Berlingske Business

Skandaler har svækket embedsværkets magt

Christian Kettel Thomsen
Mængden af ministerielle skandalesager, der har ført til undersøgelser af både topdiplomater, kronjurister og embedsmænd i flere af landets ministerier, fik sidste år Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, til sammen med 19 departementschefkolleger at kræve selvransagelse på Slotsholmen. Foto:

Skandaler i ministerier og styrelser har tilsyneladende mindsket embedsstandens muligheder for indflydelse. Embedsmændene får lavere vurderinger i dette års Magtanalyse.

En kronekrise giver primetime-opmærksomhed, pondus og point i Berlingske Business Magasins Magt­analyse. Derfor er nationalbankdirektør Lars Rohde den højest placerede, når man ser på embedsmændene i Magtanalysen, og nr. fem på den samlede liste. Og det er helt i tråd med den klassiske vurdering af de offentlige embedsmænds valør – at det er nationalbankdirektøren, der ligger øverst og højere end departementschefer.

DJØF

De senere år har budt på flere skandaler i ministerier og styrelser. Det slider og kunne godt give anledning til, at embedsværket kom på terapibriksen, vurderer forfatter og rådgiver i strategisk kommunikation Susanne Hegelund fra Hegelund & Mose. Hun er bl.a. medforfatter til flere bøger om det politiske håndværk og lobbyisme, og hun hæfter sig især ved, at embedsværket bliver tildelt et lavere antal point i år.

Margrethe Vestager
LÆS MERE : Tsarinaen

Den lavere karaktergivning er i tråd med tidligere analyser – bl.a. den tillidsanalyse, som Altinget foretog i begyndelsen af 2015, og som viste, at indtrykket af den sandfærdige, saglige og faglige embedsmand er under pres.

Negative overskrifter har det ikke skortet på, og tilliden blandt danskerne til embedsværket er ikke i top.

En del af forklaringen er, vurderer Susanne Hegelund, de mange sager om manglende håndtering, der har været i det seneste par år. Det går især ud over Slotsholmens øverste chefers værdi.

c

En anden forklaring kan være, at regeringen i løbet af det seneste år har sat sig tungere på taburetterne. Og dermed er embedsværkets magt dykket.

Af belastende sager med embedsmænd involveret kan nævnes: Læk af personlige oplysninger om statsministeren, Skats kritisable ejendomsvurderinger, håndteringen af GGGI-sagen, som belastede udviklingsminister Christian Friis Bach (R), og Justitsministeriets Christiania-sag med den siden så omdiskuterede nødløgn.

Til skandalesagerne hører også solcelle-sagen, som gav daværende energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) problemer. Integrationsministeriets statsløsesag, og endelig er der den såkaldte Eritrea-sag, hvor en landerapport tilsyneladende blev peppet vel rigeligt op.

Selvransagelse på Slotsholmen

Mængden af ministerielle skandalesager, der har ført til undersøgelser af både topdiplomater, kronjurister og embedsmænd i flere af landets ministerier, fik sidste år Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, til sammen med 19 departementschefkolleger at kræve selvransagelse på Slotsholmen.

Beslutningen kom efter en turbulent tid i det danske embedssystem, hvor en fabrikeret løgn i Justitsministeriet, vildledning af Folketinget fra topembedsmænd i Udenrigsministeriet og brud med god forvaltningsskik i Socialministeriet satte den menige embedsmands troværdighed over styr.

12BBMLisbeth3.jpg

Det er også interessant, at selvsamme Christian Kettel Thomsen i departementschefskredsen er rykket opad i Magtanalysen – til førstepladsen blandt ligemænd. Sidste år overskyggede Finansministeriets departementschef, David Hellemann – der i det forgangne år skiftede til Nordea – den faktuelle etter i den rækkefølge. Og han var oven i købet placeret som nummer fire på den samlede liste.

Finansministeriets nye departementschef, Martin Præstegaard, bliver tildelt en lavere karakter end sin forgænger. Og det er jo ikke sådan, at ministeren – Bjarne Cory­don – er ny på posten. Ministre skal stråle, og departementschefer skal være de grå eminencer.

Erhvervs- og Vækstministeriets departementschef, Michael Dithmer, får også en lavere karakter end sidste år. Også med den samme minister.

Hankønnet har magten

Derudover fylder mændene på listen, eller som Susanne Hegelund siger: »Det er mændenes verden, det er ligesom at gå i Silvan,« siger hun.

Der er dog tre undtagelser på listen. På 12. pladsen finder vi Justitsministeriets departementschef Barbara Bertelsen. Hun blev udnævnt i marts. Hun har blandt andet erfaring fra det politiske maskinrum i Statsministeriet, hvor hun under SR-regeringen har gjort sig bemærket og sat sine spor i Moderniseringsstyrelsen.

De to andre kvindelige departementschefer har end ikke fundet vej til listen - Kirkeministeriets Anne Kristine Axelsson og Kulturministeriets Marie Hansen.

12BBMmads-munk-side12.jpg

Ind på listen har kun én embedskvinde mere fundet vej – nemlig Agnete Gersing, der er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Ministerierne forsøger da også at imødegå den skæve kønsfordeling blandt andet med iværksættelsen af en særlig toplederuddannelse, Spot, som departementscheferne med Statsministeriets boss i spidsen står bag. Otte kvinder og otte mænd – fra afdelingschefer til vicedirektører i departementer og styrelser – er efter en stram rekrutteringsproces sluppet gennem nåleøjet.

Grænselandet

Der er sjældent, man ser embedsmænd krydse grænsen til erhvervslivet, sådan som Finansministeriets tidligere departementschef David Hellemann gjorde, da han rykkede til Nordea sidste år

»Det er to vidt forskellige verdener, der ikke forstår hinanden. Det er ligesom sol og måne. I erhvervslivet har man en opfattelse af, at der i det politiske og embedsmandssystemet absolut intet sker. Erhvervsfolk forstår ikke de finere finesser i den politiske interessevaretagelse,« siger Susanne Hegelund.

I det omfang, der er rotation i embedsværket, går de typisk over i organisationsverdenen. Det gjorde Statsministeriets tidligere departementschef Karsten Dybvad, der gik til DI. Forsikring og Pensions administrerende direktør, Per Bremer Rasmussen, tog også springet fra Økonomiministeriet.

Den omvendte tendens ses yderst sjældent. Dog er et enkelt eksempel Ulrik Vestergaard Knudsen, der for et par år siden forlod stillingen som udenrigspolitisk rådgiver for statsminister Helle Thor­ning-­Schmidt (S) til fordel for et chefjob i det private erhvervsliv hos Vodafone i London, hvor han var group director for området international policy.

Men allerede efter få måneder vendte han tilbage til Danmark for at afløse departementschef Claus Grube, der blev ny ambassadør i London.

Læs også det eksklusive interview med Nationalbankens Lars Rohde om angrebet på kronen her:

12BBMLarsRohde.jpg

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen