Berlingske Business

Topcheferne bruger magten med diskretion

1
Generalforsamling i Mærsk i Bella Centret mandag d. 31. marts 2014. Administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen (th) og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2014) Foto:

Magtbasens størrelse og det personlige brand betyder meget for erhvervsfolks muligheder for at opnå indflydelse. Ingen kommer over – eller ved siden af –Mærsk, men i næste geled er der flere højdespringere.

Den 6. maj i år fremlagde regeringen en række nye vækstinitiativer. De var ikke dyre og ville næppe øge væksten i dansk erhvervsliv dramatisk. Men regeringen havde lyttet og på en række punkter gjort livet lettere for virksomhederne. Et af punkterne vedrørte tonnageskatten på borerigge.

Da regeringen i januar præsenterede første udkast til revision af tonnageskatteloven, var borerigge ikke med blandt de skibstyper, der fremover ville nyde godt af den fordelagtige beskatning, som har været med til at gøre dansk skibsfart til en stor global valutaindtjener.

1. Nils Smedegaard Andersen, adm. dir., A.P. Møller - Mærsk

Men da de 87 små vækstudspil blev præsenteret fire måneder senere, imødekom regeringen alligevel ønsket om at få borerigge omfattet af tonnageskatten. Regeringen havde lyttet nok engang.

I det konkrete tilfælde til Danmarks Rederiforening, men også indirekte til A.P. Møller-toppen med bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen og administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen i spidsen.

Helle

Sammen med Ane Uggla, datter af den afdøde skibsreder, næstformand i A.P. Møller – Mærsk og nok så væsentligt formand for Almenfonden, dominerer triumviratet helt naturligt toppen af listen over de mest indflydelsesrige personer i dansk erhvervsliv.

Det lille eksempel med tonnageskatten viser, at triumviratets indflydelse i nogle situationer er helt konkret.

For nok fremsætter topfolkene i rederiet på Esplanaden de fleste krav og ønsker til de danske politikere gennem Danmarks Rederiforening eller Dansk Industri. Det er praktisk af mange grunde – bl.a. fordi politikere jo sjældent kan lave love, som kun gælder en enkelt virksomhed, hvor stor den så end er.

Men i borerig-sagen var der ingen tvivl, for dem har A.P. Møller – Mærsk langt de fleste af i Danmark. Kun rederiet J. Lauritzen råder også over en enkelt eller to.

folketingsvalg2015

Nu kommer Mærsks borerigge så igen under dansk flag. Esplanaden kippede da også med en venlig bemærkning efterfølgende, selv om rederiet er meget opmærksom på ikke at flage for meget med sine små politiske sejre. Det gør man som bekendt ikke, hvis man vil have indflydelse.

Hvor den gamle skibsreder, Mærsk Mc­Kinney Møller, måske ville have ordnet borerig-spørgsmålet med en brutal opringning til en minister eller to, bruger Esplanaden i dag sin magt anderledes diskret og professionelt.

Man kan ikke fortænke en Nils Smedegaard eller en Michael Pram i at lade falde en bemærkning om borerigge, hvis de møder erhvervsministeren til en reception eller konference. Men ellers søges indflydelsen ad de officielle kanaler.

Triumviratet i A.P. Møller er også tæt knyttet til de næste topfolk på erhvervslivets liste over de mest indflydelsesrige.

Nok har rederiet solgt sin store aktiepost i Danske Bank, men den er købt op af Ane Uggla og Almenfonden, og her vil den angiveligt ligge godt og trygt i de næste 100 år.

For med en magtbase som den, Ane Ugg­la forvalter, tænker man meget langsigtet.

A.P. Møller – Mærsk er i dag en global virksomhed, som også har adgang til en kinesisk premierminister, hvis koncernen har brug for det. A.P. Møller skal,som Nils Smedegaard tidligere har udtalt, nok klare sig, selv om det skulle gå skidt i Danmark.

Som han sagde i 2011, er det værre for landet, hvis vi ikke får styr på de store velfærdsudgifter og den ineffektive offentlige sektor. Men i sidste ende er det ikke A.P. Møllers problem.

12BBMLisbeth.jpg

Både direkte og indirekte magt

Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen, der for 13 år siden var medforfatter til den store magtredegørelse, følger stadig udviklingen i erhvervslivet.

Han fastslog i magtredegørelsen, at billedet af dansk erhvervsliv som en magtfuld mafialignende organisation, der omringer politikere med sleske lobbyister, var uden hold i virkeligheden.

Det er det ifølge Munk Christiansen stadig. Men det er ikke sådan, at de store virksomheder og deres ledere ikke har magt.

De har det indirekte i kraft af værdierne, deres virksomheder skaber, skatterne, de betaler, og arbejdspladserne, de genererer. Det gør, at lovgiverne og deres embedsmænd altid tænker dem ind i reaktionsmønstret, når ny lovgivning er på vej.

Men de har også direkte magt igennem de organisationer, hvor de er medlem, og hvor de ofte betaler det største kontingent.

De store personligheder i erhvervslivet kan også have direkte indflydelse, når de bliver inviteret indenfor i kommissioner og rådgivende udvalg, som det skete under Lars Løkke Rasmussens regering med Vækstkommissionen. Og som det er sket under Thorning, hvor Erhvervsministeriet har sat topfolk i spidsen for særlige branchespecifikke vækstteams, der kommer med anbefalinger til erhvervspolitikken.

Senest har Danfoss-chef Niels Bjørn Kristiansen fået lov til at rådgive regeringen om, hvordan der igen bliver skabt nye industriarbejdspladser i Danmark.

12BBMmads-munk-side12.jpg

Stærkt personligt brand hjælper med

Markus Bjørn Kraft, rådgiver for topledere og ekspert i magtrelationer i erhvervslivet, peger på, at magtbasens størrelse og historik er af afgørende betydning. Mærsk, Danske Bank, de store andelsselskaber og Novo Nordisk har således alle en historie, der rækker 100 år bagud i tiden.

Desuden skal erhvervsledere som udgangspunkt præstere godt der, hvor de sidder, for at opnå lydhørhed.

Men personer som A.P. Møllers Nils Smedegaard, Novos Lars Rebien Sørensen og Ole Andersen, der er bestyrelsesformand i en lang række store virksomheder med Danske Bank i spidsen, har også et personligt brand og en personlig legitimitet, der betyder noget for den indflydelse, de kan opnå.

Ud over at repræsentere A.P. Møller er Nils Smedegaard f.eks. kendt for at »gøre det, der skal gøres«.

Jørgen Vig Knudstorp, Legos topchef, er kendt for at kunne facilitere et kreativt miljø i en global koncern. Det er egenskaber, som betyder, at der bliver lyttet, når han udtaler sig. Og som de fleste topledere på listen har han let adgang til medierne, hvis han har noget på hjerte.

Men hvis man ikke samtidig har dyrket relationer og spillet en rolle i interesseorganisationer, hjælper det ikke altid, at man har en betydelig virksomhed i ryggen. Det kan man se ved at kigge på de personer, der bobler lige under erhvervslivets magtfulde top 25.

Jyske tabere

Her møder vi Lars Larsen, stifteren af Jysk. Han har nok en solid selvskabt forretnings-succes bag sig med sin globale sengetøjsforretning. Men han har ikke stor indflydelse i samfundet og har indtil for nylig heller ikke søgt den.

I de senere år har han sammen med en række fondsejede virksomheder arbejdet for at afskaffe arveafgiften ved generations­skifte i familievirksomheder, men uden større held. Han dratter da også 11 pladser ned ad erhvervslivets magtliste.

Nok har Lars Larsen stor folkelig gennemslagskraft, men han er ikke en af dem, der automatisk bliver lyttet til eller spurgt efter på Christiansborg og i embedsværket.

»Det kunne han formentlig godt være blevet, men han har ikke prioriteret det«, siger Markus Bjørn Kraft.

Det samme gælder til en vis grad Jyske Banks Anders Dam. I år falder han ud af erhvervsmagtens top 25, formentlig fordi Jyske Bank har præsteret dårligt det seneste års tid. Og i Finansrådet har Anders Dam altid valgt rollen som havkatten i hyttefadet. Der bliver nok lagt mærke til ham på Slotsholmen og på Christiansborg, men de færreste lytter.

12BBMskaarup.jpg

Besenbacher og Möger rykker frem

Blandt årets højdespringere på erhvervslivets interne magtliste finder man Carlsbergs bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, og PensionDanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen.

Besenbacher har siden sin tiltræden som bestyrelsesformand i Carlsberg og fondet bag anlagt en mere åben stil. Han har konkret meldt ud, hvad fonden forventer, og senest udskiftet Jørgen Buhl Rasmussen som adm. direktør, fordi Carlsberg trængte til et gearskifte. Det er hollandske Cees ’t Hart med en stærk track record fra hollandske Campina nu udset til at gennemføre.

Magt og lobbyisme spiller en særlig rolle i energipolitikken, hvor rå markedskræfter og håndfast regulering møder hinanden i en uskøn blanding. Her er politiske beslutninger om statsstøtte og regulering helt afgørende for de økonomiske resultater.

I det farvand befinder PensionDanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen, sig som en fisk i vandet. Han har behændigt formået både at udbygge sin magtbase og sit personlige brand med bl.a. store infrastrukturinvesteringer i havvindmøller.

Han arbejder med betydelig succes for, at pensionskasserne kan finansiere en større del af den offentlige infrastruktur og sikrer samtidig sine pensionstagere blandt specialarbejdere og serviceassistenter et pænt pensionsafkast.

Margrethe Vestager
LÆS MERE : Tsarinaen

Rebien er speciel

Lidt udenfor nummer står Novo Nordisk. Nok er adm. direktør Lars Rebien Sørensen nu oppe blandt de tre mest magtfulde erhvervsfolk, og Eivind Kolding, den detroniserede Dansk Bank-direktør er igen kommet med i magttoppen som adm. direktør for moderselskabet Novo A/S.

Men Novo Nordisk er ikke med i Dansk Industri og holder en relativt lav profil, når det gælder organisationsdanmark i øvrigt.

Men i kraft af sine mange videntunge danske arbejdspladser, sin høje markedsværdi og sit dyrebare brand har Novo Nordisk og selskabets topchefer alligevel stor magt i Danmark.

Det er ingen tilfældighed, at danske kommuner ikke køber medicin efter norske indkøbsmodeller, hvor kun prisen tæller. I Danmark tilrettelægges regioners og kommuners indkøb også efter kvalitet. Det er væsentligt for Novo Nordisk og den øvrige medicinalindustri, der gerne vil bruge det danske hjemmemarked som reference, når nye produkter skal introduceres på verdensmarkedet.

Bankfolk vinder frem

I outsider-positionen finder vi også Nykredits adm. direktør, Michael Rasmussen. Han er i forhold til sidste år avanceret ni pladser på erhvervslivets magtliste.

Forklaringen er utvivlsomt, at han har formået at vende udviklingen i Nykredit og gøre realkreditkæmpen mere aggressiv med nye skarpe pristilbud til boligejerne. Han og Nykredit ser i første omgang ud til at være kommet godt ud af opgøret med Jyske Bank.

Magtmæssigt er der dog endnu et stykke vej op til Nordeas Christian Clausen og Danske Banks Thomas Borgen, der er den bankmand i Danmark, som tillægges størst indflydelse.

Forklaringen på Borgens magt er næppe hans personlige brand. Det kender vi ikke meget til, men snarere at Danske Bank stadig er too big to fail.

Det spiller selvsagt også en rolle, at banken omsider er ved at komme ud af finanskrisens skygge, ligesom den populære betalings-app MobilePay har gjort underværker for synet på Danske Bank.

c

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen