Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Norwegian kalder sammenbrud i forhandlinger »meget skuffende«

Ledelsen i Norwegian beklager »på det stærkeste«, at strejken blandt flyselskabets piloter fortsætter lørdag på grund af et sammenbrud i forhandlingerne. Strejken fortsætter på ubestemt tid, lyder det.

Strejken blandt Norwegians piloter fortsætter på ubestemt tid, og det er stærkt beklageligt.

Sådan lyder det fra flyselskabets ledelse efter sammenbruddet i forhandlingerne med piloterne tidligt lørdag morgen.

»Norwegian har lagt et tilbud frem, som giver samtlige skandinaviske piloter jobsikkerhed, stillingsgaranti i tre år, samme solide lønbetingelser og ikke mindst giver en tilknytning til moderselskabet. Derfor er det meget skuffende, at det ikke var muligt at nå til enighed med Norwegian Pilot Union (NPU) og Parat hos Rigsmægleren. Strejken fortsætter nu desværre på ubestemt tid,« skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

720 piloter fra Sverige, Danmark og Norge har nedlagt arbejdet, og siden onsdag har en omfattende strejke stået på. Piloterne er medlemmer af NPU og derigennem repræsenteret af deres fagforening, Parat.

Piloternes repræsentanter har siddet i forhandlinger med Norwegians ledelse i Norge siden fredag eftermiddag klokken 13, og den norske forligsmand har siddet med ved bordet. Men omkring klokken 5.30 lørdag morgen - efter 16 timers forhandlinger - meddelte forligsmanden, at der var sket et sammenbrud.

Omkring 100.000 passagerer menes at have været berørt af strejken, og yderligere 20.000 ventes at blive ramt lørdag. Det er dybt beklageligt, mener lavprisselskabets ledelse.

»Norwegian beklager på det stærkeste over for alle berørte passagerer, ansatte og andre berørte, at pilotstrejken i Norwegian fortsætter. Mæglingen hos Rigsmægleren førte ikke frem til noget efter mange timer med forhandlinger fredag og natten til lørdag. Norwegian ønsker brændende at få en ende på strejken og har strakt sig meget langt for at få afsluttet strejken og få ro i koncernen,« lyder det i pressemeddelelsen.

Norwegian har sendt en mail til NPU lørdag morgen og bedt forbundet om igen at vurdere ledelsens tilbud og mødes til forhandlinger. Der er endnu ikke blevet aftalt nye forhandlinger.

Flyselskabet meddeler, at piloterne blandt andet er blevet tilbudt uændrede lønvilkår, minimum 184 fridage om året, ændringer i arbejdstid og fleksibilitet samt fælles forhandlingsret for de norske, danske og svenske piloter.

Kernen i konflikten er, at piloterne vil have en overenskomst med moderselskabet Norwegian Air Shuttle. Da strejken startede, var de ansat i Norwegian Air Norway, og torsdag meddelte Norwgian så, at man vil flytte dem til tre nationale datterselskaber for piloterne i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge.

Det har piloterne opponeret mod - de vil have aftaler, der sikrer ensartede overenskomster for alle skandinaviske piloter, og at det kun skal være skandinaviske piloter, der flyver ruter ind og ud af Skandinavien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen