Berlingske Business

Teknologi er magt, siger generalen

til BNY business f Sten Løck
It-journalist og blogger på business.dk, Sten Løck Foto:

Det 21. århundrede stiller nye krav til organisationers forandringsevne. Teknologien kan på kort tid ændre magtbalancen og gøre små udfordrere til alvorlige trusler. Det gælder for både militær og forretningsliv.

Asken blev hans endeligt. Den firestjernede amerikanske general Stanley McChrystal var på rejse fra Afghanistan til USA, men turen blev afbrudt af askestormen fra de islandske vulkaner, der for fem år siden lagde europæisk lufftrafik øde.

Strandet i Paris fordrev generalen tiden sammen med blandt andre nogle journalister, og pludselig var Mc­Chrystal citeret for nogle yderst uvenlige betragtninger om civilisterne i Det Hvide Hus.

Da han endelig nåede til USA, stod præsidenten klar med en fyreseddel. Men hvor McChrystal fejlede på den politiske front, står han fortsat som en af de mest effektive og fremsynede ledere, det amerikanske militær har fostret i et halvt århundrede.

SWITZERLAND ROBOTS

Disse egenskaber bruger Stanley Mc­Chry­stal i dag som bestyrelsesmedlem, konsulent og forfatter. Hans nye bog hedder »Team of Teams« med en slet skjult henvisning til Doris Kearns Goodwins berømte værk om Abraham Lincolns ledelse, »Team of Rivals.«

Asymmetrisk krigsførelse
Generalen fortæller om sine år som øverstkommanderende i Afghanistan og Irak, og hvordan krigen mod Al-Qaeda og andre terrorgrupper formede hans syn på organisation og ledelse i det 21. århundrede.

Fjenden er nu lean and mean. Små effektive terrorceller fungerer uafhængigt af hinanden og forsvinder lige så hurtigt, som de er dukket op. Sådanne netværk er ikke nogen ny konstruktion, men udviklingen i informationsteknologi har ændret alt, siger McChrystal. Det er nu meget nemmere for disse celler at koordinere med hinanden, ligesom internettet har vist sig ganske velegnet til propaganda og rekruttering af frivillige.

Det er asymmetrisk krigsførelse, hvor verdenshistoriens mægtigste militærmaskine kæmper mod små grupper eller endda individer. Derfor er militæret udfordret på grundlæggende punkter som organisation og kommunikation. Det ikke længere nok at have det meste isenkram eller de fleste soldater. Faktisk kan det vise sig at være en hæmsko, fordi det gør organisationen mindre fleksibel.

q

McChrystal bruger den lidt konstruerede, men solide metafor med skakspiller og gartner. I gamle dage førte man krig som en skakspiller med én beslutningstager, spilleren, og ingen af brikkerne kunne røre sig uden at involvere ledelsen. I dag skal en leder i højere grad være gartneren, der giver de enkelte dele de rette forudsætninger for at kunne trives. Ud fra et overordnet design, men samtidig decentralt og med en fundamental erkendelse af, at langt fra alt kan kontrolleres.

Agil og gennemsigtig
Et sådant kontroltab er hård kost for et af verdens mest veletablerede bureaukratier, militæret, men det er vejen frem. Organisationen skal være fladere, mere agil, gennemsigtig og uden siloer. Ellers kan de enkelte enheder ikke udføre deres arbejde.

Denne recept virker ikke kun i militæret, men også i erhvervslivet. Faktisk står mange virksomheder over for lignende udfordringer med hastigt foranderlige markeder og nye typer konkurrenter, mener McChrystal.

Og han har ret, specielt hvad angår teknologiens indflydelse. Takket være internettet er det i dag muligt for små virksomheder på ganske få år at vende op og ned på ældgamle brancher.

USA CONSUMER ELECTRONICS SHOW

Tag taxibranchen som eksempel. I mange år en forudsigelig forretning med faste priser og et kontrolleret udbud af produkter. Det så ud til at være meget svært for udefrakommende at gøre noget ved denne veletablerede model. Så kom Uber, et taxiforetagende med en helt anden forretningsmodel. Ingen egen fysisk infrastruktur, men i stedet et ekstremt skalérbart netværk af private chauffører. Det vigtigste produkt er softwaren, appen der styrer bestillinger og priser automatisk i realtid.

Uber er oven i købet historisk aggressiv i sin offensiv, der på fem år har nået 57 lande. Firmaet synes ligeglad med lokale retssager og protester, men fortsætter ufortrødent. En slags guerillakrig mod en mægtig, men også forældet og dermed skrøbelig forretningsmodel.

Uber er nok paradeeksemplet, men mange andre områder end transport oplever i disse år aggressive forandringer i markedet. Tag TV og film, hvor Netflix på få år fuldstændigt har overtaget markedet fra langt mere etablerede lokale spillere som YouSee. Eller tag finans hvor IT-virksomheder som Apple og Google er i fuld gang med at udrulle egne betalingstjenester.

Det er altså, nogle betragtelige udfordringer, som traditionelle organisationer – og det vil sige langt de fleste – står overfor i øjeblikket. Ikke mindst fordi det kræver noget, som de færreste er gode til, nemlig forandring og det endda i høj hastighed.

Det er de vilkår, som teknologien sætter. Men hvis militæret kan ændre sig, kan erhvervslivet også.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen