Berlingske Business
09:20ISS-aktien stiger efter ny aftale

Iværksætteren og finansmanden Lars Tvedes vilde kig i krystalkuglen

Iværksætteren og finansmanden Lars Tvede.
Overskrift
Iværksætteren og finansmanden Lars Tvede. Foto:
Verden Rundt
Overskrift

Forvent det uventede. Det er, hvad finansmanden Lars Tvede prøver på med denne tour de force ud i fremtids- scenarier. Læs om et samfund uden energiproblemer og uden banker, men dog med kontakt til det ydre rum.

Normalt er fremtidsprognoser mest fremskrivning af fænomener, der allerede er startet. Det gør dem ret lette at lave, men ofte ret forkerte. Eksempelvis forudsagde stort set ingen internettet, smartphones, Berlinmurens fald eller fracking – endsige effekten deraf. Så ved siden af business-as-usual skal vi altid spekulere over det vilde og uventede. Som hvad? Tjah, som eksempelvis følgende:

Eksplosiv energiomstilling

Omstillingen væk fra fossile energikilder bliver pludselig eksponentiel, og prisen på olie, gas og kul falder voldsomt under udbydernes desperate kamp for at få solgt mest muligt, inden markedsgrundlaget helt forsvinder. Årsagen er seks teknologiske gennembrud på blot ti år:

1. Solpaneler, som allerede er faldet meget hurtigere i pris end ventet, falder yderligere og bliver elegant integreret i mange af vore bygningsmaterialer.

2. Efter lanceringen af Teslas home batteries i 2015 bliver ydelse og pris på batterier så attraktiv, at der på ti år sælges mange hundrede millioner. Det går hånd i handske med solpanelernes ustabile el-produktion.

3. Man opdager, at geotermiske energianlæg er langt mere effektive, hvis de laves, hvor man tidligere har brugt fracking til at udvinde olie og/eller gas.

4. Bill Gates og andre viser, at man med en innovativ travelling wave-teknologi sikkert og billigt kan levere hele verdens energi forsyning med genbrug af det eksisterende atomaffald i ca. 18.000 år.

5. Kina og Indien lancerer thorium-reaktorer, som kan forsyne verden med sikker energi i ca. 100.000 år. Amerikanske virksomheder følger op med small modular nuclear reactors, der fylder helt ned til fire kubikmeter og kan bruges i f.eks. skibe og tog.

6. Inden for blot fem år annoncerer tre konkurrerende virksomheder, at de hver har fået compact fusion til at virke. Teknologien kan levere verdens energiforsyning via deuterium og tritium syv gange længere, end universet har eksisteret, og uden noget affaldsproblem.

Flygtninge

Med faldende olie- og gaspriser bryder den mellemøstlige økonomi totalt sammen. Kombineret med konstante borgerkrige betyder det, at flygtningestrømmen til Vesteuropa vokser voldsomt. Et efter et vedtager europæiske lande stadigt mere restriktive indvandringsregler, indtil grænserne til sidst er nærmest totalt lukkede.

Hvordan kommer vi til at arbejde i fremtiden?. Regus i Københav

Droner

Avancerede droner har længe hørt til det militære arsenal både til overvågning og som angrebsfly. Men USA begynder nu at lave granaterne selv om til droner. Princippet er: En hær af overvågningsdroner fra højtflyvende observationsplatforme til quadcopters, der sågar kan flyve ind gennem vinduer, udpeger mål, og en maskinkanon udskyder 90 eksplosive droner (smartgrenades) i minuttet, som flyver direkte til alle de udpegede mål – selv når dette kræver kurvede flugtbaner. Herefter kan ingen guerillahær stå sig imod det amerikanske militær.

Deep learning

IBM har udviklet en maskine, der ved hjælp af deep-learning-teknologi kan læse og forstå ca. tre millioner bøger i sekundet. Pludselig går det op for stadigt flere, at der faktisk er ekstremt fleksible metateknologier på linje med elektrisk strøm eller internettet. Tusindvis af startups begynder at udvikle deep-learning-applikationer, hvorved computere lærer at gennempløje alverdens videnskabelig litteratur for at finde produktudviklingsmuligheder. Eller de lærer maskinerne selv at lave animerede film, designe websites og meget mere – ofte på sekunder. Produktiviteten i mange analytiske og kreative brancher stiger med en faktor 10.000. Og så begynder man at forbinde disse superhjerner med hinanden over nettet, hvorefter udviklingen går bananas.

robot

Storbritannien

Storbritannien melder sig efter en folkeafstemning ud af EU. Det udløser en anden folkeafstemning, hvor Skotland melder sig ud af unionen. Det nu uafhængige England laver en frihandelsaftale med NAFTA-landene (USA, Canada og Mexico) samt Kina. Da der traditionelt er rødt flertal i Skotland og borgerligt i England, begynder de to nye nationer at få stadigt mere afvigende økonomi. England bliver et globalt økonomisk centrum og boomer, hvorimod Skotland begynder en langsom stagnation.

Japan

Den japanske centralbank har indtil midten af 2015 opkøbt godt 40 procent af landets statsgæld og vil formentlig sidde på 50 procent ved årets udgang. Fortsætter det, kan den have købt det hele i slutningen af 2018. Men staten ejer jo nationalbanken, så hvorfor fortsætte med at betale til sig selv? Nej vel, så i 2019 aftaler de to parter at konvertere gælden til zero coupon perpertuals. Gælden står stadig som et aktiv på centralbankens regnskab og et passiv på statens, men i praksis er den væk. Derefter laver man en grundlovsordning, der forbyder statslig gældsætning, med mindre det går til finansiering af anlægsaktiver. Og voila, Japan er gået fra at være en zombiestat begravet i gæld til de facto gældsfrit i 2019 og derefter.

Richard Ragnvald

Vækst- og skatte polarisering

Skattetrykket vokser fortsat i de fleste nationer i takt med endeløst voksende offentlige udgifter og sektorer. Derfor intensiveres jagten på skatteflugt løbende. Det resulterer utilsigtet i, at en stadig større del af de rige og ambitiøse klumper sig sammen i verdens ca. 100 skattely. Resultatet er en stigende polarisering, hvor vi får en række Singapore-agtige tigernationer og på den anden side en stribe Frankrig-agtige økonomiske zombier.

Stuff-as-a-service og freelance arbejde

Længe efter introduktionen af software-as-a-service, cloud computing, Uber, Airbnb, Freelance.com og andre dele-services bliver deleøkonomien ekstrem. I dette af-institutionaliserede samfund vælger stadig flere unge en karriere, som starter med få års oplæring i en virksomhed eller offentlig institution, hvorefter de tilbringer resten af deres liv som kontraktarbejdere. Det meget varierende arbejde findes via crowdsourcing/freelancing websites. Det skaber et gigantisk definitionsproblem for arbejdsløshedskasser og det offentlige, for hvordan defineres arbejdsløshed, hvis enhver omgående kan finde tusindvis af små arbejdsopgaver udbudt på nettet?

22busbog Datakrasj.jpg

Århundredets retssag

En række afrikanske nationer anlægger i USA en class act retssag imod bl.a. Greenpeace og WWF med påstand om, at de på baggrund af bevidst videnskabelig vildledning om bl.a. DDT og golden rice har medvirket til millioner af dødsfald og invalideringer i fattige lande. Erstatningskravet er på et tocifret milliardbeløb. Sagen, som dækkes på live-TV, vindes til manges overraskelse af afrikanerne, og de tabende miljøorganisationer lukker efter at have udbetalt en del af erstatningsbeløbet.

Multimedie restauranter

Restauranter tilbyder totaloplevelser baseret på mad og drikke samt elektronisk lyd og lys. Typisk har de væg-til-væg fladskærme på alle sider, og maden serveres ofte på iPad-agtige tallerkener med indbygget mediashow. Desuden er der selvsagt surround sound og exceptionel akustik. En middagsoplevelse kan tage gæsterne til en jungle, et is-landskab eller en ørken, og disse medieskift tilpasses menuen. Så ja, isdesserten indtages velsagtens på Nordpolen.

In vitro kød

Det bliver billigere at dyrke kødceller i tanke end på levende dyr, men da ingen vil spise det i starten, bliver det først brugt til dyrefoder, iær fiskefoder i dambrug.

Peak farmland

Verdens landbrugsarealer voksede ca. 30 procent fra 1900 til 1980, men har siden været nogenlunde uændrede grundet fordobling af produktiviteten i landbruget. Produktivitetsstigningen fortsætter, men da befolkningstilvæksten formentlig stopper et par generationer herfra, frigøres betydelige naturarealer til rekreation og naturparker. Efter naturpark-arealet er tidoblet fra 1970 til 2010, fordobles det igen fra 2015 til 2040. Samtidig begynder dyrebestanden i nogle af disse enorme reservater at blive suppleret med tidligere uddøde arter genskabt ved hjælp af genetisk arbejde i stil med Jurassic Park- filmen.

pix

Nye typer banker

Apple, som i dag har over 800 millioner kreditkortbetalere til sin iTunes-service, lancerer en bank, hvor kunderne bruger mobilen som betalingskort og til at holde grafisk overblik over privatøkonomien. Google og Samsung følger efter, og alle tre går på jagt efter en online trading platform som Saxo, eTrade eller Ameritrade. Nogle af de traditionelle banker begynder at ligne hestevognsproducenter, da bilerne blev opfundet. Men Apple, Google og Samsung har deres egne udfordringer, for i mellemtiden eksploderer peer-to-peer finansieringservices grundlagt af unge iværksættere.

Radiosignaler fra rummet

NASA opfanger signaler fra en fremmed civilisation, hvorefter et internationalt konsortium opstiller et enormt lytteapparat for at finde mere fra kilden. Efter en årrække begynder man at kunne dekode videoer og billeder. De viser dyr og planter samt robotter, men overraskende nok ikke intelligent liv. Øh, OK. Så hvad? Stammer disse signaler fra kommunikation mellem robotter, der er udsendt af intelligent liv for at kolonisere fjerne planeter? Eller dræbte robotterne deres skabere? Spooky!

Tesla

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen