Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Så meget har Se og Hør-skandalen skadet Aller, IBM og Nets' omdømme

OVERBLIK: Her er Se og Hør-skandalen dag for dag
Politi nægtes direkte adgang til Se og Hør-kilder BV.: The hedquarter of Aller Media A/S. Two former reporters on the Danish gossip magazine Se and Hoer (See and Hear) af Aller media group, were arrestet Wednesday morning and face preliminary charges of violating privacy laws by illegally accessing personal information, including credit card transactions that enabled them to track the movements of the Danish royals and celebrities for several years, police said Wednesday May 14, 2014 Foto:

Sagen om de lækkede kreditkortoplysninger om kongelige og kendte har fået store konsekvenser for de implicerede virksomheders omdømme. Aller, IBM og Nets rasler ned i den årlige Imageanalyse.

Selv om det er mere end et år siden, at Se og Hør-skandalen trak store avisoverskrifter, er sagen langtfra glemt.

Skandalen blev særdeles pinlig for tre store danske virksomheder, der på ynkeligste vis blev udstillet. Og det har kostet dem dyrt på imagekontoen. Aller, IBM og Nets er styrtdykket i den årlige Imageanalyse, som Berlingske Business Magasin offentliggør fredag. Imagemæssigt har de tre virksomheder aldrig ligget dårligere end i år, når man ser på de seneste ti års imagemålinger.

De tre virksomheder blev fedtet ind i skandalen, da det kom frem, at Se og Hør baserede nogle af sine historier om kongelige og kendte på oplysninger fra en tys tys-kilde, der havde misbrugt sin adgang til kreditkortoplysninger.

Tys tys-kilden var ansat i IBM fra 2007-2012 som operatør af blandt andet hævekort- og NemID-systemerne. Han misbrugte sin adgang til kreditkortoplysninger fra Nets. Mediekoncernen

Aller købte de ulovligt erhvervede oplysninger af tys tys-kilden og kunne på den baggrund offentliggøre historier i Se og Hør. Den mest spektakulære var en reportage fra prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse til Canada.

Sagen rejste spørgsmål om Aller-koncernens etik, moral og forretningsmetoder, men også om IBMs og Nets’ evne til at håndtere blandt andet IT-sikkerhed og personfølsomme kundedata. Tys tys-kilden agerede uforstyrret i årevis.

IBM i strudseposition

Skandalen er imagemæssigt gået værst ud over Aller, der rasler 46 pladser ned ad listen og ender på en 138. plads ud af de i alt 140 virksomheder på listen, Rutsjeturen er ikke overraskende set i lyset af, at det var Allers forretningsetik eller mangel på samme, der blev udstillet. Sagen kunne hverken forklares eller forsvares, og Aller falder især på imagefaktorerne ledelse og kommunikation.

Politiet har siden sigtet to tidligere chefredaktører for Se og Hør, tys tys-kilden og flere tidligere redaktionelle medarbejdere på Se og Hør for overtrædelse af straffeloven. Aller Media er som virksomhed sigtet for bestikkelse.

IBM falder også dybt i Imageanalysen. Den amerikanske virksomhed falder hele 31 pladser og lander på en placering som nummer 91. IBM og topchefen Lars Mikkelgaard-Jensen gik i flyverskjul, mens skandalen rullede og lod Aller og Nets tage tæskene i medierne.

Men hvis målet med strudsestrategien var at flyve under radaren og skærme IBMs image, så lykkedes det ikke. IBM falder mest på imagefaktoren ledelse, der handler om, hvor dygtig ledelsen er til at håndtere de udfordringer, som virksomheden står overfor.

I januar i år stoppede Lars Mikkelgaard-Jensen efter 11 år som øverste chef for den danske del af IBM. Da han kom til i 2004, havde IBM det 22. bedste image i dansk erhvervsliv, men siden er IBMs image faldet år for år – bortset fra en flot 15. plads i 2005. Lars Mikkelgaard-Jensen er fortsat bestyrelsesformand for IBM i Danmark.

Nets fortsætter nedad

Nets klarer sig relativt bedst af de tre med et fald på 13 pladser i Imageanalysen. Men det er et fald til en lidet flatterende 127. plads, fordi selskabet allerede lå lavt i analysen året før. Det relativt beskedne fald skal ses i lyset af, at der midt under skandalen kom alvorlige oplysninger frem om, at Nets var advaret om sikkerhedsbrist i Dankort-systemet og i IBMs drift af NemID-systemet. Men også, at Nets allerede i foråret 2013 fra en freelancefotograf havde fået et konkret tip om, at journalister og fotografer fra ugebladet Se og Hør via ulovlige kreditkortoplysninger havde overvåget og fotograferet tre kendte personer på private rejser.

Nets falder kun marginalt på imagefaktorer som ansvarlighed og kommunikation, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med, at Nets’ adm. direktør, Bo Nilsson, som nyligt tiltrådt direktør i august gik til angreb på IBM, der er underleverandør til Nets.

Bo Nilsson mente, at IBM ikke havde taget lækket så seriøst som Nets. Efter skandalen gennemførte Nets flere tiltag for at højne sikkerheden, men IBM havde ifølge Bo Nilsson ikke lagt sig tilsvarende i selen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen