Berlingske Business

Lego – uovervindelig og alligevel sårbar

skovhus
Overskrift
Claus Skovhus - Byline Claus Skovhus Foto:
 

Lego er den danske virksomhed med det stærkeste image. Godt omdømme, gode resultater og stærk ledelse er forbundne kar. Sårbarheden ligger i hvert kar, skriver redaktør Claus Skovhus.

Det er muligt at levere gode resultater på bundlinjen, selv om omdømmet er i laser. Det er også muligt at have et relativt godt image, selv om regnskaber ikke lever op til forventningerne, men i længden er et godt omdømme og gode resultater forbundne kar.

Jørgen Vig Knud

Lego er det klareste eksempel på, at godt image, gode resultater og stærk ledelse hænger sammen. Novo Nordisk er et andet eksempel, mens Vestas har oplevet, hvordan et godt image blev forvandlet til en ruin. Resultaterne udeblev, virksomhedens ledelse gik i opløsning, bestyrelsen var i vildrede, og det strategiske sigte blev uklart.

office

Men siden har selskabet fået en bestyrelsesformand, Bert Nordberg, og en adm. direktør, Anders Runevad, som ikke er stærkt kommunikerende i offentligheden og står langt fra den linje, som forgængeren, koncernchef Ditlev Engel, stod for. Engel var en slags rejsende ambassadør for Vestas og vindmølleindustrien.

Årsregnskab fra Lego

Den nye topledelse har i stedet arbejdet på at genopfinde Vestas’ unikke position i markedet, og det er lykkedes at komme ud med en vækstfortælling.

I årets Imageanalyse når Vestas op på plads nummer 18. En stigning på 32 pladser. Og pilen peger på yderligere fremgang, for resultaterne går i den rigtige retning, ligesom Vestas’ topledelse energisk følger selskabets omdømme i offentligheden. Hver måned får Anders Runevad leveret en måling over, hvordan Vestas står imagemæssigt i offentligheden.

Mantraet hos Vestas er, at en genrejsning af Vestas som et forretningsmæssigt fyrtårn i den globale vindmølleindustri står og falder med selskabets omdømme. Eller som den nu daværende marketingdirektør Morten Albæk i april fortalte nyhedssitet finans.dk: »Et godt omdømme løfter nemlig salget og dermed bundlinjen, mens et negativt image foruden at såre Vestas-chefernes forfængelighed også afspejler sig direkte i indtjeningen.«

Turnaround-vinderne

Det interessante i årets imagemåling er, at virksomheder, der evner at gennemføre en turnaround med fokus på kerneforretningen, bliver belønnet.

Lego har været turen igennem, og siden Lego genopfandt sig selv for godt ti år siden med afsæt i kernefortællingen, er det kun gået en vej – frem. Royal Unibrew udviser en tilsvarende succesfortælling, og er i år tæt på at overgå den mægtige storebror Carlsberg i bryggeribranchen. Tilsvarende er Danske Bank i gang med at genvinde fordums styrke.

11BUSAP-Moeller-Maersks-hov.jpg

Legos sårbarhed

Det springende punkt er imidlertid, hvor skrøbeligt og sårbart image er. Hvis antagelsen er, at et godt omdømme, gode resultater og stærke ledere hænger uløseligt sammen, er det værd at kigge på de enkelte faktorer, især på den oversete, nemlig stærke lederes betydning.

Legos topchef, Jørgen Vig Knudstorp, har regeret i over ti år. Novo Nordisks topchef, Lars Rebien Sørensen, i 15 år. Ingen af de øverste på imagelisten har i dag en umiddelbar kronprins.

Novo har netop vist, hvor svært det er at udpege en naturlig afløser for en stærk topchef. I 2014 blev Kåre Schultz udnævnt til viceadm. direktør. Schultz kunne ikke løfte opgaven og måtte forlade Novo for at få opfyldt sin drøm et andet sted.

Novo har sat udløbsdato på Rebien. Hans kontrakt udløber senest 2019. Den kommende tid skal bestyrelsen opdyrke en ny, troværdig kronprins.

Hos Lego synes dette arbejde ikke i gang. Det ligger ligesom i kortene, at Jørgen Vig Knudstorp fortsætter til evig tid. Det er pt. den eneste sårbarhed hos Lego.

 

lego

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen