holstebro. Samtidig har vi en mulighed for at dele kompetencer og styrke kunderådgivningen på tværs af vores 16 erhvervscentre,” siger adm. direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Robert Neble Larsen.

Rådgiver i mange segmenter
Han peger på, at virksomheden gennem 2014 har været beskæftiget i en lang række forskelligartede segmenter på erhvervsejendomsmarkedet.

”Vi er stolte af at kunne servicere både de helt små virksomheder og de helt store, hvor vi især oplever øget efterspørgsel på vores forskellige rådgivningsydelser. Vi har således i 2014 også set en stigning på store sager,” siger Robert Neble Larsen.

Han fremhæver blandt andet Logistikparken i Aarhus, der var en af de største ejendomshandler udenfor København i 2014. Dertil kommer at EDC Erhverv Poul Erik Bech har påtaget sig salget af indkøbscenter-kæden METRO’s fem ejendomme, der er fordelt over hele landet.

Investerer i kompetencer
Robert Neble Larsen understreger, at 2014 har været præget af et fortsat højt aktivitetsniveau.

”Vi tager hvert år hele 1.500 sager i kommission og i 2014 har vi vurderet 3.170 ejendomme over hele Danmark. Det høje aktivitetsniveau stiller høje krav fra kunderne. Derfor arbejder EDC Erhverv Poul Erik Bech strategisk med store investeringer på blandt andet IT-området, hvor digitale løsninger skal gøre samarbejdet smartere og mere transparent for kunderne,” siger han.

Udviklingen af digitale løsninger står dog ikke alene.
”Sideløbende med store investeringer i digitalisering har vi i 2014 løftet vores faglige kompetencer gennem uddannelse og vi har øget vores medarbejderstab med netto 13 pct.,” siger Robert Neble Larsen, der forventer udviklingen fortsat i 2015:

”Holdingselskabet Poul Erik Bech Erhverv A/S har et ønske om fortsat at udbygge sin position som Danmarks største uafhængige, landsdækkende ejendomsmægler inden for erhvervsejendomme. Blandt andet gennem strategiske opkøb og et styrket samarbejde mellem virksomhedens kompetencecentre indenfor alle former for rådgivning og administration af erhvervsejendomme og projekter,” siger Robert Neble Larsen.

FAKTA: Fremgang på alle parametre
2014 bød på et fortsat højt aktivitetsniveau for EDC Erhverv Poul Erik Bech, der med en markedsandel på 20 pct. for alvor har markeret sig i erhvervsmæglerbranchen.

Omsætningen er gået frem med 21 pct. fra 2013 og udgør i 2014 122 mio. kr.

Samtidigt er bruttoresultatet forbedret med 28 pct. og resultatet af den primære drift med hele 53 pct.

EDC Erhverv Poul Erik Bech har i dag 16 erhvervscentre fordelt over hele landet, og fremgangen er drevet af et højt aktivitetsniveau på tværs af kundesegmenterne, ligesom virksomheden oplever vækst i både storbyerne og provinsen.

Udover mæglerforretningen har EDC Erhverv Poul Erik Bech en researchafdeling med fokus på markedsudviklingen samt en projektafdeling, der rådgiver om projektudvikling fra start til endeligt salg eller udlejning. Virksomheden ejer derudover Promana Bygningsrådgivning samt ejendomsadministrationsselskabet LEA Ejendomspartner.

Kontakt
Robert Neble Larsen, adm. direktør for Erhverv
2632 1200
rnl@edc.dk

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen