Berlingske Business
14:34SEB falder på børsen efter milliardnedskrivning

Søg tilbage til virksomhedens kerne

22BBMKristian Hundebøll.jpg

DLG er i gang med en proces, der kræver knofedt snarere end store armbevægelser: Arbejdet med at integrere efter kraftig ekspansion gør man som virksomhed klogt i ikke at undervurdere.

I første halvdel af det 20. århundrede gik solen aldrig ned over det britiske imperium – i anden halvdel af århundredet stod den aldrig op. Briterne havde ekspanderet så kraftigt og med en sådan hast, at imperiet ikke hang sammen, og ligesom så mange andre imperier før og efter – det romerske, det byzantinske og det sovjetiske – var den manglende sammenhængskraft fatal.

Virksomheder, og især konglomerater som DLG, løber en lignende risiko. Fristelsen til fortsat vækst, opkøb og udhuling af konkurrenternes markedsandele er stor. Men overlevelse kræver strømlining, og at enkeltdelene spiller sammen. Det er en proces, som mange virksomheder undervurderer, og som kræver flere kræfter, end man forestiller sig.

I DLG har vi i mange år været vant til positiv omtale af vores aggressive udvikling. Fra 2002 og frem til 2012 købte vi op og ekspanderede næsten hvert år. Vi blev rost, for hvem vil ikke læse om en virksomhed, der pludselig øger omsætningen med 10 eller 20 milliarder?

Vi er selv tilfredse med udviklingen. Da alle andre i branchen var defensive, var vi offensive. Vi har alene i årene efter finanskrisen investeret 5,5 mia. kr., og vi mener, at vi har gjort det rigtige: Vi har købt strategisk op til fornuftige priser. Allerede i dag bidrager vores opkøb solidt til bundlinjen, og i mange år fremover vil de være et vigtigt fundament under koncernens indtjening.

27BBMKristian-Hundeboell-4.jpg

Den vanskelige integration

Men lad os være ærlige: Opkøbsprocessen i sig selv er relativt nem. Langt mindre sensationelt – og langt vanskeligere – er det arbejde, der følger i slipstrømmen. Faktum er, at det tager års hårdt arbejde at sikre en tilstrækkelig integration til den eksisterende forretning for at opnå de ønskede synergier og effektiviseringer. Dette arbejde er en afgørende forudsætning for, at ekspansionen får den fulde bundlinjeeffekt.

I knap to år har vi i DLG været i gang med at skabe netop disse forandringer, der foregår internt, i det skjulte, og som kræver knofedt snarere end store armbevægelser.

Revurderer hele virksomheden

Efter et årti med kraftig ekspansion har vi i DLG besluttet at standse op og tage hver enkelt del af konglomeratet op til revurdering. Integration, ikke ekspan­sion, er nøgleordet. Vi har gravet dybt for at finde DLGs DNA, og vi ser helt nøgternt på, om datterselskaber eller partnerskaber bidrager til bundlinjen og skaber synergier for resten af virksomheden. Gør de det, beholder vi dem. Gør de det ikke, er det tid at skære dem bort – også selv om det koster på toplinjen og på stoltheden.

Årsagen er ganske simpel. For koncerner i DLGs vægtklasse er det livsvigtigt at sikre, at forretningsstrukturen hele tiden optimeres. Den økonomiske afrapportering skal fungere. Finansfunktionerne skal være optimeret, ligesom logistik og nøgletal for produktionen hele tiden skal vise, at alle ressourcer udnyttes til fulde. Regnskabet er relativt simpelt: DLGs omkostningsbase er 7,5 mia. kr. om året. Sparer vi blot en procent, betyder det ekstra 75 mio. kr, på bundlinjen. Og sparer vi fem procent, svarer det til hele vores budgetterede bundlinje for 2015.

I DLG har vi på denne vis høstet over 200 mio. kr. på blot to år. Der er med andre ord enorme gevinster at hente ved at se indad efter en periode med mange ekspansioner.

Det er fair, at virksomheders omdømme bliver målt på udsynet – men det er vigtigt at understrege, at udsyn og omsætning ikke er nok. Overlevelse kræver en forretningsstruktur, der hele tiden genererer overskud.

Det er nemt at lade sig forblænde af imperiedrømme og fantastiske toplinjer. Men det er bundlinjen, vi skal leve af.

OVERBLIK: Her er Se og Hør-skandalen dag for dag

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen