Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Lars Tvede: Centralisering er selvmord

26BBMlars-tvede-plato.jpg
Overskrift
Statue af filosofen Platon i Athen, Grækenland
 

Spontan kreativitet kræver mange små enheder, der veksler mellem isolation og kontakt, mener finansmanden Lars Tvede. Han advarer mod centralisering og fortæller her hvorfor.

Har I nogen sinde hørt om Varia­bility Selection Hypothesis

Sådan spurgte jeg forleden søndag ved morgenbordet.

Tavshed. Total og aldeles tavshed. Og så fortsatte de deres samtale, som om jeg intet havde sagt. »VS hypotesen« gad de tydeligvis ikke høre om. Så nu får Berlingske Business Magasins læsere teorien i stedet.

Den drejer sig om, hvordan kreativitet opstår, og om, hvordan mennesket opstod.

Christiansborg

I årtier var antropologers fremherskende hypotese, at vore fjerne forfædre – aber og abemennesker – boede i de afrikanske jungler. Men der blev gradvis koldere, så savannen bredte sig. Vore behårede forfædre tilpassede sig genetisk ved at lære at gå oprejst, lave redskaber og blive kloge nok til ultimativt eksempelvis at kunne læse Berlingske Business Magasin. End of story.

Men i 1996 fremsatte en førende amerikansk antropolog Rick Potts VS hypotesen, som min familie altså ikke vil høre om. Her er den:

Selv om den langsigtede trend var afkøling, da menneskeracen udvikledes, var der også meget større klimaudsving end tidligere. Hver gang junglen trak sig tilbage, blev (abe)menneskene ifølge Potts meget pressede og isolerede i små grupper, som fik stor indavl og derfor mange mutationer. Deres gener forandrede sig altså hastigt. Hver gang klimaet atter forbedredes, voksede populationerne og blev forbundet, hvorefter der opstod intens konkurrence. Denne vekslen mellem isolation og netværkskontakt er genetisk set den hurtigste kilde til fremgang. Det er kreativitetens puls: Isolation – kontakt – isolation – kontakt.

Kreative grækere

Her kommer en parallel historie. I skolen lærte vi, at Vesten fik mange af sine centrale ideer fra antikkens Grækenland. Det skete helt overvejende i perioden år 700-359 F. Kr., dvs. over ca. 15 generationer. Dengang udviklede grækerne deres eminente kunst samt nye ideer om logik og videnskab. De introducerede også begreberne politik ( politicos), og begejstredes over isegoria (frihed til at tale i offentligheden), parrhesai (retten til at sige, hvad man ønskede), og demokratia (folkestyre). Og her kommer pointen:

I denne kreative periode bestod græsk civilisation af 700-1.000 uafhængige bystater, som skiftevis agerede helt selvstændigt, samarbejdede og konkurrerede. Bystaterne muterede individuelt, om vi vil, men de netværkede også. Så de var et eksempel på VS hypotesen i praksis, fordi de havde kreativitetens puls: Isolation – kontakt – isolation – kontakt.

histscan 20070710 stc

Hvorfor har Grækerne så ikke verdens mest avancerede samfund i dag?

Svaret er, at de centraliserede.

Efter 359 F. Kr. blev bystaterne forenet under Alexander den Store. Derefter blev de en del af det romerske imperium, så af det byzantinske imperium, og slutteligt af det ottomanske. Gennem alle de næsten 2.200 år under centralstyrede imperier var grækerne ikke længere specielt kreative. Faktisk faldt de bagud, hvad vi bemærker ret klart i dag.

Hvad med Rom? Jo, det havde selv i starten været en lille bystat blandt mange på den Italienske halvø, og den fik sin tidlige succes ved at kopiere og videreudvikle græske ideer. Men også dette samfund mistede sin kreativitet, da det blev stort og centralstyret. Jo, de kunne lave mægtige bygningsværker og militære eskapader, for det er imperier gode til, men deres innovation døde i takt med centraliseringen.

Pics-kraftværker

Roms fald startede i år 406 og endte med definitivt sammenbrud i 476. Herefter blev Vesteuropa et virvar af ganske små bystater som Andorra, Liechtenstein, Luxembourg, osv. Historikere mener, at der på et tidspunkt var op til 5.000 af disse i Europa med en kreativ struktur som antikkens Grækenland.

Vesteuropa i kvantespring

Og nu viste VS hypotesen atter sin validitet, for her begyndte kreativiteten atter at blomstre, og fra ca. år 1450 blev den ekstrem. I løbet af de næste ca. 10 generationer kom europæerne til at beherske alle verdenshave, ca. 85 procent af verdens landmasse og økonomi samt næsten 80 procent af dens befolkning. De evnede dette grundet deres enorme kreativitet. De havde udviklet unikke teknologier, institutioner og forretningsmodeller, som ingen andre kunne matche.

Men kigger man den historie nærmere efter i sømmene, havde kun Vesteuropa – ikke Østeuropa – en kreativ eksplosion, og dette områdes befolkning udgjorde kun omkring 10 procent af verdens befolkning og beherskede inden ekspansionen blot ca. to procent af jordens landmasser. En meget omfattende økonomisk-statistisk opgørelse ledet af den amerikanske socialforsker Charles Murray indikerer, at Vesten grundet primært middelalderens kreativitet og efter, tegner sig for 97 procent af al menneskelig innovation i de ca. 3.000 år frem til år 1950. Hvis vi zoomer ind på Europakortet, viser det sig, at halvdelen af innovationen skete inden for blot 10 procent af Vesteuropa. Det var verdens kreative kerne. Hvordan forklarer vi det?

28BUSRUSSIA-CRISISBANKING.jpg

VS hypotesen igen. Imens Østeuropa var blevet topstyrede kongedømmer, og Spanien, det meste af Frankrig og Syditalien ligeså, så forblev en stribe i centrum af Europa i mange århundreder et totalt virvar af ganske små ministater med vekslende grænser. Det var dér i denne decentrale stribe omfattende primært Norditalien, det nuværende Schweiz, Østrig, Tyskland og Holland samt den østlige del af det nuværende Frankrig, at kreativiteten blomstrede. Den omfattede også England, som efter The Glorious Revolution i 1688 var blevet et meget borgerligt og decentralt rige, samt Skandinavien, som i sig selv var ret decentrale lande og befolkningsmæssigt små. I dette virvar af autonome enheder blomstrede renæssancen, reformationen, videnskaben, kunsten, industrien, hittepåsomheden og virkelysten op. Alt dette udsprang fra områder med kreativitetens puls.

Hvis en af ministaterne var ineffektiv eller repressiv, ja så stak alle de kreative folk blot af til nabostaterne. Kreativitetshæmmende stater (og dem var der masser af), blev med andre ord udsat for det, den østrigske økonom Joseph Schumpeter senere kaldte kreativ destruktion. Og derfor havde systemet sin enorme fremdrift.

pix-Oslo

Erhvervslivet decentraliserer…

Er vor verden ved at blive mere eller mindre decentraliseret?

Svaret er forvirrende, for begge dele sker på en gang.

Lad os starte med det gode, nemlig at erhvervslivet længe har decentraliseret. Dette støttes af den nye on-demand economy, hvor stadigt mere produceres af freelancere, som man kan finde gennem platforme som Topcoder, hvor man kan uddelegere software-arbejde, Eden McCallum (freelance managementkonsulenter), Elance-oDesk (freelancere som marketingfolk, softwareingeniører, designere og tekstforfattere), Medicast (læger) osv. Noget tilsvarende sker inden for private services. Instacart er et netværk af freelance indkøbere), og der kommer stadigt flere så som Handy og Homejoy (freelance hjemmehjælpere), Washio (vasker dit tøj), TaskRabbit (køber en gave), Shyp (pakker din gave pænt ind og leverer den) eller SpoonRocket (leverer mad til døren).

Earth

En variant af dette er deleøkonomien, eller the sharing society, som det kaldes. Med servicen Uber kan alle og enhver arbejde som taxachauffør med deres privatbil; med Relay Riders kan de leje deres private biler ud, og med Airbnb kan de gøre det samme med deres hjem og sommerhuse. Princippet er simpelt: man deler sin tid og sine faciliteter, og hver udbyder rater deres oplevelse med hver kunde og vice versa. Dårlige udbydere eller dårlige kunder smides derved automatisk ud. Men bemærk: Det er alt sammen ekstremt decentralt.

Decentraliseringen ses også via den såkaldte maker movement, som er et svar på masseproducerede industriprodukter. Og i crowdfunding, som gør det muligt at rejse penge til projekter uden om banker og låneinstitutioner. Eller i innovationskonkurrencer, som lægger kreative projekter ud til alle og enhver.

Så ja, erhvervslivet decentraliserer, og crowdsourcing, on-demand economy, the sharing society og the maker movement er alle symptomer på, at VS hypotesen også gælder i forretning. Man bliver mere kreativ, hvis man 1) decentraliserer og 2) netværker. Det får millioner til konstant at tænke over, hvordan de kan udvikle bedre, sjovere, billigere services for hinanden.

Men det offentlige centraliserer

Her er vores problem: Samtidig med, at erhvervslivet decentraliserer, går det offentlige præcist den modsatte vej.

Statens filosofi er baseret på ekspertkomitéer i centralkontorer, der beslutter, hvad alle andre skal gøre, og hvad de må og ikke må. Den producerer en endeløs række af forbud og påbud. Den harmoniserer, regulerer og ensretter. Den flytter magt fra borger og nærsamfund til stat og slutteligt til EU. Og den udgør en stadigt større del af vor økonomi.

pix-Eva Berneke

Så her er, hvad jeg aldrig fik sagt ved morgenbordet:

»Vi skal passe på – passe rigtigt meget på – at vi ikke kommer til at genskabe det romerske eller det ottomanske imperium. Alle de 200 imperier, historien har set, er styrtet i grus. Alle.

Og langt de fleste gjorde det, fordi de via centralisering begik kreativt selvmord. Centralisering er selvmord.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen