Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Lars Tvede: Fire tegn på talent

Lars Tvede
ARKIVFOTO. Foto:

De mange talentfulde personer, Lars Tvede har mødt i sit liv, har – foruden intuitivt talent – haft følgende fire typiske træk til fælles: Visioner, utålmodighed, livsglæde og positiv attitude.

For nogle år siden skulle min familie anlægge en have i Schweiz, så vi tilkaldte en lokal havearkitekt og viste ham grunden. Derefter trak han en botanisk håndbog frem og spurgte:

»Hvilke planter kan I lide?«

Min kone kunne godt lide en del forskellige, og jeg kunne lide nogle helt andre. En del skænderier senere havde vi en liste over de ønskede planter, som dækkede hele farvespekteret samt en betydelig del af botanikkens plantefamilier.

Nogle uger senere fremsendte han en plan, som vi godkendte, og nogle måneder senere var haven anlagt. Den mindede om en blanding af et abstrakt klatmaleri og en væltet beduinlejr, og det anede mig, at vor havearkikekt ikke havde større talent for havedesign end os selv. Snarere mindre.

Et par år senere kom den stærkt skrånende nabogrund til salg, og vi besluttede at købe den for at få plads til et kontor. Vi havde i mellemtiden hørt om en berømt havearkitekt ved navn Enzo Enea, som vi tænkte kunne rette lidt op på den eksisterende have og så udvide den.

Enzo kom. Vi viste ham klatmaleriet/beduinlejren, imens vi snakkede om løst og fast. Så tog vi ham hen til toppen af skråningen ud til den nye grund.

Så blev Enzo pludselig tavs. Helt tavs. Faktisk stod han sådan og stirrede i ca. et minut. Derefter begyndte han i yderligere et minuts tid at knipse hurtigt med den højre hånd, imens han dog stadig ikke sagde en lyd. Og så vendte han sig pludselig om og sagde på en blanding af engelsk og tysk:

»I can see it, I can see it. We make a fucking tree house. We leave most of the land wild and make a big fucking tree house. Trees­ sticking up through the terrasses. So geil!«

Da jeg spurgte, hvad vi skulle lave med den eksisterende have, svarede han:

»Take everything out. Everything. I only want buxus and one kind of trees every­where. Same as in the tree house. We make rooms with buxus. That’s fucking it.«

Hele hans tankeproces tog altså mindre end to minutter, og haven blev helt fantastisk.

Vor første havearkitekt var langsom og talentløs, og den anden var hurtig og genial.

Min erfaring er, at talentfulde folk oftest ser løsninger og muligheder næsten omgående. Dygtige softwarearkitekter ser ofte, hvilken softwarestruktur, der skal laves, i samme øjeblik man forklarer problemet. Dygtige børshandlere fornemmer, hvor mulighederne er her og nu. Dygtige sælgere kan improvisere på stående fod. Årsagen, vil jeg tro, er, at de helt overvejende bruger deres intuition til at træffe vigtige beslutninger, og den intuitive hjerne har langt, langt større båndbredde end den analytiske. Og jo, selvfølgelig skal der laves analyser og beregninger i næsten alt. Men de store talenter er de folk, der let kan se, hvilke analyser og hvilke beregninger der er værd at lave.

I erhvervsmæssig henseende er talent imidlertid ikke blot visioner, men så sandelig også evne til at få dem realiseret.

Hvem er gode til det? Så vidt jeg kan se, er det overvejende folk, som 1) brænder for en vision, de har i hovedet, 2) er utålmodige af natur, 3) er glade og 4) har meget positiv attitude.

26BBMlars-tvede-plato.jpg

Lad os tage det med visionen først. Mange iværksættere startede med at dalre rundt med ting, de havde lyst til, uden at se et klart erhvervsmæssigt formål med det. Nogle levede som rene hippier så som Richard Branson fra Virgin eller vor egen Mads Konnerup, som senere stiftede Shamballa Jewells. Det er deres natur at prioritere aktiviteter, der fascinerer dem, snarere end noget, der giver tryghed. Men begge løb pludselig ind i en mulighed for at gøre deres passion til en virksomhed (Branson så mange), hvorved deres job og deres fascination kunne forenes.

Så hvis jeg kigger efter talent, søger jeg tegn på, at personen brænder for noget og prioriterer dette over tryghed og forudsigelighed. Opsigelsesvarsler og fagforeninger skal der undertiden være plads til, men hvis det er det, folk fokuserer på, er det ikke talent, jeg personligt fornemmer.

12BBMlars-tvede-selvkoerend.jpg

Det med visioner bringer mig til utålmodighed som karaktertræk. Et lille barn, som forestiller sig en flødeskumskage i køleskabet vil derhen her og nu. Den visionære voksne, som brænder for sin opgave, ser tilsvarende arbejdets mål for sig, som var det denne lækre kage. Men netop fordi de evner at se det attraktive mål så klart, vil de derhen så hurtigt som overhovedet muligt.

Andre personer er meget mere tiltrukne af arbejdsprocesserne og synes ikke at være utålmodige efter at se deres resultater. De synes måske, at møder er gode for deres egen skyld, eller at det er vigtigt at tale vidt og bredt om arbejdspladsens formaliteter. Hvis jeg ser, at en person har brugt umanerligt lang tid på at uddanne sig, vil jeg let tænke, at han nok snarere så uddannelsen som et mål i sig selv end som en bro, der hurtigt skal krydses undervejs til det virkelige mål – visionen.

Og så er der det med livsglæde. Jeg har mødt rigtigt mange succesrige personer, og samtlige har forekommet mig glade af natur og velbalancerede. De laver sport, men ikke vildt meget. De arbejder meget, men ikke så meget, at der ikke er tid til familie og venner osv. De nyder det hele, og deres glæde smitter.

Et element i dette er evnen til at skifte ubesværet mellem fritid og arbejde hele tiden. De fleste meget succesrige, jeg kender, arbejder i weekends og på ferier, faktisk hver dag året rundt, men formår at gøre det uden at ødelægge det sociale og fritidsaktiviteterne. Faktisk kan de lide det sådan.

lars tvede

Beslægtet med dette er selvsagt at have positiv attitude. En af mine meget succesrige venner blev i 2009 revet 150 meter ned ad et bjerg af en lavine ved Verbier, hvorved han kom til at ligne en, der havde tabt en boksekamp – komplet med bøjede ribben og blå øjne.

Fik han så psykologisk krisehjælp? Nope, han spiste middag med nogle venner og tog derefter på diskotek, hvor jeg så ham give den fuld gas. Næste dag var han på ski igen, og dagen efter dette var han tilbage på sit kontor.

Positiv attitude i livet er nok den vigtigste faktor overhovedet, hvis man vil fremad. Fordi det får en til at prøve hårdere, men det er også rationelt, for verden bliver generelt bedre med tiden. Verdens befolkning bliver stadigt rigere, den lever længere, den har mindre sygdom, der bliver mindre vold og mindre fattigdom, og nej, vi løber ikke tør for ressourcer og forurener stadigt mere, hvis vi bliver rigere, som dommedagsprofeter og perma-pessimister altid siger.

På samme måde gælder det, at optimister, der som Warren Buffet tror på, at risikable aktier på langt sigt er bedre end »sikrere« obligationer og guld, ender med at blive langt rigere på sigt.

Eksempelvis har økonomen Jeremy Siegel beregnet det langsigtede, inflationskorrigerede afkast, hvis man i januar år 1802 havde investeret i enten guld, T-Bills, T-bonds eller amerikanske aktier og derefter konstant havde geninvesteret renter/udbytter fra de tre sidstnævnte.

I slutningen af december 2013 – altså 211 år senere – ville en dollar være vokset til 3,2 dollar (inflationskorrigeret), hvis man havde investeret i guld, til 278 dollar, hvis han havde investeret i T-bills, til 1.505 dollar, hvis man havde investeret i T-bonds, og hold fast – til 930.550 dollar, hvis man havde investeret i aktier.

Optimisterne, der satsede på aktier og usikkerhed, ville altså være blevet massivt rigere end pessimisterne, der satsede på guld, statsobligationer og tryghed.

For at opsummere, så er min personlige erfaring, at talentfulde folk normalt er intuitive, visionære, utålmodige, glade og positive.

Min lille bekymring er, om vort uddannelses system er godt nok til at fremelske og belønne disse egenskaber? Satser vi for meget på det analytiske frem for det intuitive? Lærer vi vore børn at være pessimister? Prøver vi at gøre for mange til akademikere? Og hvorfor blev Richard Branson egentlig smidt ud af sin skole?

Nåh, det må blive til en anden artikel.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen