Berlingske Business

Thomas Larsen: To store eksamener venter Løkke

30BBMloekke3.jpg

Lars Løkke Rasmussens muligheder for at manøvrere på Christiansborg er bedre, end mange tror. Men EU-folkeafstemningen 3. december og forårets skatteforhandlinger kan blive dramatiske, skriver Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

Kun få har spået statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans smalle V-regering et langt og lykkeligt liv.

Mange flere har skråsikkert erklæret, at hans regeringstid vil ende med at blive en af de korteste i den nyere Danmarkshistorie.

Måske får skeptikerne ret, men taler man med de politiske ledere på Christiansborg, ser de generelt Lars Løkke Rasmussen i et helt andet lys. Og de fleste er i fuld gang med at indstille sig på, at regeringschefen kan komme til at sidde længe.

Både fra højre og venstre side lyder vurderingen, at Lars Løkke Rasmussens styrke ligger i det faktum, at hans regering vil kunne manøvrere smidigt, hvis han formår at udnytte de forskellige flertalskombinationer i folketingssalen.

Hos de tre gamle regeringspartier – S, R og SF – mærkes ligefrem en snert af misundelse, for her slikker man stadig sårene efter en regeringstid, som nok frembragte væsentlige resultater, men som sled ekstremt.

Flere erkender i dag åbent, at den tidligere SRSF-regering alt for ofte skulle igennem mindst to runder af forhandlinger, før et resultat kunne landes.

Først skulle man igennem det interne slagsmål, hvor centrale ministre lagde arm om udformningen af udspillene og bagefter skulle enes om forhandlingsstrategien over for de øvrige partier. Disse opgør var så hårde, at de sled på sammenhold og loyalitet, ligesom de trak kostbar tid ud af kalenderen for ministrene, der fik for lidt tid til at udvikle politik og lægge en langsigtet strategi.

Dernæst ventede svære forhandlinger i Folketinget. Ganske vist var Johanne Schmidt-­Nielsen & Co. i Enhedslisten formelt set et støtteparti for regeringen, men ofte var de politiske forskelle så store og mistilliden så udtalt, at det i praksis var svært at gøre forretning sammen.

21BUSEU-VESTAGERGOOGLE-GAZP.jpg

Til sammenligning står Løkke og hans V-regering i en gunstig situation.

Som leder af en regering bestående af kun ét parti har han det privilegium, at det er nemmere at lægge den linje, som ministrene skal følge. Beslutningsprocesserne sker hurtigere. Og selv om skellene fra det kortsluttede formandsopgør mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen fortsat er synlige, er ministerholdet præget af stærkere indbyrdes loyalitet og en mere udpræget holdånd, end det var tilfældet under SRSF-regeringen.

Dertil kommer, at Lars Løkke Rasmussen parlamentarisk set er omgivet af blå partier, der nok vil presse ham til det yderste i forhandlinger, men samtidig har en fælles strategisk interesse i at bevise, at de kan skabe resultater sammen.

Oven i hatten har S-ledelsen med Mette Frederiksen i spidsen anlagt en konstruktiv og samarbejdsorienteret linje over for V-regeringen. De Radikale satser åbenlyst også på at kunne samarbejde med Lars Løkke Rasmussen, især i den økonomiske politik, ligesom SF og Alternativet på udvalgte områder vil samarbejde. Kun Enhedslisten synes at ville føre en rendyrket opposi­tions­politik mod Løkke – hvilket næppe kommer som den helt store overraskelse for statsministeren.

Dette overordnede perspektiv skal man have for øje, hvis man skal have et reelt billede af en regering, som er historisk smal, men ikke nødvendigvis så svag, som den er blevet gjort til.

Bevares, Lars Løkke Rasmussen får ikke mange rolige øjeblikke, for sammen med sin tro væbner, Claus Hjort Frederiksen i Finansministeriet, skal han konstant formå at skabe alliancer og finde flertal for at kunne krydse sig frem gennem Folketinget.

Fejl kan i den forbindelse blive straffet hårdt og brutalt, og han kommer givetvis til at lægge sig i sporet på partier, der i bestemte situationer vil kunne sammen uden om regeringen. Men formår Løkke og Hjort i det daglige arbejde »at tælle til 90«, som det hedder på Christiansborg, kan der gå lang tid, før de rammer muren.

telecommunication devices in the data center

Dog er der i den nærmeste fremtid to udfordringer, som vil teste Løkke – nemlig folkeafstemningen den 3. december og forårets forhandlinger om skat.

Ser vi på folkeafstemningen, er det åbenbart, at flygtninge- og immigrantkrisen har undermineret ja-partiernes oprindelige udgangspunkt.

Da ja-partierne i fællesskab lagde planer for afstemningen, var alle overbeviste om, at danskerne ville være klar til at droppe det gamle retsforbehold til fordel for en tilvalgsordning, der skal give dansk politi mulighed for at deltage fuldt i det europæiske politisamarbejde, Europol. Siden har flygtninge- og immigrantkrisen sat en ny dagsorden. Krisen har skærpet mange borgeres skepsis over for et EU, der ikke evner at kontrollere sine ydre grænser og i det hele taget fremstår handlingslammet over for folkevandringen gennem Europa. Groft sagt er EU blevet sværere at sælge som en god historie til befolkningen, selv om alle eksperter er enige om, at intet medlemsland alene vil kunne håndtere strømmen af flygtninge og immigranter.

Dansk Folkeparti vil bruge afstemningen til at advare mod, at Danmark bevæger sig længere ind i EU-samarbejdet. Partiet vil i stedet stå i spisen for et opgør med EU, hvor hovedbudskabet vil lyde, at vi har brug for mindre og ikke mere EU. Og det budskab vil uden tvivl have klangbund i en stor del af befolkningen.

Selv om det vil være dybt usagligt, vil en del vælgere se afstemningen som en kærkommen lejlighed til at tilføje Løkke et nederlag. Præcist som en del danskere straffede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved euro-afstemningen i år 2000.

Et nederlag for ja-siden vil selvsagt ikke betyde en brat afslutning på Løkkes tid i Statsministeriet, men det vil gøre ham svækket som samlingspunkt og gøre det endnu vanskeligere for ham at sætte offensive dagsordener og få vælgerne med sig.

29BBMbuckyball2.jpg

Netop evnen til at kunne agere kraftfuldt, får Lars Løkke Rasmussen brug for til foråret.

Efter årsskiftet venter en svær parlamentarisk udfordring, når statsministeren skal forsøge at samle flertal for at sænke skatten på arbejde som led i sin jobreform, der skal gøre det mindre tillokkende at være på overførselsindkomst og mere attraktivt at arbejde.

Regeringen har fremlagt sin plan for et kontanthjælpsloft, der sætter grænser for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i offentlige ydelser. Målet er, at de fremover skal have en væsentlig indkomstfremgang ved at tage et fuldtidsjob.

En del af provenuet – samt midler fremskaffet på anden vis – skal i næste omgang bruges til at sænke skatten for de danskere, der tjener mindst. Derudover vil regeringen gerne sænke skatten på den sidst tjente krone.

Det sidste vil de Konservative og især Liberal Alliance kæmpe indædt for. Udfordringen ligger i, at Dansk Folkepartis interesse for at gøre noget ved marginalskatten er uhyre begrænset. Det samme gælder for Socialdemokraterne, som hellere vil forhøje grænsen for, hvornår danskerne skal betale topskat.

I dette forløb kan det blive afgørende, hvor langt Anders Samuelsen og Simon Emil­ Ammitzbøll vil gå for at presse regeringen. Usikkerheden skærpes af, at de færreste på Christiansborg helt forstår at læse LA-lederens psykologi og forhandlingstaktik.

Set fra erhvervslivet bliver netop dette forløb ret afgørende for, om Løkke og hans ledende ministre formår at gennemføre reformer, der batter. For selv om V-regeringen her i efteråret har præsenteret en stribe erhvervspolitiske udspil, er vurderingen, at det er for lidt, ligesom nogle af fremskridtene står i skyggen af eksempelvis besparelser på uddannelse og forskning.

En reel skattereform vil få regeringen til at stå i et mere positivt lys og vil nok så væsentligt kunne bidrage til at skabe mere økonomisk dynamik.

30BBMTroels-Lund-Poulsen.jpg

Derudover venter erhvervslivet – og fagbevægelsen – på forårets trepartsdrøftelser, som er betinget af, at der forinden er landet et forlig om dagpengereformen.

Foreløbig er rammen for trepartsdrøftelserne formuleret i nogle overordnede spørgsmål, som handler om, hvordan vi kan skabe flere private job, give flere unge en praktikplads, uddanne flere medarbejdere med de rigtige kompetencer, tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og samtidig få flere af de mange tilrejsende flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet i stedet for at være på dyr passiv forsørgelse?

Lykkes det at få sat disse dagsordener, vil det ikke kun være en sejr for erhvervslivet, men også for Lars Løkke Rasmussen, der vil tage livtag med nogle af de mest afgørende barrierer for at skabe fortsat vækst og velstand.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen