Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Canon går ind i markedet for professionelle 4K referenceskærme

Node Image Upload Canon DP-V3010 display.jpg

Med lanceringen af DP-V3010 er Canon nu trådt ind i markedet for 4K skærme til video- og postproduktion. Der er tale om en 30” referenceskærm specifikt udviklet til colour grading, og den ...

Med lanceringen af DP-V3010 er Canon nu trådt ind i markedet for 4K skærme til video- og postproduktion. Der er tale om en 30” referenceskærm specifikt udviklet til colour grading, og den understreger Canons fortsatte engagement i broadcast- og filmindustrien. Den nye DP-V3010 byder således sammen med Canons Cinema EOS System på det komplette 4K workflow til professionelt brug.

De tekniske specifikationer lever til fulde op til de høje kvalitetskrav, der stilles i det professionelle produktionsmiljø, som blandt andet betyder, at det ikke bare hver gang, men hver eneste gang skal være muligt at stole hundrede procent på de farver, der vises på skærmen, når der arbejdes med colour grading.

4K - altså en opløsning, der er fire gange højere end almindelig HD, der stiller ekstremt høje krav til favevisningen - er allerede ved at blive standard i produktionsmiljøet, og da DP-V3010 netop er 4K kompatibel, betyder det, at denne skærm kan placeres alle steder i workflowet, enten i studiet eller on location. Den er desuden særdeles velegnet til andre krævende former for digitalt arbejde såsom CGI - Computer Generated Images - samt Computer Aided Design og 3D animation.

“DP-V3010 repræsenterer en spændende udvikling for Canon, der supplerer vores eksisterende 4K portefølje. Vi har gennem hele udviklingsprocessen lyttet opmærksomt til markedets ønsker med henblik på at kunne levere et unikt produkt, som kan tilfredsstille selv de højeste kvalitetskrav. Skærmen leverer enestående præcision, og kombineret med vores Cinema EOS kameraer er der tale om fornem løsning til en lang række produktionsscenarier”, siger John Hudson fra Canon Danmark.

Præcis farvegengivelse DP-V3010 er designet til både at levere imponerende 4K opløsning og forrygende præcision i farvegengivelsen - selv på tværs af flere skærme, hvilket er et helt normalt set-up i produktionsmiljøet. Skærmen rummer en billedprocessor, udviklet af Canon selv, som sammen med et RGB LED backlight system og et IPS LCD panel, sørger for den høje kvalitet, både under optagelse og under post-produktion. Den drager selvfølgelig fordel af Canons mangeårige erfaring inden for imaging. En 10-bit panel driver sørger sammen med processoren for at levere 1.024 farvenuancer for hver RGB farve, hvilket betyder ekseptionelt bløde og naturlige farveovergange uanset typen af det indehold, der redigeres. Det betyder, at skærmen leverer den høje kvalitet, der er nødvendig samtidig med, at den kan betragtes om et alternativ til dediceret DCI-kompatibel projektion i post-produktionen.

DP-V3010s RGB LED backlight system gør det muligt at reproducere et meget stort farvespænd, og kombineret med et IPS LCD panel understøtter skærmen blandt andet det mest anvendte farverum til filmproduktion, DCI-P3 - Digital Cinema Initiative - samt de farverum, der anvendes i de forskellige broadcaststandarder, ITU-R BT.709, EBU og SMPTE-C, samt ikke mindst Adobe RGB farverummet. Med sine 30 tommer er DP-V3010 designet til et skrivebord elle et vægophæng i redigeringsrum eller studier og perfekt til videoredigering, colorgrading, special effects og støtte de store tekniske krav for 4K digital produktion.

Høj opløsning og kontrast IPS LCD panelet byder på en opløsning på 4,096 x 2,560 pixels, hvilket svarer til native DCI 4K opløsning (4,096 x 2,160 pixels) uden scalering. Takket være sit 16:10 format er DP-V3010 ligeledes velegnet til mere almindelige computerbaserede arbejdsopgaver såsom krævende billedredigering og arbejde med visuelle effekter. Desuden kan Canons processorteknologi, kombineret med det kontrastrige IPS LCD panel, opnå et kontrastforhold på 2000:1, hvilket anbefales af Society of Motion Picture and Television Engineers (SMPTE) til digital post-produktion. Desuden skal nævnes evnen til præcis gengivelse også ved optagelse om natten eller under dårlige lysforhold samt, at DP-V3010 takket være IPS LCD panelets høje kontrastforhold byder på særledes bred betragtningsvinkel, hvilket gør det nemt at placere skærmen i ethvert produktionsmiljø.

On-location monitorering DP-V3010 understøtter - naturligvis fristes man til at sige - Canon Log Gamma, der er en optagefunktion i RAW format på Cinema EOS platformen, som giver maksimalt dynamikområde. Ud over at understøtte frameraten 24p, der er standard inden for filmproduktion, understøtter skærmen endvidere en bred vifte af 4K video inputsignaler fra 23.98p til 60p, inklusive 50p frameraten, som er europæisk standard. Der er dog også support for metadataformatet ASC CDL - American Society of Cinematographers Colour Decision List - og 1D/3D-LookUp Tables (LUTs), som giver mulighed for præcist farvematch, både på settet og i redigeringssuiten. DP-V3010 understøtter tre scaleringsindstillinger til 2K og fuld HD video produktion, inklusive Canons Shape Tracing Technology, som eliminerer ujævn gengivelse af diagonale linjer, når indhold forstørres og vises i fuldskærmsopløsning.

Forbedret pålidelighed og nem betjening Med henblik på at garantere maksimal pålidelighed, når skærmen leveres til kunden udføres farvejustering inden afskibning fra fabrikken. Under drift sørger indbyggede sensorer desuden for at overvåge blandt andet farvetemperaturen samt lysstyrke, og dette betyder, at skærmen så at sige løbende automatisk justerer sig selv til optimal ydelse. Desuden kan den bruges på et skrivebord eller installeret i et standard 19 tommer (ca 483mm) udstyrsstativ.

DP-V3010 er enkel at benytte, idet funktionslayoutet er intuitivt samt nemt at gå til, og brugeren kan nemt kalibrere hvidbalance, lysstyrke og farvetemperatur samt farverum uden brug af computer, blot ved anvendelse af en kompatibel kalibrator.

Tilgængelighed DP-V3010 kan leveres i Europa i første kvartal 2014.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen