Berlingske Business
09:03Mærsk trækker C25 i grønt

Lego-topchef: »Mit bidrag er at skabe rammerne«

22BBMKnudstorp.jpg
Overskrift
Chief Executive Officer of Lego, Joergen Vig Knudstorp, poses for a portrait in central London on November 28, 2014. Generations of children worldwide have grown up loving Lego and the popularity of tablets and video games will not change that, the company's chief executive told AFP in an interview. AFP PHOTO/JUSTIN TALLIS
 

Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp ser flere muligheder end trusler for Lego i globaliseringen og digita­liseringen. Virksomheden er godt på vej med at inkludere det digitale i legen med klodserne, siger han.

Betyder det noget at have et godt image herhjemme?

»Kåringen som nr. et er udtryk for en anerkendelse af det arbejde, vi udfører. Den er vi glade for. Vi arbejder fortsat hårdt for at udvikle virksomheden og gøre det på en ansvarlig måde. Det bliver der nikket til rundt omkring, og det er altid dejligt.«

Der er ingen Lego-film i år – hvad skal så trække væksten?

»Vi har en stærk line up i år med bl.a. Ninjago og Bionicle og nye linjer til piger. Men selv uden filmen havde vi haft stor vækst sidste år.«

Sidste år havde Lego 15 procents organisk vækst. Hvor stor en organisk vækst kan jeres supply chain klare?

»Vi har netop øget vores kapacitet på fabrikken i Kladno i Tjekkiet. Til efteråret går vi i gang med produktion i Kina. I Mexico blev der åbnet en ny udvidelse af fabrikken i fjor. Vores leveringsevne afhænger af løbende investeringer, og jeg synes, vi har været fint på forkant med efterspørgslen i de senere år.«

 

Kan man udvide målgruppen til at omfatte større børn, når det er beviseligt, at børns legeperiode bliver kortere?

»Tendensen er der, men jeg synes, vi har imødegået den med succes. Lego appellerer faktisk til børn i alle aldre - også voksne.«

Du sagde tilbage i 2010, at du så to store trusler mod Lego. Den ene var den digitale revolution. Den anden var globaliseringen, og hvad den gør ved størrelsesforholdene i verden – navnlig den massive vækst i Asien. I hvilket omfang er de trusler stadig aktuelle?

»Det gælder om at vende truslerne til muligheder, og det er vi godt i gang med. Globaliseringen går hurtigt, men vi følger med. Vi har åbnet nye salgsselskaber i Brasilien, Malaysia og Tyrkiet sidste år. Vi har produktion overalt i verden. Vi kan i nogen grad afbalancere vores valutarisiko. Går f.eks. Rusland lidt ned, kan vi geare op andre steder.

Vi arbejder med mange spændende eksperimenter, når det gælder digitaliseringen. Men det er stadig med klodsen som udgangspunkt. Lego er blandt de mest søgte brands på Amazon og YouTube. Vi er godt på vej med ny produktudvikling og med at inkludere det digitale i legen med klodserne, men vi har stadig meget at gøre.«

Aktivist grupper går efter store og stærke brands. Ser du nogen trusler her – f. eks. at plastiks hovedbestanddel er olie?

»Olie har nogle fantastiske produktionstekniske egenskaber, der eksempelvis gør, at klodsernes farver står skarpt, at der ingen kanter er, at de hænger sammen. At de har de egenskaber, der gør, at Lego ikke er noget farligt legetøj. Det er jo først og fremmest det, som myndigheder lægger vægt på

skovhus

Sammen med andre har vi sat gang i forskningsprogrammer, der leder efter alternativer til olie i produktionen af plast. Der er alternativer, f.eks. biobaseret træmiks, men det har endnu ikke de egenskaber, vi har brug for til at sikre den kvalitet, sikkerhed og holdbarhed, som vi ikke vil gå på kompromis med.

Desuden skal man huske, at vi nok er en stor plastproducent, men en lille forbruger af plast i et globalt perspektiv, da klodserne er små.«

Efter virksomhedens succes har kulturen i Lego ændret sig. Tidligere koncerndirektør Mads Nipper har udtrykt bekymring for at »frygten for at fejle kan overhale lysten til fortsat at lave noget fantastisk«. Ser du risikoen?

»Her er vi godt hjulpet af en ejer, der lægger stort vægt på, at overskudsmålsætninger ikke må blokere for langsigtet produktudvikling. Vi peger heller ikke fingre ad produktudviklingsteams, der ikke lykkes. Tværtimod opfordrer vi til eksperimenter og forsøger hele tiden at stimulere en kreativ kultur.«

Kernen i Legos produktudvikling ligger fortsat i Billund – hvor længe er det holdbart, når de store vækstmarkeder er i Asien, Afrika og Latinamerika?

»Det er vigtigt at designere sidder tæt sammen i et nært udviklingsmiljø. Man skal passe på med at sprede innovation for meget. Derfor ligger 90 pct. af vores design­kapacitet i Billund. Men vi gør en del for at trække designere til Danmark. Vi har sammen med andre lavet en international skole i Billund, og vi bygger huse til vore udenlandske designere. Blandt vores designere i Danmark er 25 nationaliteter repræsenteret. Samtidig har vi organiseret os, så vi kan opsamle tendenser globalt – f.eks. har vi designsatellitter i München, London og Tokyo.«

De nye globale kontorer – virker de, eller skaber det forvirring, når en direktør flyver ind fra Singapore og sætter en hel masse i gang, som man dagen efter ikke lige rigtigt forstod, hvad var?

»Det er ikke nyt for os at lægge ledelsesopgaver ud globalt – vi gør det bare nu mere systematisk. Det handler også om at have de bedste rekrutteringsmuligheder. Jeg talte forleden med en retailer i England, der havde lagt en del af sit hovedkontor til London for at tiltrække det rigtigste talent. Det er det samme, vi gør med vore nye globale kontorer i Singapore, Shanghai, London og Enfield i Connecticut, som ligger tæt på store østamerikanske metropoler som New York og Boston.«

22BBMJoergen-Vig-Knudstorp.jpg

Hvordan sikrer du, at Lego ikke bliver for afhængig af Jørgen Vig Knudstorp?

»Vi har en bred koncernledelse bestående af 20 personer, fire koncerndirektører foruden mig. Den Lego-film, der blev lanceret sidste år, blev sat i spil stort set uden min medvirken. Vi har efterhånden fået skabt en organisation, hvor tingene kører og fungerer. I takt med, at virksomheden er vokset, er det naturligt, at min rolle i høj grad bliver præget af dialog med ejerne og de store kunder og udviklingspartnere.

Min rolle er i stor udstrækning at sætte visioner og mål for Lego og skabe rammerne for, at vi kan nå dem.«

Men får du ikke andre tilbud?

»Jeg har selv været med til at sætte ambi­tio­nerne for Lego højt, og jeg ser stadig en stor udfordring i at være med til at indfri dem.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen