Berlingske Business

Lars Tvede spår: Sådan kan verden blive i 2025

12BBMlars-tvede-selvkoerend.jpg

Demokrati-bevægelser i Kina. Et EU, der stort set er revnet. Skræddersyet medicin. Robotter til alt og 3D-print til det meste. Finansmanden Lars Tvede kaster sig her ud i fremtidsforudsigelsernes vanskelige kunst.

Hvordan ser fremtiden ud? Et svært spørgsmål. Den ledende romerske ingeniør Sextus Julius Frontinus sagde, at »opfindelser nåede deres maksimum for længe siden, og jeg ser ingen håb om yderligere udvikling.« Det var for godt 2.000 år siden.

Og sådan har det været lige siden. Napoleon afviste indigneret Fultons ide om dampskibe som tåbelige, og professor Dionysios Lardner forklarede i 1830, at tog med høje hastigheder var umulige, da folk ville dø af kvælning. I 1878 sagde professor Wilson fra Oxford University, at elektrisk lys aldrig ville blive populært, og i 1903 mente The Times, at det var umuligt nogen sinde at lave flyvende maskiner (Wright-brødrenes flyver gik i luften få uger senere). I 1920 skrev New York Times, at rumraketter aldrig ville virke, da udstødningen ikke havde noget at skubbe imod i rummets vakuum.

Ledende autoriteter har afvist værdien af stort set alle vore populære teknologier så som elektrisk strøm, radioer, telefoner, hjemmecomputere osv. osv. Da John von Neumann havde været med til at opfinde den elektroniske computer, sagde han at »det ser ud til, at vi har nået grænsen for, hvad der er muligt at opnå med computerteknologi.«

Det var i 1949, og siden er computere blevet over 10.000 milliarder gange hurtigere.

Nej, let er det ikke at spå om fremtiden, og så har jeg ikke en gang nævnt diverse nulvækstprofeters idelige prognoser om, at vi snart vil løbe tør for råvarer, samtidig med at de inflationskorrigerede råvarepriserne jævnt og støt er faldet i århundreder og vil gøre det de næste 100 år. Men man skal vel prøve, så her er mit bud på, hvad vi kunne komme til at opleve de næste 10 år:

Informationsteknologi

Lad os starte med informationsteknologi. Inden år 2025 vil selv billige, masseproducerede computere kunne udføre 1016 kalkulationer i sekundet, hvilket vil bringe dem tæt på den menneskelige hjerne. Man vil derfor kunne tale med dem, og det vil føles som at tale med et usædvanligt vidende menneske. Derfor vil de overtage stadigt flere elektroniske servicefunktioner og f.eks. kunne lave simultanoversættelser.

Fordi sådanne computere vil være udbredte, vil Internettet kunne fungere lidt som »lille spejl på væggen« i Snehvide. Spørg, og du får et konkret svar.

Hardware vil også forbedres, og man vil se hele vægge fungere som fjernsyn. Her vil man bl.a. se virtual reality og massive multiplayer games, som bliver så livagtige, at de ofte er umulige at skelne fra virkeligheden.

Vi vil få utallige billige og fleksible robotter. Til dem vil man kunne downloade gratis eller meget billige software applikationer til at løse alverdens specifikke opgaver. Desuden vil man kunne downloade billige eller gratis opskrifter på løsdele til dem, som man kan printe ud med 3D printere. Folk vil også bruge 3D printere til at printe avanceret mad og meget andet.

»The internet of things« bliver for alvor virkelighed. Alverdens genstande har små elektroniske chips indbygget, så de kan kommunikere med hinanden. Hvis en ting bliver stjålet, kan den selv kontakte politiet og fortælle, hvor den er.

En computer eller et samarbejdende netværk af computere vil kunne læse og på sekunder forstå alle bøger og videnskabelige artikler, der nogen sinde er skrevet om et emne. Derfor vil de være i stand til at gennemlæse alle videnskabelige analyser af et givent emne og producere et kvalificeret referat af den videnskabelige konsensus, dvs. lave en såkaldt videnskabelig metaanalyse. Og de vil selv kunne skrive bøger, lave musik og meget andet i en kvalitet, der forekommer menneskeskabt. De vil også kunne identificere lovende områder for forskning og produktudvikling, som mennesker ikke har tænkt på. I bioteknologien vil de kunne simulere cellers adfærd og foreslå ideer til ny medicin.

Medicin

Vore strategier for sundhed vil skifte fra helt overvejende kemiske og mekaniske løsninger til større brug af biologiske metoder, dvs. brug af DNA-manipulation og mikroorganismer. Eksempelvis vil man blive god til at mobilisere kroppens immunforsvar til at bekæmpe f.eks. kræft og infektioner. Man vil begynde at kunne vaccinere personer imod specielle kræftformer, som de genetisk set har en forhøjet risiko for at få. Ligeledes vil man arbejde på vacciner imod alkoholisme, stofmisbrug, gigt, forhøjet blodtryk og meget andet. Og hvis folk har alvorlige genetiske sygdomme, vil man i stigende grad inficere dem med såkaldte plasmider – små DNA-fragmenter, der reparerer eller kompenserer for det defekte gen. Derudover vil det blive populært at lave genanalyser for at undersøge, hvilken diæt der passer bedst til ens metabolisme.

Man vil angribe verdens værste infek­tions­sygdomme med recessive knockout gener, som globalt udrydder smittebærerne, om det så er bakterier eller specifikke myggearter. En alternativ strategi vil være at inficere myg med bakterier, der gør dem immune imod visse farlige virusarter.

Landbrug

Genmodificerede planter vil blive stadig mere udbredte, og kombineret med computerstyret drypvanding og robotter til præcisionsudplantning og præcisionslugning vil det føre til en massivt forøget produktivitet i landbruget. Derfor vil vi mange steder kunne reducere landbrugsarealerne og frigive jorden til naturparker. Samtidig vil brug af bl.a. genetisk modificeret golden rice bidrage til, at under- og fejlernæring næsten forsvinder i udviklingslandene.

Vi vil se de første vellykkede forsøg med at genskabe uddøde arter. Det sker ved at analysere og rekonstruere deres gener og indsætte dem i andre arter. Der vil være konkrete planer om at genskabe bl.a. den amerikanske vandredue, den tasmanske tiger, dronten, den irske kæmpehjort, carolinaparakitten, moa-fuglene, sabelkatten, mammutten og det uldhårede næsehorn.

Demografi

Omkring 2025 vil den globale fertilitet nå ned på ligevægtspunktet, når man medregner effekten af den store ubalance mellem pigebørn og drengebørn. I Rusland, Østeuropa og Japan vil den arbejdsdygtige befolkning falde dramatisk.

Transport

Biler og droner vil kunne fungere helt autonomt, men man vil i de fleste situationer forlange, at der er en person på stand by til at overvåge dem. Senere vil man kun godkende nye biler, der kan køre af sig selv. Næsten alle nye biler vil i øvrigt da have elektromotorer, selv om disse meget ofte vil være komplementeret med små benzinmotorer på en-to liter. Disse biler vil have ydeevne som moderne sportsvogne, men køre mindst 50 km/l, hvis de bruger benzin. I øvrigt vil man kunne lave biobrændsel ved hjælp af genmodificerede alger, men det vil stadig ikke være så billigt som fossilt brændstof.

Energi

Indien og Kina samt måske andre nationer vil arbejde intenst på atomkraft baseret på thorium. Det producerer ca. 1/1000 så meget affald som atomkraft i dag, og det har minimale sikkerhedsproblemer. Parallelt vil der blive arbejdet på en række offentlige og private energiprojekter med fusionsenergi og travelling wave, og noget af dette vil formentlig inden 2025 vise sig at fungere. Samtidig vil strømgenererende solpaneler blive prismæssigt konkurrencedygtige i solrige områder (indtil de nye kernekraftsteknologier slår igennem). Summen af dette er, at OPEC-landene ser slutningen på deres eventyr. Sandsynligvis vil det globale olieforbrug toppe ca. år 2025 og de følgende årtier kun gå en vej: Ned. Det vil føre til priskrig, og de nationer – hvoraf mange vil være europæiske – der grundet nøl ikke til den tid har fået deres skiferolie og -gas ud af undergrunden, vil for altid have forpasset deres chance.

Nationaløkonomi

Den globale middelklasse vil vokse med ca. 800 millioner mennesker. Nogle af nationerne med de højeste vækstrater vil være afrikanske. Kinas vækst vil være moderat, og Venezuela vil gå statsbankerot og/eller få hyperinflation.

Politik

Kina vil få en stærk demokratibevægelse hen imod 2025. Cuba vil forlade betonkommunismen helt eller delvist. Opløsningen i den arabiske verden vil fortsætte med en endeløs serie af sekteriske borgerkrige samt terrorhandlinger (der har været over 20.000 islamiske terrorangreb siden 9/11 2001.) Iran samt Emiraterne vil nok klare sig bedre end mange arabiske nationer (Iran er i øvrigt persisk ). Overklassen i en del arabiske lande vil stille og roligt flytte deres penge ud og forberede et liv i Vesten og/eller Dubai.

EU vil gå endnu mere op i limningen, bl.a. fordi Frankrig vil fortsætte med betydelige budgetunderskud. I 2024 vil Frankrig have præsteret underskud 50 år i træk, og en statsbankerot vil virke som en reel trussel. Samtidig vil presset på offentlige budgetter grundet velfærdsstaternes normskred samt det stigende antal pensionister og flygtninge fra Mellemøsten føre til konstant voksende modstand imod reelle eller indbildte velfærdsturister. Politik vil blive polariseret med flere populister på yderfløjene.

Der er ca. 50/50 procents sandsynlighed for, at Storbritannien forlader EU og i stedet laver en separat frihandelsaftale med USA eller NAFTA samt måske Kina. Hvis det sker, begynder andre lande tillige at diskutere udmeldelse. Den japanske centralbank vil opkøbe en meget betydelig del af landets statsobligationer, hvorfor yenkursen vil falde yderligere.

Og så slutteligt: I 2025 vil en irriterende idiot grave denne artikel frem og gøre grin med dens heroiske forfatter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen