Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Højere priser på ejerlejligheder – men også større nedslag

Node Image Upload Lejligheder, altaner.jpg

Efter en periode med beskedne prisstigninger steg salgsprisen på ejerlejligheder igen i september. Men køberne har mere at forhandle om, for nedslagene steg også, viser de nyeste tal fra ...

Efter en periode med beskedne prisstigninger steg salgsprisen på ejerlejligheder igen i september. Men køberne har mere at forhandle om, for nedslagene steg også, viser de nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks.

 

Salgsprisen på ejerlejligheder steg igen i september; denne gang med 0,7 procent fra måneden før. Det er noget mere end i både juli og august, hvor salgsprisen på ejerlejligheder kun steg med henholdsvis 0,4 og 0,2 procent. I september kom salgsprisen op på 24.729 kroner pr. kvadratmeter på landsplan, hvilket ligger 11,3 procent over niveauet for et år siden. Region Sjælland blev månedens topscorer med en stigning på 1,7 procent fra måneden før og en årsændring på 15,4 procent.

 

”I forhold til forårsmånederne er priskurven fladet ud, hvilket især er tydeligt i Region Hovedstaden. I Region Sjælland derimod er priskurven steget stejlt siden årsskiftet, og det kan være et resultat af det efterhånden meget høje prisniveau i Hovedstaden, der presser køberne ud i omegnen, hvor salgspriserne er over 13.000 kroner lavere pr. kvadratmeter”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Større nedslag

Trods stigende salgspriser på ejerlejlighederne stiger nedslagene også. Der er altså mere at forhandle om, selvom priserne i sidste ende er højere. I september steg nedslaget for ejerlejligheder med 8,4 procent på landsplan og hele 13,8 procent i Region Hovedstaden fra måneden før.

 

”Sælgerne er optimistiske, og udbudspriserne er derfor steget meget. Men vi kan også se, at køberne får forhandlet sig til større nedslag end før, selvom nedslagene stadig hører til i den lave ende”, siger Birgit Daetz.

 

På landsplan lå nedslaget i september på 436 kroner pr. kvadratmeter, eller hvad der svarer til knap 35.000 kroner for en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter.

 

Stabilt marked for villaer og rækkehuse

I modsætning til ejerlejlighedsmarkedet er villamarkedet meget stabilt. I september faldt salgsprisen med 0,2 procent fra måneden før og endte på 12.292 kroner pr. kvadratmeter. Salgstiden faldt med 0,1 procent til 192 dage og nedslaget steg med 0,2 procent og endte på 508 kroner pr. kvadratmeter, eller hvad der svarer til godt 71.000 kroner for en villa på 140 kvadratmeter.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen