Berlingske Business

Kvindelig ansøger fravalgt på sit køn får erstatning

En kvinde fik afslag på et job som pædagogmedhjælper, da en institution hellere ville ansætte en mand. Nu får kvinden erstatning.

En kvinde har fået 25.000 kroner i erstatning, fordi hun fik afslag på et job som pædagogmedhjælper på grund af sit køn. Det skriver Fagbladet FOA.

Kvinden havde været til jobsamtale i en institution. Efter samtalen modtog hun en besked på sin telefonsvarer, hvor institutionen oplyste, at den foretrak en mand i stillingen. Og det var i strid med loven, fastslår Ligebehandlingsnævnet.

Forbundssekretær i FOA Nanna Højlund glæder sig over nævnets afgørelse.

»Det er godt, at det bliver slået fast, at man ikke må tro, at køn er en kompetence og kvalifikation,« siger forbundssekretæren.

Hun forventer, at sagen vil få arbejdsgivere til at tænke sig bedre om, før de udelukker en ansøger til en stilling på baggrund af ansøgerens køn.

»Jeg tror, den vil få en masse arbejdspladser til at tænke over, at det godt kan være, man vil være en mere blandet arbejdsplads - for eksempel synes man i mange dagtilbud, at det er godt at være en god blanding af mænd og kvinder - men der er en forskel på det og så at sige til folk, at de ikke kan få et job, fordi de har det forkerte køn,« siger Nanna Højlund.

Hun mener ikke, man kan forsvare at fravælge en kvindelig ansøger til en stilling som pædagog, blot fordi man vil have en mandlig rollemodel ind i sin institution.

»Det er ikke en kompetence i sig selv hverken at være en mand eller en kvinde. Så man er nødt til at finde ud af, hvad det er, man vil med en mandlig rollemodel,« siger hun og understreger, at man skal holde fokus på kompetencer frem for køn.

»Der er jo lige så mange kvinder, der kan være gode til at lave udeaktiviteter eller spille bold med børnene,« siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen