Berlingske Business

Netværkeren Torben Möger fylder mere end selskabet

12BBMTorben-mger.jpg
Overskrift
Magten i brug: Pensionskassechefen Torben Möger Pedersen er nummer 52 på årets magtliste. Foto: Scanpix
 

PensionDanmarks direktør fylder mere end hans pensionskasse. Han har valgt at lade kassens millioner bidrage til løsning af konkrete samfundsproblemer, og det giver både indflydelse og magt.

Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark på 22. år, er i Magtanalysen 2015 rykket fem pladser frem og indtager nu en position som nr. 52 blandt de mest magtfulde i landet. Hans placering svarer meget godt til det gennemsnitlige magtmenneske i Danmark.

1. Nils Smedegaard Andersen, adm. dir., A.P. Møller - Mærsk

Gennemsnitlig er dog nok et forkert ord at bruge om Möger. Og ordet magt lyder heller ikke så godt i hans mund. Torben Möger foretrækker at kalde magt for indflydelse. I det konkrete tilfælde har den udlægning en del for sig, for vi hører væsentligt mere om Torben Möger og PensionDanmark end om de andre pensionskasser. Ikke så meget fordi Möger og PensionDanmark udøver magt, men fordi PensionDanmark har valgt at være en særdeles aktiv spiller, der tilbyder sig med løsninger på finansielle og velfærdsmæssige samfundsproblemer.

Helle

»Vi har en innovativ kultur. Vi synes selv, vi har arbejdet grundigt med at håndtere udfordringerne med den lave rente. Det har vi bl.a. gjort ved at udvikle investeringsmodeller, der på den ene side sikrer vore pensionstagere et fornuftligt langsigtet afkast og den på den anden side bidrager til, at de politiske målsætninger om f.eks. andelen af vedvarende energi i vores energiforsyning opfyldes«, siger Torben Möger Pedersen.

Helle Thorning-Schmidt, Statsminister

Han henviser til PensionDanmarks investeringer i havvindmølleparker ved Nysted og Anholt. Investeringsmodeller, som efterfølgende er anvendt til at investere i biomassefyrede kraftværker i England og el- og gastransmissionsanlæg i Holland og Tyskland – og som andre på kapitalmarkedet nu kopierer.

Med kongekronen til Afrika

Möger nævner som et nyere eksempel, at Pen­sion­Dan­mark også har været meget aktiv i dialogen med Uden­rigs­mi­ni­ste­riet om at etablere Klimainvesteringsfonden (KIF), hvor staten sammen IFU og tre pensionskasser investerer i grønne projekter i ulandene. Den særlige model for blended finance, hvor offentlige og private penge går sammen, har høstet stor anerkendelse fra bl.a. FN. Modellen giver tryghed omkring PensionDanmarks vindmølleinvesteringer i f.eks. Kenya, fordi det i KIF-regi så at sige sker med kongekronen som døråbner. Det betyder, at hvis der opstår uenighed om aftalerne, så er det den store bistandsyder, kongeriget Danmark, Kenya rager uklar med.

Möger og PensionDanmark har mange andre dagsordener. Han skubber f.eks. på for, at finansieringsmodeller med offentligt-privat partnerskab (OPP) anvendes mere aktivt. For år tilbage lod han og fire andre pensionskasser eksperter og erhvervspersonligheder som Peter Schütze og Anders Eldrup udforme en rapport om OPP-modellens samfundsmæssige fortrin. Og i dag er der større forståelse for modellen i ministerier, regioner og kommuner end tidligere.

12BBMPressemoede-i-Statsmin.jpg

Debatten handler ikke længere om, at staten kan låne billigere end pensionskassernes afkastkrav. Fordelen ved OPP opstår, når den private investor både skal bygge, drive og vedligeholde anlægget i en lang periode. Det flytter risikoen fra det offentlige til de private partnere, som kan udnytte deres kompetencer til at levere kvalitetsydelser til en fast pris. Torben Möger understeger, at PensionDanmark ikke konkret lobbyer for flere danske havvindmølleparker eller OPP-projekter, »men vi lægger ikke skjul på, at vi er til rådighed, hvis nogen vil noget.«

Torben Möger Pedersen bruger en betydelig del af sin tid som direktør på at pleje PensionDanmarks mange stakeholders i tæt samarbejde med bestyrelsen. Han griber gerne telefonen, når en sag skal promoveres over for politikere og embedsmænd. Og han lader naturligvis bemærkninger falde over for rette vedkommende ved receptioner og konferencer. Han deltager også for fjerde gang i Folkemødet på Bornholm. Her møder han på to effektive dage et stort antal personer, som han har behov for at være i dialog med.

Dialogen prioriteres højt

For Möger handler det grundlæggende om at prioritere dialogen med de omgivelser, der betyder noget for PensionDanmark. Og det gør han, selv om han også bruger tid på at overvåge den daglige drift og investeringsbeslutninger. Direkte truet fra politisk hold har PensionDanmark ikke været, siden Fogh-regeringen tilbage i 2001 ville liberalisere pensionssektoren. Det kom der en kommissionsrapport ud af, som konkluderede, at systemet fungerer godt, som det er. Dengang var PensionDanmark meget aktiv i dialogen om kommissionen. I dag er PensionDanmark aktiv i dialogen med den nye Pensionskommission, der skal se på sammenhængen i pensionssystemet.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen