Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Social media-guruens bedste råd

gary

Bestsellerforfatter Gary Vaynerchuk har bygget sig selv og sin forretning op på en digital grund af sociale medier. Flere virksomheder bør udnytte potentialet på sociale medier, og det gør de ikke ved at gå direkte i salgsmode, men ved at være relevante for kunderne, mener den insisterende iværksætter.

De fleste forbrugere i Vesten har efterhånden en smartphone inden for rækkevidde. Ergo tal til forbrugerne på smartphones.

Med dette nærmest banale udgangspunkt har den amerikanske iværksætter, forfatter, konsulent, foredragsholder og social media-guru Gary Vaynerchuk slået sig op som en af verdens mest insisterende fortalere for værdien af sociale medier.

I sin seneste bog »Jab, jab, jab, right hook« giver Gary Vaynerchuk et bud på, hvordan virksomheder kan omtænke tilgangen til deres kunder, og hvordan man fortæller sin historie på de sociale medieplatforme, hvor larmen kan forekomme øredøvende. Det handler mere end nogensinde før, mener Gary Vaynerchuk, om at være relevant for sine kunder.

»Der er intet salg uden en historie, intet knockout uden et setup. I tiden før sociale medier handlede kommunikation om at give et knockout i første hug. Kommunikation var dyrt, du havde kun én chance, og derfor var virksomheder hele tiden i salgsmode,« siger Gary Vaynerchuk.

Men tiderne har ændret sig. I dag er virksomheder ifølge Gary Vaynerchuk bedre tjent med at kommunikere med større fokus på forbrugernes interesse. Bogtitlen »Jab, jab, jab, right hook« henviser dermed til at give, give, give og først derefter bede kunderne om at købe et produkt.

Gary Vaynerchuk forklarer, at et jab kan være alt fra en joke, en idé eller en information. En gang om ugen spørger han selv sine omkring en million følgere på Twitter, om der er noget, han kan gøre for dem. Ud over gode råd om sociale medier har han sendt burgere og Tabasco til følgere, der havde spurgt efter det – nok mest for at skære pointen ud i pap. Gary Vaynerchuk har desuden etableret »The #AskGaryVee Show« på YouTube, hvor han giver gode råd om sociale medier, marketing og iværksætteri. Kanalen har næsten 80.000 abonnenter.

Berlingske Business Magasin møder Gary Vaynerchuk i København i forbindelse med et foredrag for 1.600 erhvervsledere ved Presidents Institutes årlige topmøde. Han var ikke overrasket over at høre, at mange danske virksomhedsledere ikke finder kommerciel værdi i sociale medier.

»Nu, hvor jeg kender mere til Fortune 500-virksomheder, er jeg mindre overrasket,« siger Gary Vaynerchuk, der er konsulent for selskaber som GE og PepsiCo.

»Jeg kan se, at mange beslutninger ikke bliver taget i virksomhedens bedste interesse. Folk vil gerne forfremmes, og hvis sociale medier ikke indgår i det pointsystem, man bliver målt efter, hvis det kun tager højde for TV og printmedier, så arbejder medarbejderne på det,« siger han.

»Når virksomheder ikke prioriterer sociale medier, er det, fordi lederne ikke finder det værdifuldt. Og når de ikke finder det værdifuldt, er det, fordi de ikke forstår det.«

app

Vin-case

Gary Vaynerchuk lærte selv at forstå værdien af sociale medier, da han i starten af tyverne kastede sig over sin fars vinforretning. På fem år voksede forretningen fra en omsætning på tre millioner dollar til 60 millioner dollar, især fordi Gary Vaynerchuk i 1997 etablerede WineLibrary.com – en af de første e-butikker med vin.

Selv forklarer han den hurtige vækst med, at han tør løbe en risiko og har øje for forbrugernes næste skridt. Blandt andet var Gary Vaynerchuk tidlig til at bruge Google AdWords, som gav ham billig opmærksomhed på Google, mens konkurrenterne stadig betalte store beløb for annoncer i aviser.

I 2005 kom webportalen YouTube til verden, og få måneder efter var Gary Vaynerchuk på banen. Han startede Wine Library TV, hvor han talte om og smagte vin. Videoklippene blev en dundrende succes. De mest sete afsnit af Wine Library TV har mere end 100.000 visninger.

Efter nogle år handlede Gary Vaynerchuks vinkanal lige så meget om ham selv, som den handlede om vin. Han gav råd om karriere, om at starte virksomhed, om branding og sociale medier, og i dag har #AskGaryVee taget over for Wine Library TV, som sluttede i 2011.

På spørgsmålet om, hvordan virksomheder ændrer sig i forhold til nye, digitale kommunikationsplatforme, svarer Gary Vaynerchuk, at der er to måder: Fantastisk lederskab eller problemer.

»Virksomheden ændrer sig, når en ny leder kommer ind, og han eller hun prioriterer sociale medier. Men desværre er det for 95 procent af virksomhederne problemer, der får dem til at ændre sig,« siger han og fortsætter:

»De vågner pludselig op og ser, at salgstallene går ned. De satser på TV-reklamer, men de sælger sodavand og alle de unge, de vil nå ud til, er på deres mobiltelefon.«

danske bank

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen