Berlingske Business

Merkels dominans plager Cameron

GERMANY G7 SUMMIT
Angela Merkel. Foto:

Storbritanniens David Cameron forsøger at udfordre Tysklands dominans og magt i EU, men den britiske premierminister er her på noget af en opgave.

BRUXELLES

Er der én ting, som eurokrisen har vist om magtbalancen i Europa, så er det, at Tyskland og kansler Angela Merkel bestemmer.

Frankrig og Italien har forsigtigt forsøgt at løsne op for det tyske sparedogme i EU, men med yderst begrænset succes. Og i langt de fleste store sager bakker Frankrig og Italien op om Tyskland.

Den mest direkte udfordring af Tyskland som magtens centrum kommer fra Storbritannien, der med en kommende folkeafstemning om EU-medlemskabet forsøger at sikre sig større frihed i EU samt at påvirke magtbalancen. Hvis Storbritannien ikke får forsikringer mod eurolandenes dominans, vil premierminister David Cameron anbefale et nej til fortsat britisk EU-medlemskab. Sådan lyder truslen i hvert fald fra David Cameron.

12BBMHill.jpg

Cameron har også andre krav, men dette er centralt, fordi det berører selve kernen i det europæiske samarbejde. Euroen er det mest vidtgående projekt i den europæiske integration, og eurokrisen har med al tydelighed udstillet, at der på godt og ondt er forskel på de lande, der er med i euroen og landene udenfor.

Eurolandene har været tvunget til enorme redningspakker og begyndende skridt mod en mere ensartet finanspolitik, og på sigt vil de nu 19 eurolande være tvunget til en endnu mere fælles politik for at undgå nye kriser. Samtidig er indflydelsen til euroens håndhæver i form af Den Europæiske Centralbank (ECB) vokset markant i løbet af krisen. Og meldingen fra euroland er soleklar: man vil gøre, hvad end det kræver for at redde euroen. Men landene uden for euroen er ikke med til at træffe de ofte meget vigtige beslutninger, som uundgåeligt påvirker hele EU på grund af de afledte økonomiske effekter.

David Cameron vil have forsikringer mod, at eurogruppen kan træffe beslutninger, som berører de øvrige EU-lande, uden at de er med til at tage beslutningerne. Han vil også forhindre, at EU bliver delt op i et A-hold med euro og ekstra indflydelse – og et B-hold med dem udenfor. Og her står han ikke alene. De ni EU-lande uden for euroen er muligvis glade for ikke at være ramt så hårdt af eurokrisen, men de følger med bekymring eurogruppens enorme indflydelse, som kun ser ud til at vokse.

1

Arbejdskraften og de sociale ydelser

Camerons andet hovedkrav er begrænsninger i arbejdskraftens frie bevægelighed. Det handler dog først og fremmest om adgangen til sociale ydelser. At udfordre en søjle i det europæiske samarbejde som arbejdskraftens fri bevægelighed er kontroversielt. Men i substansen burde det faktisk kunne lade sig gøre at dæmme op for decideret udnyttelse af sociale ydelser på tværs af grænser uden at ændre på den fri bevægelighed. Det er netop arbejdskraften, der skal kunne bevæge sig frit, og ikke adgangen til sociale ydelser. Det sidste ønsker ingen lande reelt, og et kompromis med briterne synes derfor muligt på det punkt.

Nok så vigtigt har Cameron fat i pointer, som mange af vælgerne i EU deler med ham, nemlig at nationalstaternes indflydelse skal styrkes, mens det overstatslige skal nedtones. Det er også en dagsorden, som mange af de andre stats- og regeringschefer i EU deler med ham.

Det kan man dog ikke høre på Camerons retorik, der ofte langer arrigt ud efter EU, selv når hånden rækkes frem mod ham. Spørgsmålet er, om Cameron som klassens frække dreng er ved at overspille sine kort. Alene i det forgangne år har han flere gange bragt sig selv og Storbritannien i centrum på måder, som hverken Tyskland, Frankrig, Italien eller nogen andre lande har brudt sig om. Først ved sin modstand mod Jean-Claude Juncker som kommissionsformand og siden med et raserianfald over en ekstraregning til Storbritannien ved den årlige regulering af EU-budgettet.

12BBMPressemoede-i-Statsmin.jpg

Briter i oppposition

Også i næsten alle de store aktuelle udfordringer står Storbritannien i en slags opposition til Tyskland, Frankrig og Italien.

Det gælder håndteringen af den græske gældsgyser, hvor eurolandene som den store långiver bestemmer og kræver hårde reformer i Grækenland. Briterne har opfordret eurolandene til at komme Grækenland mere i møde, fordi et græsk euroexit kan få store konsekvenser for hele Europa. Men uden reformer, ingen yderligere nødhjælp, er eurogruppen og ECBs klare holdning.

I krisen med Rusland lægger briterne sig på linje med de baltiske lande og Polen i ønsket om en hårdere og mere konsekvent linje, mens den tysk-franske linje er både pisk (sanktioner) og gulerod (dialog) baseret på et håb om, at Rusland ændrer kurs, når det begynder at gøre tilstrækkeligt ondt økonomisk. Den britiske konsekvens rækker dog ikke længere, end at man er bekymret for sanktioner, der for alvor vil ramme de mange stenrige russeres enorme aktiviteter i Londons bankverden.

Christian Kettel Thomsen

I den aktuelle flygtningekrise står briterne og tyskerne også langt fra hinanden. Tyskland bakker op om et kvotesystem for fordeling af flygtninge, mens briternes raser over ideen og i øvrigt holder sig ude af det på grund af den britiske tilvalgsordning.

Italien ser også gerne en form for kvotesystem, mens Frankrig gerne taler om behovet for en solidarisk fordeling, men afviser kvoter. Det handler dog også om den hjemlige franske debat, hvor kvoterne ville være at servere en vindersag på et sølvfad for det både EU- og indvandringskritiske Front National.

Modstanden mod et kvotesystem er i øvrigt så stor i de central- og østeuropæiske lande, at Tyskland i denne sag mangler venner. I første omgang ser et obligatorisk kvotesystem derfor ikke ud til at blive til noget, og det kan også i de kommende år blive meget svært for Tyskland at få sin vilje her.

Den væsentligste uenighed blandt eurolandene, og der hvor den virkelige magtkamp ligger, er dog omkring den økonomiske politik.

Frankrig og Italien er utilfredse med de strenge tyske krav om en budgetdisciplin, der i Paris og Rom anses for at være skadelig for væksten. Frankrig og Italien vil gerne føre en mere ekspansiv politik med flere offentlige investeringer. Men selv om Frankrig og Italien år efter år har fået lang snor i forhold til EUs budgetkrav, spiller Frankrig og Italien i det store hele fortsat efter de tyske noder med konstante nye reformer.

12BBMLisbeth.jpg

Kompromis søges

Det store slagsmål venter i fremtiden, når der skal forhandles en ny EU-traktat, hvor netop styringen af eurogruppen bliver helt central for alle parter. For Tyskland handler det om at sikre bedre kontrol med eurolandenes økonomiske politik, så et »nyt Grækenland« ikke kan forekomme. For Frankrig og Italien handler det modsat om at få mere plads til vækstinitiativer, mens det for briterne og de øvrige ikke-eurolande handler om indflydelse på de beslutninger, som eurogruppen i dag kan tage, der berører hele EU.

Spørgsmålet er, om der kan skabes et kompromis. En traktatændring ligger flere år ude i fremtiden og kan ikke nås inden en britisk folkeafstemning, som ifølge Cameron senest skal være i 2017. Men er landene enige, kan det i praksis løses med protokoller, som da Danmark fik sine forbehold.

Tyskland har allerede inviteret den britiske finansminister og chefforhandler, George Osborne, til Berlin for at sondere terrænet for et kompromis. Hvis Tyskland kan blive enig med briterne, er det svært at se Frankrig og Italien stå så hårdt på deres krav, at det skulle vælte en aftale og dermed en god chance for at beholde Storbritannien i EU. Langt de fleste – herunder den magtfulde britiske bankverden – vil trods alt gerne beholde Storbritannien i EU. Vist nok også David Cameron, selv om man nogle gange kan komme i tvivl, når man lytter til, hvad han siger.

Margrethe Vestager
LÆS MERE : Tsarinaen

Der er meget på spil for både Storbritannien, EU og David Cameron selv i de kommende forhandlinger. Vurderingen i Bruxelles og Berlin er, at man godt kan lave en aftale til gavn for såvel Storbritannien som EU, men man frygter David Cameron. Som Giles Merritt fra tænketanken Friend’s of Europe har udtrykt det:

»Tyskerne er klar over, at de skal gøre noget for at undgå, at det bliver et britisk solodrama og flytte det i en mere konstruktiv retning. De forsøger at afdramatisere en konfrontation, før Cameron begynder den, fordi han har en vane med at komme til topmøder og sige alle de forkerte ting i det forkerte tonefald.«

David Cameron er klar til at kæmpe for en ændret magtbalance i EU, men det virker som om, at Tyskland allerede har lagt en plan, der kan sikre gode chancer for, at Storbritannien bliver i EU, og selvfølgelig at Tyskland fastholder positionen som magtens ubestridte centrum i EU. Og det plejer jo at gå, som kansler Merkel ønsker.

12BBMLisbeth3.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen