Berlingske Business
16:00Yen får medvind trods lange udsigter for højere renter

Sådan gav Karsten Dybvad DI ny kampkraft

12BBMKarsten-Dybvad_8#2.jpg
Karsten Dybvad, direktør for Dansk Industri (DI).

Den tidligere topembedsmand Karsten Dybvad har pustet ny vitalitet i landets største erhvervsorganisation med sin egen 2020-plan. Den har forandret Dansk Industri på de indre linjer, og skabt en mere klar profil overfor de tusinder af medlemsvirksomheder.

I Dansk Industris nye domicil på Rådhuspladsen er de enkelte etager navngivet. Skal man op til 7. etage, trykker man på den knap i elevatoren, der hedder »Udsyn«. 6. etage, hvor DIs administrerede direktør i snart fem år, Karsten Dybvad, har sit hjørnekontor, bærer titlen »Mod«. 3. etage er døbt »Kampkraft«.

Andre etager kaldes »Balance« eller »Ambition«. Alle etagenavnene tager udgangspunkt i de egenskaber, man skal være i besiddelse af for at drive en virksomhed med succes.

Spørger man Karsten Dybvad, om han befinder sig godt på etagen med navnet »Mod«, svarer han lidt undvigende.

12BBM20150528-150857-3.jpg

»Selvfølgelig skal der altid mod til at lede en organisation som vores,« siger den tidligere topembedsmand i Statsministeriet og Finansministeriet, der for fem år siden blev hentet til DI for at afløse organisationens legendariske topdirektør siden stiftelsen i 1992, nu afdøde Hans Skov Christensen.

Rettelig burde Karsten Dybvad da også være anbragt på den etage, der hedder »kampkraft«. For hvis man skal prøve at forstå, hvad Dybvad har tilført DI i sin tid direktør, så er det øget kampkraft.

DJØF

Det kan man ganske vist ikke få den forsigtige Dybvad, der belægger sine ord med en embedsmands omhu, til åbent at vedstå.

»Det skal andre vurdere,« siger han.

Men Karsten Dybvad, der er den højest placerede organisationsmand i årets Magtanalyse på plads nummer 15, taler gerne og længe om »DIs 2020-plan«. Den er udgangspunktet for den interessevaretagelse, DI udøver.

Helle Thorning-Schmidt, Statsminister

»Da jeg kom til DI oplevede jeg flere gange, at en DI-medarbejder på én fjernsynskanal kunne mene et og en anden DI-medarbejder på en anden fjernsynskanal noget andet om den samme sag. Det var ikke hensigtsmæssigt,« fortæller Karsten Dybvad

Samtidig var han indimellem selv i tvivl om, hvorfor DI sagde, som organisationen gjorde. Og navnlig sammenhængen i det, DI sagde, skjulte sig nu og da i de tågeindhyllede bjergtoppe af et vægmaleri, der pryder bagvæggen på Dybvads ellers fuldstændig glasomkransede gennemsigtige kontor.

En plan bliver til

At skabe større sammenhæng i DIs interessevaretagelse blev Dybvads første store strategiske initiativ. DIs vision og mission blev ændret efter en proces i hovedbestyrelsen. Missionen var nu at skabe et samfund i vækst og balance. I vækst, fordi det er lettere at løse problemer, når der er i vækst i økonomien. Balance, fordi der skal være en balance mellem den private og den offentlige sektor, så de to sektorer befrugter hinanden, og virksomhederne får råderum til at skabe mest mulig værdi.

12BBMLisbeth3.jpg

Midlet blev en plan. Ligesom regeringen havde en 2020-plan, skulle DI også have en. Den skulle tage udgangspunkt i virksomhedernes verden, men samtidig være et bud på, hvordan samfundsmæssige problemer kan løses på en konstruktiv måde.

»Planen skulle pege på problemstillinger og udfordringer, dokumentere, hvorfor de var reelle, og dermed ikke kunne afvises. Den skulle også anvise holdbare, finansierede løsninger,« forklarer DI-direktøren.

At skabe en sådan plan kender man alt til i Finansministeriet og i Statsministeriet, hvor Dybvad har været departementschef.

Det handler om at identificere langsigtede mål, sætte tal på dem, lave gennemarbejdede beregninger og ikke mindst sammenhængende politikker og handlingsplaner for, hvordan målene kan nås.

Mål havde DI også under Dybvads forgænger. Men de havde snarere karakter af pejlemærker. Det nye var, at der nu blev sat tal på målene, og at hele grundlaget for DIs 2020-plan blev gennemarbejdet på en måde, der gav alle DI-medarbejdere et mere sikkert afsæt for deres interessevaretagelse.

12BBMmads-munk-side12.jpg

Enkle mål – stor viden bag

»At lave en sådan plan og udmønte den i konkrete politikker og forslag er en omfattende og krævende proces. De mål, vi lægger frem, kan lyde enkle. De handler om, at vi skal have et konkurrencedygtigt omkostningsniveau, en offentlig sektor, som fylder mindre og yder mere, at vi skal have arbejdskraft i verdensklasse, at danske virksomheder skal være blandt de mest produktive i verden, og at virksomhederne skal blive i stand til at udnytte de globale muligheder bedre.«

»Men bag disse mål er der i dag en stor dokumenteret viden og konkrete forslag til, hvordan vi når dem. Som organisation skal DI ikke forholde sig til alt, hvad der kommer fra politisk side. Vi skal ikke bare pippe op om, at et forslag går i den rigtige retning, men at vi kunne ønske os mere. Selvfølgelig stiller vi krav, men vi kommer også med konstruktive, finansierede og sammenhængende løsninger.«

Karsten Dybvad mener selv, at processen omkring 2020-planen er resulteret i et bedre rustet DI. At flage med sine sejre får man selvsagt aldrig Dybvad til. Det ville være uprofessionelt. Det handler tværtimod om at sætte sig ind i modpartens situation og vurdere, hvor der er muligheder for at komme videre med en sag.

12BBMTorben-mger.jpg

Han er også meget bevidst om, at DI som interesseorganisation sjældent får noget ud at udfordre en regering på dens dogmer.

Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at SR-regeringen i sin vækstplan fra 2013 nedsatte selskabsskatten. Et tiltag, som normalt ikke ville spire i en socialdemokratisk ledet regerings have. Men når forslaget alligevel nød fremme, kan det måske skyldes, at nogle af pointerne i DIs 2020-plan også har kunnet indpasses i Finansministeriets måde at regne på. I hvert fald har det været muligt for DI at dokumentere den konkurrence om lave selskabsskatter, som præger Europa.

I Karsten Dybvads optik er det også vigtigt, at DI opnår forståelse i befolkningen for den værdi, som virksomhederne skaber. Uden den ingen velfærd, lyder argumentet.

Derfor lancerede DI op til valget en kampagne »Kære Danmark«, hvor man appellerede direkte til vælgerne om at lade virksomhedernes rammevilkår indgå i deres overvejelser, før de går i stemmeboksen.

»Det er også første gang, at vi op til et valg direkte har kommenteret, hvad valget efter vor mening bør dreje sig om,« tilføjer han.

Ikke plads til arveafgift

DIs og Dybvads 2020-plan og dens mange konkrete forslag er ikke alene grundlag for DIs indspil til f.eks. regeringens »vækstteams« og andre erhvervspolitiske tiltag. Den er også ganske effektiv, når DI skal forklare medlemsvirksomheder, hvordan DI prioriterer sin politiske interessevaretagelse.

F.eks. rummer planen gennemregnede forslag til, hvordan en reduceret skattebyrde kan tilrettelægges, så den kommer samfundet og flest mulige virksomheder til gode.

Det indebærer til gengæld, at DI ikke har fundet finansiering til en nedsættelse af arveafgiften inden for sin egen 2020-plans rammer.

Det er der ellers flere familieejede DI-virksomheder, der kæmper for, med bl.a. Peter Foss fra Foss-koncernen og direktør Bent Jensen fra den store sønderjyske hydraulikfabrik Linak i spidsen. Den kamp må de nu føre alene uden DIs opbakning.

Karsten Dybvad fremhæver i stedet andre initiativer til fordel for de familieejede virksomheder.

»Vi kæmpede indædt mod den markante stramning af pengetanksreglen, som regeringens foreslog i sin første finanslov, og det lykkedes heldigvis at lande den på et politisk kompromis, der var til at leve med,« siger Karsten Dybvad.

Senest var DI noget nær den eneste erhvervsorganisation, der vedvarende og højlydt protesterede over regeringens afskaffelse af formueskattekursen. Foreløbig med det resultat, at regeringen ikke har turdet foreslå, hvordan den vil bruge provenuet herfra.

Styrkelsen af DIs interessevaretagelse fordrer også, at der i DI-regi kan opnås enighed på områder, hvor medlemsvirksomheder traditionelt har dyrket egne interesser.

De energitunge virksomheder har eksempelvis været skeptiske over for dele af den grønne energipolitik og de deraf forhøjede strømpriser. Omvendt plæderer vindmølleindustrien for den førte energipolitik med grøn omstilling. De mange virksomheder, der lever af at sælge grønne løsninger – f. eks. Rockwool – har traditionelt også haft sin egen prioritering i klimaspørgsmål.

folketingsvalg2015

Taskforce løste grøn strid

»Da beslutningen om reduktion af EUs CO2-emissionsmål nærmede sig, var det vigtigt at nå en forståelse for, at der egentlig ikke er modsætninger mellem energiintensive virksomheder, producenter af vedvarende energi og de virksomheder, der lever af at levere løsninger, som fremmer højere energieffektivt. Derfor fik vi nedsat en taskforce, hvor repræsentanter fra ti centrale virksomheder i DIs medlemskreds deltog.«

»Her fik vi udarbejdet et policy papir, der forener de tre virksomhedsgruppers syn på CO2-reduktionsmålene – et papir, hvis indhold i bemærkelsesværdig grad ligner den konklusion, som EUs regeringschefer siden har forhandlet sig frem til. Det vidste vi jo ikke, men det er da noget, vi godt kan være lidt stolte af,« siger Karsten Dybvad, der som topchef var dybt involveret i processen.

I Dybvads tid har flere store virksomheder tilsluttet sig DI. Det gælder f. eks. Arla og Siemens Windpower.

Og specialbrancher søger i stigende omfang ind i DI-organisationen. Senest er arkitekternes forening, Danske Ark, kommet til.

Omvendt har servicevirksomheden Falck forladt DI – et forhold, Karsten Dybvad ikke har nogen mening om.

»Det er jo et frit land,« som han siger.

Falck har dog ladet forstå, at Falck ikke var utilfreds med DI, men at en »samlet vurdering« faldt ud til fordel for Dansk Erhverv.

Det er heller ikke i Dybvads tid lykkedes at lancere et nyt branchefællesskab for medicinalindustrien i DI-regi. Det har Novo, som ikke er medlem af DI, vendt sig imod.

»Men samlet set får vi stadig flere medlemmer. 40 pct. af vores medlemmer er i dag inden for fremstillingsindustrien, mens resten i bred forstand er inden for service- og videnerhverv, så vi repræsenterer erhvervslivet meget bredt,« påpeger DI-direktøren.

12BBMbusiness-mode#3.jpg

Dybvad er også til tandhjul

Som tidligere departementschef er Karsten Dybvad blevet skudt i skoene, at han ikke har nogen naturlig berøringsflade til de virksomheder, som han i dag repræsenterer.

Nogle har ment, at han ikke som sin forgænger har en meget dyb forståelse af, hvad det vil sige at drive virksomhed.

»Men man glemmer,« siger han, »at jeg faktisk i stort set hele mit virke har været i tæt kontakt med mange virksomheder og virksomhedsledere som chef i Bikuben, som departementschef og VL-regi.

Dybvad fremhæver også, at han som direktør i Økonomistyrelsen har haft ledelsesopgaver, der kan sidestilles med de opgaver, der er i en privat virksomhed. Eksempelvis skal der foretages meget store investeringer i IT-systemer og udvikles nye måder at organisere og udnytte data på.

Derudover er det mest positive, han har oplevet i sin DI-tid, i virkeligheden den modtagelse, han har fået i medlemskredsen.

»Noget er det mest opløftende i dagligdagen er at besøge virksomheder og se, hvordan de på mange innovative måder skaber nye produkter. Det er næsten som om, at det ligger i danske virksomheders DNA at løse problemer på en smart måde og ad den vej bevæge sig op i værdikæden.«

Blandt de første virksomhedsledere, som Karsten Dybvad besøgte efter sin tiltræden, var Søren Fischer, karismatisk direktør og ejer af Fischer Gears i Randers, der fremstiller tandhjul. Fischer har indimellem været en af dem, der har udfordret DI på de indre linjer.

»Jeg har for nylig besøgt Søren Fischer igen, og sammen har vi gennemgået hans store maskinpark. Jeg er synes, det er fascinerede at se, hvad han får ud af sin virksomhed. Jeg oplever ham som et af DIs meget dedikerede medlemmer. Jeg hører måske ikke til dem, der kan gå ind ad bagdøren og se, hvordan en virksomhed hænger sammen, når jeg spotter hengemte stålprofiler på hylderne. En virksomhed skal analyseres ud fra dens data. Men jeg interesserer mig faktisk meget for virksomhedsdrift, og hvad det indebærer af udfordringer i dagligdagen«, siger DI-direktøren.

c

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen