Berlingske Business

Ny Berlingske-ejer: »Man er nødt til at tage chancer«

27BBMthillo4.jpg
Læsning: Christian Van Thillo tror på den dybe læsnming og avisernes fremtid. Foto: Bjarke Ørsted

Med købet af Berlingske Media bevæger Christian Van Thillo fra det belgiske mediehus De Persgroep sig ind i et helt nyt sprogområde. Men han har set nok til at tro på succes i Danmark også.

Man er ikke i tvivl om, at Christian Van Thillo er en handlingens mand. Han dukker op et kvarter før aftalt mandag morgen, tager jakken af og sætter sig til rette ved det runde bord på sit minimalistiske kontor.

»Lad os bare gå i gang. Det bliver en travl dag,« siger han som det første med et venligt, men kontant blik.

Med købet af Berlingske Media i Danmark og medievirksomheden Wegener, der ejer flere end 100 ugeaviser i Holland, har han fået en del at se til oven i sin allerede velvoksne mediekoncern De Persgroep. Med de seneste opkøb vil De Persgroeps omsætning overstige 11,2 milliarder kroner, og koncernen vil have flere end 6.000 ansatte. Satsningen kommer, mens det europæiske mediemarked er under pres med voldsom konkurrence samt faldende oplag og annonceindtægter.

»Mit bud er, at det bliver værre, før det bliver bedre. Så hvorfor investere endnu mere i printmedier, når vi ved, hvad der sker i industrien? Svaret er, at vi kun er i begyndelsen af den digitale transformation, og den kommer til at tage tid. Vi får store synergier i Belgien og Holland, og vi har en god forretning med printmedier, som vi gør endnu stærkere, samtidig med at vi investerer i internettet. Det vil give os tid – mere tid, end vores konkurrenter har,« siger Christian Van Thillo.

Mod strømmen

Og den opfattelse er i bund og grund meget karakteristisk for Christian Van Thillo og De Persgroep. Han har over 25 år bygget selskabet op og er ikke så få gange gået mod strømmen. Han køber op, når andre løber væk, og han laver forandringer og investeringer, der har gjort De Persgroeps medier i Belgien og Holland blandt de førende på markedet. Og så tjener han vel at mærke rigtigt mange penge på det.

I det seneste regnskab fra 2013 rundede omsætningen 6,7 milliarder kroner, og driftsoverskuddet på 974 millioner kroner udgjorde 14,5 procent af omsætningen. Også på bundlinjen kan De Persgroep hvert år præsentere trecifrede millionoverskud. Og selv om regnskabet for 2014 ikke er offentliggjort endnu, tøver Van Thillo ikke med at kalde det »et godt år, hvor overskuddet steg.«

pix

Christian Van Thillo vendte i 1989 tilbage til Belgien fra Duke University i USA »med en MBA-uddannelse i lommen og begyndte at arbejde,« som han selv formulerer det.

Han fik straks en opgave, som på én og samme tid var uhyre spændende og skræmmende. Han skulle få rettet op på familiens flamske mediehus, der havde de to aviser Het Laatste Nieuws og De Morgen som sine flagskibe.

»Både Het Laatste Nieuws og De Morgen gav underskud. Vi havde desuden trykkerier og magasiner. Det var en rodebutik. Det var samtidig med, at kommercielt TV kom til Belgien og tog annonceindtægter fra printmedier,« husker Christian Van Thillo om den forretning, han overtog som ganske ung.

Frasalg

Han besluttede som det første at skaffe sig af med alt, der ikke var en del af kerneforretningen. Der blev solgt trykkerier og magasiner fra, og selskabet gennemgik på alle måder en stor restrukturering. Tre år senere var underskud vendt til overskud.

»Det var mest et resultat af, at vi havde en klar vision for, hvad Het Laatste Nieuws og De Morgen skulle blive. Det vigtigste, vi gjorde, var redaktionelt og på markedsføringen, så Het Laatste Nieuws blev en spændende, populær avis og De Morgen en kvalitetsavis.«

Myndigheder siger god for salg af Berlingske

Herfra begyndte De Persgroep, som selskabet tog navn til i 1990, en særdeles succesfuld rejse. Fra en omsætning på 0,6 milliarder kroner i 1991 til 6,7 milliarder kroner i 2013. Og et driftsresultat, der er vokset fra blot 37 millioner kroner i 1991 til 974 millioner kroner i 2013.

Efter den første oprydning var fokus i mange år på organisk vækst. Der blev ikke foretaget store opkøb, som ville kræve gældsætning. I stedet blev overskuddene sparet op. Men da krisen i mediebranchen igen rasede i slutningen af 1990erne, købte De Persgroep en aktiepost på 50 procent i selskabet bag den første kommercielle flamske TV-kanal, VTM.

Med TV og radio tog Van Thillo sit første store spring ud på dybt vand, men holdt sig fortsat inden for det flamsktalende, belgiske marked. Det tog nogle år, før Van Thillo i 2003 var klar til nye eventyr i nabolandet Holland. Der var med købet af en mindre avis kaldet Het Parool på sin vis kun tale om et lille skridt. Men det skulle få stor betydning, fordi det banede vejen ind på det store hollandske marked.

»Het Parool stod til at forsvinde, fordi de hollandske ejere ikke troede på, at de nogen sinde kunne tjene penge på den. Het Parool havde været en national kvalitetsavis, men var gradvis blevet en avis for Amsterdam. Det kunne vi godt lide, og vi købte den for én symbolsk euro. Vi gav den en rimeligt radikal makeover, ligesom vi havde gjort med vores aviser her. Og to år senere tjente vi penge på den. Det var ikke mindst vigtigt, fordi det gav os et ry i Holland.«

Mod på mere i Holland

Succesen med Het Parool gav mod på mere i Holland. Det var svært at vokse mere i Flandern, hvor markedet allerede var helt domineret af De Persgroep og rivalen Mediahuis, og Van Thillo var derfor lun på opkøb i Holland, hvor sproget er det samme, og kulturforskellene begrænsede.

I 2009 var De Persgroeps driftsoverskud efterhånden nået op på 670 millioner kroner, men det gik anderledes dårligt for det store hollandske mediehus PCM Uitgevers, der i 2003 havde solgt Het Parool til De Persgroep. PCM havde nu også problemer med sine store hollandske dagblade, herunder Hollands næststørste daglige avis, Alge­meen Dagblad, og de Volkskrant, som Thillo kalder Hollands største kvalitetsavis.

»Vi købte det, og vi gjorde det samme igen. Oplagene var faldende, og det skulle stoppes, så vi kiggede på, hvad der er vigtigt, og ændrede en masse. Det lyder som en fast formel, men der er ikke nogen opskrift, som virker hver gang. Det handler om at have en vision, god timing og at finde de rigtige folk til at gøre det. Det blev en succes i Holland, og vi blev en vigtig spiller på det marked,« fortæller Christian Van Thillo, der med det seneste opkøb af Wegeners mange ugeaviser i Holland nu har gjort De Persgroep til den største mediekoncern i Holland.

Forandringer

Nu er turen så kommet til Berlingske Media og Wegener, og som i de tidligere tilfælde er der forandringer i vente. Det afgørende er ifølge Van Thillo at skabe et brand og univers for kunderne, der er så stærkt, at de vil betale for det, og at nye yngre læsere kommer til. Han fremhæver selv Het Laatste Nieuws som eksempel.

»Vi har arbejdet på at gøre Het Laatste Nieuws, som er vores populære flagskib i Belgien, til et nyhedsbrand. Sidste år var Het Laatste Nieuws både klart markedsførende på print og den klart markedsførende gratis nyhedshjemmeside. Det er samtidig det mest succesfulde nyhedsbrand blandt unge, og det har sænket gennemsnitsalderen på vores læsere til 42 år fra 47 år i løbet af en periode på fem år. Og sidste år voksede både Het Laatste Nieuws’ toplinje og bundlinje for første gang, siden krisen begyndte i 2009. Det er første gang, at vi er lykkedes på alle fronter på ét år.«

Det er ifølge Christian Van Thillo ikke vejen frem at satse alt på udviklingen af internettet og apps. Han er ikke i tvivl om, at aviser på print også vil findes i fremtiden og spille en central rolle i udviklingen af stærke nyhedsbrands. En udvikling med faldende oplag, som også Berlingske og BT oplever, skal derfor stoppes, for hvis oplagene bliver ved med at falde, »så dør du, uanset hvad du gør.«

»Et succesfuldt mediebrand kræver en klar journalistisk profil, der giver gode oplevelser på alle platforme. Den bedste oplevelse vinder, og jeg mener, at læseoplevelsen i dag stadig er bedst på papir, når det kommer til analyser, kommentarer, længere interviews, baggrund og essays. Her er tablets stadig for små. Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at koncentrere os om mange ting på én gang. Om print, om internettet, om apps, e-paper osv. Jeg kan ikke lide at løbe væk fra et problem, og det gør man, hvis man bare bruger de penge, man stadig tjener på print, til at investere andre steder.«

Spørger man Van Thillo, er der ikke så mange forskellige måder at lave en god avis på. Det skal være fremragende journalistik, som er informativ, spændende og rører læserne, så det får dem til at tale om avisen. Det skal også nogle gange underholde læserne med noget, der er morsomt.

Og så tror Christian Van Thillo helhjertet på, at der er en tilstrækkeligt stor andel af befolkningen, som vil have – og nok så vigtigt vil betale for – den dybe læsning med lange fortællinger, kommentarer og analyser.

»Hvis man tror, at det vil forsvinde, så er vores gruppe helt sikkert på den forkerte side. Så er vi i store, store problemer, men vi tror selvfølgelig på det modsatte,« siger han og bryder ud i et stort grin.

De sidste ti procent

Han mener, at de aviser, som stadig er i live i dag, per definition er gode produkter. Ellers var de gået fallit for mange år siden. Det betyder, at 90 procent er i orden, men i de sidste ti procent kan man gøre forskellen. Det kan være at få læserne til at grine, have den bedste politiske redaktør, den bedste weekendavis, et magasintillæg.

Schrøder

»Det kan være mange ting. Tag for eksempel The Economists forsider. Hæng alle årets udgaver op på væggen, og du har kunst, for det er, hvad det er.«

Han samler den udgave af Berlingske, som Berlingske Business Magasins udsendte har medbragt, op fra bordet, bladrer et par sider og kigger så op:

»Det er en veldesignet avis. Desværre forstår jeg ikke, hvad der står i den.«

Taler ikke dansk

Og dét med sproget er og bliver en udfordring, nu hvor de Persgroep ikke kun skal gøre sig i medier på flamsk og hollandsk, men også på dansk. Han vil derfor også gå til opgaven med en vis ydmyghed. Hvad han vil lave om på Berlingske, ved Chri­stian Van Thillo ikke endnu.

»Svaret er nej, for vi kender ikke den danske forretning godt nok endnu. I Holland er det nemmere, fordi vi kender markedet. Der er én ting, som vi er nødt til at acceptere, og det er, at vi ikke taler jeres sprog, og det er en forhindring. Som udgiver er det ikke behageligt. Men igen, det er et selskab, som har en lang, lang historie med stærk journalistik.«

Der venter nu en strategiproces, hvor folk fra De Persgroep og Berlingske bliver sat sammen i arbejdsgrupper for hver udgivelse over seks-otte uger for at finde ud af, hvad der skal gøres anderledes, og hvad det kræver af investeringer, organisationsændringer, eller hvad der måtte vise sig at være behov for.

pix-thillo

»Når man køber et selskab, så afhænger det meste af, hvad man gør efter opkøbet. Det er både en strategisk og menneskelig opdagelse, man er på. Det handler altid om mennesker. Vi kommer til at forstå selskabet og dets ansatte bedre. Det giver altid en god fornemmelse for det talent, som et selskab har, og hvordan de tænker. Det gode ved os er, at vi er friske øjne. Vi kommer og siger, at vi vil gerne involveres, og vi er fast besluttede på at få det til at fungere. Vi er der for at udfordre selskabets måder at gøre tingene på og hjælpe det med, hvor det kan bevæge sig hen. Det er et stort eventyr for os.«

Christian Van Thillo lægger ikke skjul på, at planen oprindeligt kun var at købe hollandske Wegener, men at Mecom pressede på for også at få De Persgroep til at købe Berlingske Media.

»Alle ved, at vi startede med at tale med Mecom omkring Holland. Det er ingen hemmelighed. Da Mecom sagde, at det ikke var ideelt for dem kun at sælge Wegener, så kiggede vi på Danmark og spurgte os selv, om det var et selskab i store problemer, og svaret er nej, samt om selskabet har stærke brands, og her er svaret ja. Så sagde vi, at der er nok godt nyt til at give det chancen.«

Stærkere muskler

Selv om De Persgroep ingen erfaring har med Danmark eller det danske sprog, så genkender Van Thillo alligevel et mønster fra Flandern, hvor der også er to store spillere, De Persgroep og Mediahuis, ligesom Berlingske Media og JP/Politiken herhjemme. Og han er sikker på, at det vil gavne Berlingske Media at komme ind i De Persgroep, som har langt stærkere økonomiske muskler, end Mecom havde.

»Vi genkender også at have en kvalitetsavis, en populær avis, regionale aviser og forbrugersalg som med SweetDeals og e-shops. Det er, hvad Berlingske Media er. Det er et selskab, som inden for det, som Mecom gjorde muligt, gjorde det godt. Men det var begrænset i den måde, som det kunne udfolde sig på,« mener Van Thillo.

Nu får Berlingske Media så en ejer med en helt anden pengepung, men også en ejer med ry for at lave markante forandringer, hvis han finder det nødvendigt. Integrationen af Wegener i Holland kommer til at tage meget tid og fokus for at sikre de forventede synergier.

Holland bliver nu De Persgroeps klart største marked med omkring seks milliarder kroner i omsætning og ca. 3.000 ansatte, og sideløbende sættes der gang i strategiprocessen i Danmark.

Men de mange og store arbejdsopgaver virker ikke til at tage pusten fra Christian Van Thillo, der udadtil virker både rolig og entusiastisk omkring det næste store kapitel i De Persgroeps historie. En historie, der er præget af at tage og udnytte chancer, når de opstår.

»Man kunne sige, at det er en gambling, for der er ingen garanti for, at det virker. Vi er et stort selskab nu – meget større, end jeg forventede for bare få år siden. Men nu får det chancen, og jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå godt,« slutter han med et smil.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen