Berlingske Business

Olieprisfald presser den grønne industri

EDISON-LABS/
Foto:

På et halvt år er olieprisen halveret, og det kan sætte gang i et globalt opsving. Men det er tveægget sværd for de grønne virksomheder og den grønne omstilling. Meget afhænger af, hvordan politikerne reagerer.

En betydelig del af dansk industri lever på den ene eller den anden måde af grøn energi og grønne miljøløsninger. Og både det danske samfund og store dele Europa undergår i disse år en såkaldt grøn omstilling, hvor staterne via tilskud satser kraftigt på vedvarende energi for at udfase fossile brændsler – senest i 2050.

Men hvad betyder det dramatiske fald i oliepriserne det seneste halve år for den grønne industri og den grønne omstilling? Ikke mange i Danmark har forsøgt at besvare det spørgsmål.

Ved redaktionens slutning 21. januar var olieprisen 49 dollar pr. tønde – for seks måneder siden lå prisen på 115 dollar.

Fortalerne for den grønne omstilling, har hele tiden peget på, at stadigt stigende oliepriser ville gøre omstillingen billigere hen ad vejen og reducere tilskuddene. På verdensplan ydes der ifølge Det Internationale Energiagentur tilskud til vedvarende energi, som omregnet i oliepris-termer svarer til 48 dollar pr. tønde. Logisk set burde olieprisfaldet derfor gøre den grønne omstilling væsentligt dyrere end forudset.

Pics-olie

Helt så enkelt er det ikke. Kun i Sydamerika og Mellemøsten produceres strøm i væsentlig grad med olie. I Europa, USA, Kina og Japan er kul og gas – og i mindre grad uran, sol og vind – de vigtigste energikilder i el-produktionen. Derfor er der ingen direkte sammenhæng mellem prisen på olie og prisen på strøm. Også prisen på olie og prisen på gas er i vid udstrækning afkoblet.

Faldende interesse for elbiler

Olie er derimod altafgørende i transportsektoren, som er tildelt en nøglerolle i den grønne omstilling. Meningen er, at biler skal absorbere meget mere af den store og svingende mængde af strøm fra vedvarende energikilder. Men billigere benzinpriser svækker incitamentet til at købe hybridbiler og elbiler.

Det ser man allerede nu i USA – specielt i Californien, hvor interessen for biler på strøm ellers har været stor. Et panel af energieksperter samlet af nyhedsbureauet Bloomberg har estimeret, at ni procent af personbilbestanden i USA i 2020 vil bestå af elbiler, hvis benzinprisen holder sig på tre dollar pr. gallon i de næste seks år. Men nu nærmer prisen sig to dollar.

15BUSRUSSIA-putin.jpg

De faldende oliepriser kan også gøre det mindre attraktivt for investorer at investere i vedvarende energi. På verdensplan er der siden 2010 i gennemsnit på årsbasis investeret ca. 270 milliarder dollar i vind, sol og andre vedvarende energikilder. I Mellemøsten og Sydamerika vil der ikke længere være noget incitament til at erstatte oliebaseret strøm med vedvarende energikilder. Det kan også blive sværere at få økonomi i produktionen af benzin baseret på biomasse.

Omvendt åbner de faldende oliepriser nye muligheder for politiske tiltag til fremme af grøn omstilling og vedvarende energi. Med en lavere oliepris bliver det nemmere at indføre eller forhøje afgifter på benzin og CO2-udledning. Afgifterne vil ikke mærkes så hårdt blandt forbrugerne. Tilsvarende bliver det muligt at afskaffe eller nedtrappe tilskud til brændstofpriser, som man især har det i mange u-lande. Det Internationale Energiagentur har stærkt opfordret til, at den gunstige mulighed for at fjerne tilskuddene ikke forpasses.

RB Plus: Nu gør vi krav på Nordpolen.

Skiferindustrien bliver for dyr

Også på udbudssiden får de faldende oliepriser konsekvenser. Alle har nu opgivet at udvinde olie i Arktis. Andre mere traditionelle nye oliekilder bliver ligeledes sværere at udnytte med overskud. Og udvindingen af nye forekomster af skifergas og skiferolie bliver også langt mindre attraktiv.

Mange olieeksperter mener, at skifergas og skifterolie kun lader sig udvinde lønsomt ved oliepriser over 70 dollar pr. tønde. Hver femte junkbond-obligation i USA er bundet op på skiferindustrien, hvis vækst har været en drivende kraft bag det økonomiske opsving i USA siden finanskrisen. Betalingsstandsninger i sektoren kan udløse tilbageslag i USA, der ellers er udset til at trække verden ud af den økonomiske krise.

Den nye amerikanske produktion af skiferolie og -gas har været med til at drive oliepriserne ned. Desuden er olieefterspørgslen dalet på grund den økonomiske stagnation globalt og den noget lavere vækstrate i Kina.

Men prisfaldet er især udløst af, at verdens største olieproducent med de største reserver, Saudi-­Arabien, ser en langsigtet interesse i at fastholde verdens olieforbrug og landets egen markedsandel. Ved at holde produktionen oppe trods vigende efterspørgsel og dermed priserne nede, kan saudierne måske nå deres mål.

28BUS20150121-234942-4.jpg

Oliepriserne har traditionelt svinget meget. Men at de i en årrække vil være væsentligt lavere end for seks måneder siden, tror de fleste eksperter trods alt på.Overordnet set er lave oliepriser godt for verden, fordi de fremmer den økonomiske vækst. Men hvad med den grønne omstilling og det grønne industri? Hvis politikerne vælger at udjævne olieprisfaldet med nye afgifter, kan de grønne virksomheder ånde lettet op. Men hvis de vælger at lade prisfaldet komme forbrugere og virksomheder til gode for at få gang i det økonomiske opsving, bliver det sværere at være grøn virksomhed.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen