Berlingske Business

Magtudøvelse – en del af jobbet

c
Seniorjournalist, Berlingske, Carsten Steno. Foto:

Myten om, at danske topdirektører har særligt stor magt, er for længst punkteret af eksperter. Men det er en del af deres arbejde at søge indflydelse for at udnytte nye muligheder og imødegå eksterne trusler, skriver erhvervsjournalist Carsten Steno.

Mange uden for erhvervslivets egne række er meget optagede af virksomheders og virksomhedslederes magt. De lider ofte af den vrangforestilling, at erhvervslivet top har meget stor indflydelse på, hvordan samfundet indrettes.

Den myte blev imidlertid effektivt aflivet allerede for 12 år siden, da Folketinget bekostede en magtudredning foretaget af professorer med indsigt i magtens veje og vildveje. Nok havde erhvervslivets topfolk og deres virksomheder indflydelse. Men at virksomhederne, deres organisationer og deres topledere skulle have en særligt privilegeret rolle, var en myte.

skovhus

Tværtimod, som en af magtudredningens ophavsmænd, professor Asbjørn Nørgaard, sagde dengang: »Danmark er sådan et pullenulle samfund, hvor politikere og lovgivere lytter til de berørte parter.«

Men hvorfor så de mange myter om toplederes samfundsmagt? Hvis man ser på, hvilke opgaver en virksomhedsleder har, viser der sig måske en forklaring.

Virksomhedslederes opgave er først og fremmest at drive den virksomhed, de står i spidsen for, og sikre, at den tjener penge. Det er helt afgørende, at toplederen formår at mobilisere virksomhedens ressourcer til at skabe produkter og ydelser, som markedet efterspørger.

Derfor må erhvervslivets topfolk have et vågent øje på den verden, de opererer i. Deres opgave er at identificere de trusler mod virksomhedens fremtid, som kan komme fra omgivelserne, men også at se de muligheder, der opstår, hvis markedet og samfundet bevæger sig i en bestemt retning.

Truslerne

Det første – håndtering af truslerne – handler i høj grad om at forudse dem og være beredt på at imødegå dem eller hindre, at truslerne kommer til udfoldelse. Det sidste kan indebære, at man må bruge den magt, man er i besiddelse af.

12BBMPressemoede-i-Statsmin.jpg

Et aktuelt eksempel er den grafiske industri. Den er godt nok i tilbagegang på grund af den digitale udvikling, men alligevel er det lykkedes lederne i den grafiske branche at få politikerne til at opgive en vedtaget afgift på husstandsomdelte reklamer. Ved at analysere konsekvenserne og true med at flytte de tilbageværende grafiske virksomheder til udlandet fik branchen lagt afgiften i graven. End ikke Enhedslisten, som havde født ideen, formåede at stå imod, da det kom til stykket.

Et andet eksempel er Aalborg Portland, der altid i et vist omfang har formået at få gennemført undtagelser, når politikerne forhøjede energiafgifterne. Det har Aalborg Portland gjort ved tydeligt at gøre opmærksom på, hvad man ikke kan leve med, hvis man skal drive tung industri i Danmark.

Mulighederne

Den anden opgave – at se nye muligheder handler bl.a. om kontinuerligt at sætte en bestemt dagsorden og arbejde på at få den gennemført.

Eksempelvis har de store andelsselskaber, der er afhængige af råvarer fra landbruget, i årevis arbejdet for, at miljøregulering ikke skal ske via produktionskvoter på primærproduktionen, men via kvoter på den udledning, producenterne foretager. Derved kan de investere sig ud af problemerne.

Det er lykkedes at komme igennem med den dagsorden under Thorning-regeringen. Det skyldes bl.a., at landbruget og dets virksomheder på behændig vis har fået placeret SFs tidligere miljøordfører, Jørgen Jespersen, i spidsen for centrale udvalg, der skulle komme med indspil til politikerne.

Jørgen Jespersen er i dag privat konsulent med stor miljøfaglig indsigt, men også med en veludviklet næse for, hvordan politiske hensyn og miljøhensyn kan forenes til gavn for både samfund og erhvervsliv. Denne disciplin kaldes også »intelligent regulering«.

Vestas og den øvrige vindmøllelobbys betydelige indflydelse på den danske energipolitik, hvor vindenergi tilgodeses på bekostning af andre lige så effektive vedvarende energiformer, er et andet eksempel på, hvordan mulighederne udnyttes til virksomhedernes fordel.

Som menig samfundsborger kan man være utilfreds med, at virksomhedsledere har magt og søger indflydelse. Men dybest set passer de bare deres arbejde.

12BBMLisbeth3.jpg

Og helt sikker kan man være på, at hvis de virksomheder og organisationer ikke selv præsterer gode resultater, ja, så svinder deres magt omgående.

De danske banker har således siden finanskrisen konstant været i defensiven. Deres dårlige kredithåndværk og efterfølgende elendige resultater har gjort det let for politikerne at overskylle sektoren med detailregulering – så meget, at bankerne i dag har svært ved at udfylde deres samfundsrolle som kreditgiver for virksomheder og borgere.

I takt med, at bankerne begynder at præstere bedre, kan der måske også blive større lydhørhed for deres protester mod snærende regulering. Men de skal præstere godt ganske mange år endnu, før det sker.

12BBMLarsRohde.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen