Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Tsarinaen

Margrethe Vestager
Margrethe Vestager. Foto:

Hun svinger ikke længere taktstokken i regeringens inderkreds. I stedet får erhvervsimperierne Google og Gazprom »vestagerismen« at føle. Og så er det ikke svært for Margrethe Vestager at vedblive i toppen af den danske magtelite sammen med bl.a. Kristian Thulesen Dahl.

Det er som oftest Vladimir Putin, der i moderne forstand tilskrives prædikatet tsar af de internationale medier. Og salig Karl Marx, der bruges som skoleeksemplet på en politiker med en ideologi opkaldt efter sig.

Men i de seneste måneder har Margrethe Vestager i kraft af sin stilling som EUs konkurrencekommissær prøvet begge dele. Ikke af danske journalister med småstatskomplekser, men af internationalt anerkendte medier som britiske The Guardian og amerikanske Politico.

Således blev hun af førstnævnte medie udlagt som »the competition tsar«, da hun i januar tog kampen op med internetgiganten Amazon. I forrige måned var det så Google og Gazproms tur. To megaselskaber, der ifølge sidstnævnte medie nu skulle på et lynkursus i »vestagerismen.«

Vi tager den lige igen: Vestager. ismen.

12BBMPressemoede-i-Statsmin.jpg

Bruxelles er altså næppe en retræte for Danmarks forhenværende økonomi- og indenrigsminister. På Berlingske Business Magasins årlige magtliste er hun denne gang placeret på tredjepladsen lige foran oppositionslederen Lars Løkke Rasmussen (V) og tre pladser foran Kristian Thulesen Dahl (DF), der efterfølges af S-topfolkene Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen.

Og selv om bronzeplaceringen er den hidtil laveste rating for Vestager siden regeringsskiftet i 2011, er tredjepladsen ikke desto mindre bemærkelsesværdig. Hun er nu den mest magtfulde dansker uden for regeringen.

Til sammenligning lå en anden Bruxelles-boss, Anders Fogh Rasmussen, sidste år på niendepladsen på samme liste, til trods for at han var – ganske vist afgående – generalsekretær for verdens største militæralliance, NATO.

Anders Fogh Rasmussens daværende rådgiver, Michael Ulveman, er blandt paneldeltagerne i årets Magtanalyse, og han har givet Margrethe Vestager topkarakteren syv i selskab med statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon. Ifølge Michael Ulveman har Vestager aldrig haft mere magt:

»Hvis man ser på rækkevidden af de beslutninger, hun i dag træffer, mener jeg, hun er mere magtfuld i dag (end som minister, red.),« siger han og uddyber:

»I en dansk kontekst kommer det til at have vidtrækkende betydning, hvad der sker med Gazprom, Google og andre internationale selskaber. På energiområdet har Gazprom jo en kolossal betydning for vækstmulighederne i hele Østeuropa og den politiske tænkning i området, hvor Rusland holder landenes energiforsyning i et jerngreb.«

12BBMskaarup.jpg

Det er besnærende at citere den fiktive karakter Frank Underwood, der i TV-serien House of Cards siger:

»Power is a lot like real estate. It’s all about location, location, location. The closer you are to the source, the higher your property value.«

Og nu har Margrethe Vestager altså placeret sig i epicentret for europæisk erhvervspolitik.

Arven fra det sorte tårn

Når Margrethe Vestager alligevel ikke topper listen, skyldes det ifølge Michael Ulveman formodentlig, at magtpanelet »måske har tænkt lidt smalt alene på Danmark.«

»Men skal man vurdere hende, må det være ud fra de præmisser, hun arbejder ud fra i dag på den internationale scene,« mener han og undrer sig også over, at Anders Fogh Rasmussen ikke lå højere placeret sidste år.

c

En anden forklaring på Margrethe Vestagers høje placering er, at hun uagtet at arbejde i Bruxelles stadig har tegnet en stor del af den politiske linje, som SR-regeringen har ført og stadig fører. Op til det kommende valg er det netop regeringens resultater, som de Radikales partnere, Socialdemokraterne, har fremført som argument for genvalg snarere end ønsket om nye reformer.

Michael Ulveman vurderer, at »hvis regeringen ikke holder fast i reformkursen, vil mange tillægge det den betydning, at det er, fordi hun ikke længere er der.«

Paneldeltager, direktør i Industriens Fond og tidligere Frederiksberg-borgmester Mads Lebech er enig i, at den arv, som Vestager efterlod sig i regeringsgrundlaget fra Hotel Crowne Plaza stadig spiller en rolle i danskernes bevidsthed. Men derudover hæfter han sig særligt ved EU-kommissærens lederskab.

»Jeg tror, man anerkender hende som en reel globalist, der kan gøre sig i både Danmark og udlandet. Og så har hun sørget for at være meget flittig i Danmark, siden hun blev udnævnt, og har lagt mange møder i Danmark. Det gør, at hun hænger ved i folks bevidsthed,« siger Mads Lebech.

12BBMLarsRohde.jpg

Thulesen tættere på toppen

Med Margrethe Vestager i front har politikerne, uagtet om de sidder i regering eller ej, i år en generelt højere placering i det øverste lag end erhvervslivets spidser.

Lars Løkke Rasmussen, der, hvis målingerne holder, senest fra september kan kalde sig statsminister, sidder på fjerdepladsen foran nationalbankdirektør Lars Rohde, der spillede en hovedrolle i forårets »krig om kronen.«

Manden med ansvaret for kongens mønt efterfølges af manden, der i tilfælde af en blå valgsejr skal agere kongemager for Lars Løkke Rasmussen. DF-formand Kristian Thulesen Dahl kan med sjettepladsen notere sig en fremgang på fire pladser fra 2014 og en overhaling af bl.a. DI-formand Karsten Dybvad og Mærsk-bosserne Ane Mærsk McKinney-Uggla og Nils Smedegaard Andersen.

I det hele taget kravler Dansk Folkepartis spidser op ad listen i år sammenlignet med tidligere i denne valgperiode. Således er tre af syv mest magtfulde politikere uden for regeringen fra det snart 20-årige parti. Foruden Thulesen Dahl tæller toppen Pia Kjærsgaard (42) og Peter Skaarup (44). Det er et udtryk for, at magtpanelet tager bestik af meningsmålingerne, vurderer Mads Lebech.

»Det er forventningerne om et regeringsskifte, der giver udslag. Jeg tror, når folk har svaret på magtanalysen, at det har været svært ikke også at vurdere, hvad der kommer til at ske i årets sidste tre måneder,« siger han.

»Og man må jo respektere og anerkende, at Dansk Folkeparti er et af de tre store partier i Danmark. Der er ikke længere kun to, men tre store partier. Og at partilederne fra de tre store partier er med i toppen, synes jeg ikke, er overraskende,« slutter Mads Lebech.

Og sådan går det op og ned i politik. Måske bedst illustreret ved, at man blot skal seks år tilbage i tiden, førend Margrethe Vestager var helt uden for magtens top-100. Som leder af et radikalt parti, der ville glædes over det valgresultat, partiet med tolkninger som »nedsmeltning« står til i dag. Magtens veje er flygtige.

Sådan er det jo.

12BBM20150528-150857-3.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen