Berlingske Business

»Jeg er ikke opdraget i flinkeskolen. Det er svenske og danske piger«

Det må gerne være vildt og farligt, og flinkeskolen har finske Sanna Suvanto-Harsaae aldrig gået i. Det har været en fordel i rollen som professionelt bestyrelsesmedlem, mener hun. Læs, hvordan hun endte i bestyrelsen for ni nordiske selskaber – heriblandt SAS.

Som barn drømte Sanna Suvanto-Harsaae om at blive løvetæmmer og senere om at blive general eller retsmediciner. Men hun endte som professionel bestyrelseskvinde i nordisk erhvervsliv og fik allerede som 38-årig sin første bestyrelsespost.

Sanna Suvanto-Harsaae, der i dag er 48 år, er vokset op nord for Helsingfors, men har slået sine arbejdsmæssige folder i Sverige, Tyskland, Schweiz og Danmark. Hun er næppe kendt af mange herhjemme, men ikke desto mindre bestrider hun i øjeblikket hele ni bestyrelsesposter.

Hun er medlem af SAS’ bestyrelse, og i Danmark er hun formand for selskaberne Babysam, Sunset Boulevard og VPG. I Sverige er hun medlem af bestyrelserne for detailhandelskæden Clas Ohlson og CCS Health­care, og i Finland er hun formand for Best Friend, der sælger dyrefoder, og bestyrelsesmedlem i fødevarekoncernen Paulig og den statsejede vin- og spirituskoncern Altia.

I Finland bliver hun i øvrigt placeret som den syvende mest indflydelsesrige kvinde, når hendes bestyrelsesportefølje bliver vurderet.

Porteføljen tæller både kapitalfondsejede, familieejede og statsejede selskaber. Det gør bestyrelsesarbejdet mere klart, mener Sanna Suvanto-Harsaae. Det uklare ejerskab oplevede hun, da hun sad i bestyrelsen for et tysk enzymselskab, hvor den største aktionær havde en post på fire procent.

»Det gav bestyrelsen en næsten ubehageligt stor magt og rig mulighed for meget intern politik,« siger hun.

Fandenivoldsk og direkte

Sanna Suvanto-Harsaae speedsnakker. Hun rummer både mange ord og mange historier, men også vid og meninger garneret med søgende eftertænksomhed og stor nysgerrighed.

Den sidste egenskab har hun lært at holde af, men som teenager, var hun skamfuld. Hun husker stadig, at en af hendes veninder skrev i hendes poesibog om hendes nysgerrighed. Det syntes hun var ganske forfærdeligt. Tænk sig, at hun blev betragtet som Se & Hør-nyfigen. Den forestilling voksede hun fra. I dag siger hun kækt, at hun er glad for, at internettet ikke eksisterede, da hun var 14-15 år – »jeg ville sikkert være totalt freaked out

Og så er hun både fandenivoldsk og direkte. De karakteregenskaber deler hun med sine finske landsmænd, betror hun. Og masser af sisu, siger hun – det betyder vedholdenhed.

»Min standardundskyldning for min facon har altid været: I må undskylde den måde, jeg er på. Jeg er finne, og jeg siger tingene direkte og uden omsvøb.«

»Men jeg kan nu også beat around the bush. Jeg har jo arbejdet i en amerikansk virksomhed i mange år. Men det ligger ikke i min natur. Jeg er meget mere praktisk og løsningsorienteret. Det er at være meget finsk i min ordbog.«

Sørøverskolen i dansk erhvervsliv

Da hun for 14 år siden flyttede til Danmark, blev hun helt forundret over den barske tone i dansk erhvervsliv.

»Jeg er jo meget direkte, og jeg synes, jeg er meget tykhudet, men jeg blev målløs. Jeg husker møder med reklamebureauer i mit første job her, hvor jeg troede, nu slår de hinanden ihjel.«

»I Sverige sidder man rundt om bordet. Alle ved, at de bliver hørt – også den stille kvinde. I Danmark sidder hun helt tavst i hjørnet, fordi hanelefanterne råber og skriger. Konsekvensen er måske, at den allersmarteste løsning aldrig kommer på bordet, fordi hun ikke tør stikke hovedet frem mellem de trampende elefanter.

»Måske har det været en fordel for mig, at jeg kommer fra Finland. Har jeg et synspunkt, så siger jeg det, uanset hvad hanelefanterne måtte mene. Det rør mig ikke. Jeg er ikke opdraget i flinkeskolen. Det er svenske og danske piger. I Sverige er det ikke noget problem, for der har mændene også gået i flinkeskolen. I Danmark har pigerne gået i flinkeskolen, mens mændene har gået i en sørøverskole.«

Nationalfølelse og Formel 1

Barnedrømmen om at blive løvetæmmer var næret af, at det lød vildt farligt og voldsomt spændende. Drømmen om at blive retsmediciner, mener hun dog, må bero på den voksne Sannas efterrationalisering, fordi hun som seks-årig næppe anede, hvad det var. Det var nok snarere detektiv, hun ville være, forklarer hun, mens hun fægter med armene og forklarer, at mysterier og mordgåder var fascinerende. Men mere alvorligt så spøgte farfarens død også i barnesindet.

Hendes bedstefar døde som 21-årig i 2. Verdenskrig.

Sanna Suvanto-Harsaaes hang til det eventyrlige blev også tidligt næret af fjernsynskiggeri – især Apollo-rejsen til månen, hvor hun som tre-årig i 1969 sad klistret til fjernsynsskærmen og slugte, hvordan astronauterne bevægede sig rundt i rummet.

Sanna Suvanto-Harsaae ler højt, da hun fortæller det. For historien har hun fået fortalt så mange gange af sine forældre, at den føles helt nærværende.

Hun ejede ikke en dukke og nægtede indædt at fortsætte i børnehaven, da personalet forbød hende at medbringe sin plastic legetøjspistol. Og sådan blev det vel at mærke.

Hun var en drengepige uden at være »overdrengeagtig«, betoner hun, mens hun i næsten samme moment beretter om. hvordan hun ikke var sen til at føre an, når de i flok legede cowboy og indianere og tog fanger. Sanna tog gerne teten og bandt den tilfangetagne til et træ. Og hun konkurrerede indædt, når det gjaldt om at klatre op i de højeste trætoppe, og så var hun ikke bleg for et vildt ridt stående på heste.

Tempo og fart har hun stadig i blodet. Hun er vild med motorsportens eliteklasse, Formel 1. Sanna Suvanto-Harsaae er stolt af sine finske landsmænds præstationer i det regi: Mika Häkkinen, Valtteri Bottas, Kimi Räikkonen og Keke Rosberg og mange flere. I næsten samme åndedrag fortæller hun om barndomsminder, hvor hun var med faren til billøb, og hun har også kørt rally, forstås.

Netop derfor siger hun top til at lade sig fotografere i en Formel 1-bil, hvis Berlingske Business Magasin kan finde en sådan. Sanna Suvanto-Harsaae bruger da også motorsportens Formel 1 teams præstationer metaforisk til at sætte billeder på sine pointer.

Og betoner hun: »Jeg er jo også en stolt finne.«

»Finner og nordmænd er begge meget nationale folkefærd, men af forskellige grunde. I Norge er nationaldagen næsten karnevalsagtig. I Finland tages nationalfølelsen meget seriøst. Den rummer en stor taknemlighed over for de mennesker, der har ofret deres liv under krige.«

Selv min generation er påvirket af krigen, selv om vi i forhold til, hvornår de historiske begivenheder udspillede sig, ikke skulle være så berørte af det. Men jeg er stadig påvirket af det, og det fylder i min bagage.«

Sanna Suvanto-Harsaae trækker vejret dybt, inden hun forsætter:

»Krigen er meget tættere på finnerne end for mange andre. Vi kan heller ikke helt glemme vores nabo. Jeg har aldrig set Finland så påvirket, som de er netop nu. Det er næsten som om, at det først er nu, at Europa forstår, hvad der sker i Rusland.«

»Vi er meget tæt på de baltiske lande, og de sover rigtigt dårligt i øjeblikket. De har det endnu værre end os. Vi er aldrig blevet styret af russerne…«

Sanna Suvanto-Harsaaes blik bliver eftertænksomt.

»Min far så aldrig sin biologiske far. Det har selvfølgelig præget hans liv, men også vores families. Der er mange finske familier, der har krigstraumer i deres bagage.«

International karriere

Sanna Suvanto-Haarsaaes studieår begyndte i Helsingfors og fortsatte på Lunds Universitet. Engagementet i studentermiljøet og udsigten til et job hos den verdensomspændende dagligvaregigant Procter & Gamble var for tillokkende til, at Sanna Suvanto-Harsaae tog tilbage til Helsingfors. Hun flyttede til Stockholm, hvor Procter & Gamble har sit nordiske hovedsæde. Her mødte hun også sin danske mand, Jens Harsaae. Parrets avancementer førte dem videre først til Tyskland og siden til Schweiz.

Efter et tiår blev parret enigt om, at det var på tide at søge nye karriereveje. Sanna Suvanto- Harsaae skulle på barselsorlov, så det ville give hende god tid til at finde et andet job. Det blev nu ikke hende, men husbonden, der først fik nyt job. Han skiftede til Boston Consulting Group, som han skulle opbygge i Danmark og Norden. Det jobskifte betød, at parret måtte revidere den kontrakt, de tidligere havde indgået.

»Vi havde en aftale om, at hver anden gang skulle den ene følge den andens karrierestep ud i verden. Da vi flyttede til Danmark, var det megameget på grund af min mands nye job. Og vi havde også besluttet, at vi aldrig skulle flytte til Danmark eller Finland, fordi det ville give den ene part hjemmebanefordelen. Men det går jo ikke altid helt, som man forventer, så jeg indvilgede. Min eneste betingelse var, at han aldrig skulle bede mig blive boende i Danmark resten af mit liv.«

Kort efter fik Sanna Suvanto-Harsaae også job i Danmark som business development & marketing director hos brillekæden Synoptik.

Kulturelle forskelle

Arbejdsmæssigt kalder Sanna Suvanto-Harsaae sig »født international«. Hun har nemlig aldrig prøvet udelukkende at arbejde med et hjemmemarked. I sit først job arbejdede hun med alle europæiske lande. Derefter kom hun til Synoptik, hvor hun fik ansvar for Norden, Polen og Tyskland, og siden blev hun direktør for Reckitt Benckiser i Norden.

»Det har helt givet påvirket mit tankesæt. Jeg sammenligner altid lande og kulturforskelle og prøver at finde ud af, hvordan man oversætter forskellighederne, så de bliver forstået og anvendt konstruktivt.«

Sin første bestyrelsespost fik hun, mens hun arbejdede i Synoptik. Hun blev kontaktet af en kapitalfond, interviewet og blev medlem af bestyrelsen i Duni. Ret hurtigt fik hun endnu en bestyrelsespost.

»At jeg fik mine første bestyrelsesposter på baggrund af mine resultater og ikke forbindelser, har været en enorm styrke for mig,« siger hun i dag.

»Turnaround og general management er min kommercielle styrke. Mit speciale er min indsigt i marketing og salg europæisk.«

»Kapitalfondene har haft stor indflydelse på, hvordan bestyrelsesarbejdet har udviklet sig i Norden. Det har betydet, at man er gået fra at være et papirstemplende organ til at være et forretningsorienteret organ – værdiskabende. Hvor man i dag faktisk skal spørge bestyrelsen: Hvad har du gjort for at skabe værdi for det selskab, du sidder i bestyrelsen for? Sådan var det ikke for 10 år siden.«

»I Finland har kapitalfonde slet ikke så stærk en placering. Derfor er finske bestyrelsers måde at arbejde på i øjeblikket for lidt forretningsorienteret. Måske fordi de finske bestyrelser læner sig mere op ad den tyske bestyrelsestradition, hvor forvaltningsaspektet fylder.«

Sanna Suvanto-Harsaae var glad for sit job i Reckitt Benckiser, som hun beskriver som yderst resultatorienteret. Det trivedes hun med, og hun mener, at netop den type virksomheder er gode for kvinder at arbejde i.

»Det var Procter & Gamble, og det var Reckitt Benckiser. Hvorfor siger jeg det? Fordi uanset hvor meget vi forsøger at løbe fra det, så løser mange kvinder opgaverne anderledes end mænd. Min pointe er, hvis det er resultaterne, der bliver evalueret, så er det underordnet, hvordan man når dem.«

Et svært valg

Men efter tre år hos Reckitt Benckiser stod Sanna Suvanto-Harsaae ved en skillevej. Et af hendes børn var blevet diagnosticeret som ADHD light og havde brug for mere støtte end de to andre børn, men kunne sagtens fortsætte i den samme skole.

Helt tilfældigt blev Sanna Suvanto-Harsaae næsten samtidig kontaktet af en tysk headhunter, der ville høre, om hun var interesseret i endnu en bestyrelsespost. Sanna Suvanto-Harsaae tøvede.

To poster måtte være maksimum sammen med et operationelt job – flere poster ville enten gå ud over det daglige arbejde eller indsatsen i en bestyrelse, mente Sanna Suvanto Harsaae.

Men muligvis var en bestyrelseskarriere måden at løse hendes behov for at være mere til stede for barnet.

Hun kontaktede en bestyrelseskollega, der også havde været ung, da han stoppede som CEO for at hellige sig en bestyrelseskarriere. Han var nu ikke særligt hjælpsom, syntes hun, for han sagde blot:

»Hop ud i det. Jeg ved, hvad du kan, og jeg ved, der er efterspørgsel på din slags. Du har en international kommerciel baggrund. Det er der ikke så mange, der har, og så skal du ikke glemme, at du er kvinde.«

Hun var stadig i syv sind.

»Jeg elskede mit job. Vi gjorde det fantastisk. Vi skabte gode resultater. Vi fordoblede omsætningen på tre år. Men muligheden rumsterede i mit hoved. Normalt, når jeg tumler med et problem, så låser jeg mig inde på et værelse i en weekend. Når jeg har været igennem en total analyse af mit problem, så kommer jeg ud og fortæller om min beslutning.«

Men det virkede ikke denne gang.

»Det er den sværeste beslutning, jeg overhovedet har truffet i min karriere. Det tog en hel sommer. Jeg var overbevist om, at det ville være karriereselvmord. Var jeg ikke for ung? Kunne det fungere? Ville jeg kunne lide det? Og ville det ikke være at sammenligne med et halvtidsjob?«

Så gav jeg mig i kast med at finde endnu en, der kunne give modspil og modstand. Hun ringede til en svensk ven, der havde valgt bestyrelseskarrieren som 55-årig. Han sagde:

»Du lukker ingen døre. Du har ti år til at ombestemme dig. Du kan altid søge tilbage.«

I alt ringede Sanna Suvanto-Harsaae til fem personer. De sagde alle: Gør det.

Det afgørende skub til beslutningen blev hendes barns skolestart, der faldt sammen med et stort strategimøde i Reckitt Benckiser i England.

»Mit barn fik den allerværste skolestart. Jeg vidste, at det måske alligevel ikke var karrieremæssigt selvmord. Der fandtes en udvej. Derfor tog jeg springet. Jeg havde ingen undskyldning.«

»Reckitt blev helt knust. De sagde: Ring hvis du ombestemmer dig. Vi finder et job til dig. Det gav mig selvtillid. Fejlede jeg totalt, så måtte jeg krybe tilbage og ringe på døren.«

En sjælden gang overvejer hun at søge tilbage. Hun har et par gange måttet træde til som administrerende direktør i de selskaber, hvor hun er bestyrelsesformand – eksempelvis i Babysam, hvor der gik seks måneder, inden man fandt en ny administrerende direktør.

»Det er meget godt, for det får mig til at huske, hvad jeg har i dag, hvad jeg ikke havde, da jeg var operativ på godt og ondt. Spotlightet er ikke rettet mod mig længere. Men jeg har fundet ud af, at mit ego ikke lever af spotlight, men derimod af muligheden for at påvirke beslutninger. Og jeg kan påvirke meget mere ved at sidde i bestyrelser. Det er det, som driver mig.«

»Det er usandsynligt, at jeg vender tilbage til et operativt job, men jeg har lært mig ikke, at sige aldrig. Faktisk endte mit barns udfordringer godt for os begge. Hvis jeg ikke var blevet udfordret af barnets udfordringer, var det store hop ud i det ukendte ikke sket. Og mit barn har det godt i dag og klarer sig fantastisk.«

Men hvorfor var det Sanna Suvanto-Harsaae og ikke hendes mand, der måtte opgive sit job?

»Det er et hypotetisk spørgsmål. Men hvis det havde været nødvendigt, at en af os helt skulle have droppet jobbet, så ville vi nok have delt det på en eller anden måde.«

Barsk start

Sanna Suvanto-Harsaae indledte sin bestyrelseskarriere i 2008. Og selv om det var en barsk start, så ville hun ikke have været det foruden.

»Krisen kom. Krisen var uventet mange steder, og mange steder havde man slet ikke forventet, at der ville komme en krise. Danmark har været ramt endnu hårdere end nogle af de andre steder, jeg sidder.«For Sanna Suvanto-Harsaae har det været en ekstremt lærerig periode.

I øjeblikket er hun vildt optaget af den digitale transformation, men også bekymret for, om bestyrelserne er i stand til at yde ledelsen modspil på den front. Her er det, at hendes Formel 1-interesse kommer ind i billedet. Den racerkører/virksomhed, der ikke ved, hvor hurtigt de skal skifte mellem at give gas og bremse, taber. Og det går langt, langt hurtigere end tidligere, vurderer Sanna Suvanto-Harsaae.

»For to år siden blev der lavet et globalt studium, som viste, at der kun var knap 20 bestyrelser world wide som var digital ready – altså havde de rette kompetencer i bestyrelserne. Og det handler ikke om tekniske kompetencer, men om tankemæssige kompetencer til at kunne udfolde, hvad den digitale transformation betyder. Det er skræmmende, og det er hamrende alvorligt.«»Jeg sidder i konsumentvirksomheder, og jeg ser, med hvilken fart den digitale transformation rykker i øjeblikket. E-handelen var for tidligt ude, men den buldrer derudad nu. Den udvikling skal vi forholde os til nu. Det er fatalt, hvis bestyrelser og ledelser ikke forstår, hvad der sker i øjeblikket.«»Den digitale transformation begynder med dig selv. Jeg gik på Facebook for otte år siden, så jeg kunne supportere mine børn og lære dem om farerne. Jeg plejer at sige for at udspionere dem. I dag udspionerer jeg mine konkurrenter på Facebook. Ikke hver dag, men når jeg sidder i lufthavnen. Jeg er ven med alle mine konkurrenter. Og det er ganske morsomt, at virksomhederne ofte giver ansvaret for at styre deres Facebook-aktiviteter til ansatte placeret ganske langt nede i hierarkiet, og de lægger ganske ofte informationer ud alt for tidligt.«

Bestyrelsens rolle er at motivere ledelsen. Hvis bestyrelsen ikke har de rette kompetencer til at give ledelsen modspil, hvis de forelsker sig i noget, som bliver voldsomt dyrt, så kan det blive fatalt. Hvor man tidligere i detailhandelen kunne afskrive IT-investeringer over fem år, så sker afskrivningerne nu allerede efter et år, påpeger Sanna Suvanto-Harsaae.

Derfor mener hun, det er pinedød nødvendigt, at bestyrelsen hele tiden holder sig opdateret og inviterer eksperter og andet godtfolk, der kan inspirere og holde dem oppe på beatet.

Sanna Suvanto-Harsaae er i hvert fald parat til at trykke på speederen i Formel 1-bilen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen