
45-årige Mia Stroustrup er tiltrådt som ny salgs- og marketingdirektør i Brunata Scandinavia, der leverer forbrugsmåling, fordelingsregnskaber og bæredygtige initiativer til ejendomsselskaber og ...
45-årige Mia Stroustrup er tiltrådt som ny salgs- og marketingdirektør i Brunata Scandinavia, der leverer forbrugsmåling, fordelingsregnskaber og bæredygtige initiativer til ejendomsselskaber og boligforeninger i hele Europa.
Mia Stroustrup har i mere end 22 år arbejdet inden for salg. Senest kommer hun fra en tilsvarende stilling som regional salgsdirektør i Lyreco. Hos Brunata kommer Mia Stroustrup til at stå i spidsen for alle salgsfremstød og optimering af markederne i Danmark, Norge og Sverige.
Det nye EU-direktiv, EED, der medfører, at de europæiske lande kommer til at følge Danmarks lange tradition for individuel forbrugsmåling og -afregning giver vækstmuligheder i bl.a. Sverige, og derfor skal salgsstyrken optimeres.
”Brunata skal være mere proaktive og synlige i markedet, end vi er i dag. Vi vil tage udgangspunkt i vores kunder og optimere vores kundefokus, så vi bliver endnu bedre til at levere i forhold til kundernes forventninger og behov,” siger Mia Stroustrup og tilføjer:
”Jeg skal være med til at konvertere Brunata fra en ingeniørvirksomhed til en mere kundeorienteret virksomhed. Som en del af den vedtagne strategi 2020 skal vi arbejde med vores tilgang til kunderne, der i højere grad skal inddrages som en vigtig samarbejdspartner. Det er nødvendigt for at levere værdiskabende service til kunderne.”
Tidligere har Mia Stroustrup arbejdet med salg og markedsføring i TDC, hvor hun i mange år har været ansat i forskellige salgsstillinger, senest som Sales Director. Mia Stroustrup har også været salgschef i Microworld, og hun har en MBA i strategisk ledelse fra Aalborg Business Institute.
Får din virksomhed nok opmærksomhed?
Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen