Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Investeringsenglen på bjergets top

30BBMjonas3.jpg
Henrik Rosendahl, der har haft succes som it-entrepenør i USA, fotograferet ved sit nye hus på en bakketop over det kendte vindistrikt Napa Valley. Foto: Jonas Vandall

Henrik Rosendahl er en af de danskere, der har haft succes i Silicon Valley. Finanskrisen tvang ham til at sætte gevinsten efter et givtigt firmasalg i jord, og nu har han bygget sig et selvforsynende hus i vinmekkaet Napa Valley. Læs om en 21 år lang karriere som serieiværksætter og business angel.

Napa Valley, Californien

Den første af tre kraftige, mandshøje dobbeltporte glider stille op, efter at jeg har indtastet den firecifrede kode. Den sidste times kørsel er foregået på smalle og snoede bjergveje, og skoven omkring den smalle grusvej er helt tæt af nåletræer. Men efter et par kilometer dukker det første hus op af det par stykker, der passeres på vejen op til Henrik Rosendahls hus på toppen af bjerget.

Den danske IT-iværksætter købte hele bjergtoppen efter at have solgt en af sine mest succesfulde investeringer. Men det var i 2008, og i kølvandet på finanskrisen var der ikke mange andre gode steder at placere et større trecifret millionbeløb i dollar – end i jord, som i postnummeret Oakville i Napa Valley nord for San Fancisco er upåvirket af finanskriser og lignende.

Til BM Business / Scanpix

»De finansielle markeder var kollapset fuldstændigt, og der var reel risiko for, at Bank of America ville gå konkurs. Det var helt vildt. Bankgarantifonden dækkede kun op til 250.000 dollar, så hvad skulle jeg gøre med mine penge. Min rådgiver sagde bare: Køb jord. Og så fandt vi disse 20 hektar i det mest prestigefyldte postnummer i USA. Men det var helt uudviklet, så jeg måtte i gang med at lave en skovsti til en vej,« fortæller Henrik Rosendahl.

Husene på vejen derop er efter dansk skala små herregårde – den sidste i toscansk stil, som passer til de små vinmarker, som nåleskoven åbner sig for hist og her.

Napa Valley er hjemsted både for de mest kendte og eksklusive californiske vine og siden 2008 for danske Henrik Rosendahl, som er IT-millionær og serieiværksætter. Han har over en periode på snart 21 år omsat ideer om ny computersoftware til flere og flere millioner dollar, siden den første ide blev omsat til computerkode i køkken 17 på DTU i 1994.

Idéens vej til et brugbart produkt blev dengang finansieret af storinvestoren Michael Mathiesen med 2M Invest og solgt med stor fortjeneste i USA. Så var Henrik Rosendahl i gang og havde taget fat i den ene ende af den røde tråd, der fører frem til, at han nu i mange år har haft en rolle, som ligner den, Michael Mathiesen havde dengang: Business Angel med private penge til gode ideer.

Stempelkaffe og dansk køkken

På den sidste del af vejen op til Henrik Rosendahls hus stønner bilen over en stigning på over 20 procent, og på de sidste 200 meter vej er der lagt beton med riller i, så dækkene kan få fat. Helt oppe på toppen ender Oakville Ridge Road på en ryddet plads foran et moderne toplanshus. De første tre-fire meter i en ring omkring huset består af sandfarvede, faststampede småsten. Det er der en god grund til, skal det vise sig.

Henrik Rosendahl vinker inde fra stuen, hvor det meste af væggene er af glas. Han tager imod i det lyse køkken-alrum, hvor der er tydelige danske aftryk. Selve køkkenet er bygget af en amerikansk snedker – men som en kopi af et Unoform-køkken, som Henrik Rosendahl havde i et hus i Sletten Havn i Danmark. Og de enkle og åbne rum med poleret betongulv er også nordiske i stilen – understreget af, at den stort set eneste udsmykning er lidt billeder og småting fra Grønland, hvor Henrik Rosendahls farfar var landshøvding.

Kaffen bliver brygget med stempel i en Bodum-kande, og Henrik Rosendahl virker selv som en kombination af den danske baggrund og de mange år i USA. Pointer og holdninger præsenteres velforberedt og flydende – en amerikansk spidskompetence. Enkelte danske ord skal der ledes efter.

Lå vågen om natten

I det område, der strækker sig fra heksekedlen af IT-virksomheder i Palo Alto i syd hen over San Francisco til Napa Valley i nord og er kendt som IT-industriens navle, er danske Henrik Rosendahl kendt som en hærdet IT-iværksætter. Han har oplevet både succes og fiasko med IT-virksomheder i Danmark, New York og San Francisco. Men det finansielle højdepunkt har foreløbig været to salg – exits – med softwarekæmpen VMWare i rollen som køber.

»Da jeg først flyttede til San Francisco i 2006, var det mit held, at jeg fandt Thinstall. De var tre nørder, der solgte software til spil­udviklere. Jeg havde erfaring fra New York med at rulle software ud i store virksomheder, så jeg lavede fokus om fra spil­udviklere til virksomheder, og vi gik fra 300.000 dollar i omsætning til 5 millioner dollar året efter – på eget cashflow. Så der var da en periode, hvor jeg lå vågen om natten og tænkte på, at hvis den og den ikke betalte, så gik det galt. Vi var vokset så hurtigt, at vi var helt afhængige af, at kunderne betalte til tiden. Vi fik 1.200 nye kunder på halvandet år og voksede fra 3 til 20 mand, og så købte VMWare os i 2008. Det blev en fantastisk case,« fortæller Henrik Rosendahl, som kunne dele 300 millioner kroner med tre andre aktionærer.

Den sikre havn

Oakville Ridge Road blev den sikre havn for pengene, da finanskrisen havde oprørt stort set alle finansielle farvande i verden.

Det tog et par år, før byggeriet på toppen af bjerget tog fart – blandt andet fordi de californiske myndigheder har så skrappe krav til byggeri i den uberørte natur, at sangerinden Madonna et par år forinden havde opgivet et byggeri på en nærliggende grund.

Sideløbende var Henrik Rosendahl som en del af salget til VMWare forpligtet til at blive i selskabet i to år.

»Jeg kørte afdelingen i VMWare i to år, og det er jo som at afsone en dom, selv om man set udefra kan sige: Hør, grønært. Du har lige tjent millioner af dollar, så hvad har du at brokke dig over. Men det var som ­death by 1.000 papercuts – ligesom at forbløde langsomt. Sådan er det at arbejde i store virksomheder for sådan nogle spradebasser som mig. Men VMWare revolutionerede jo verdenen for datacentraler i de år, jeg var der, så det gav et godt netværk. Jeg kender nogen i alle startups i Silicon Valley,« siger Henrik Rosendahl.

Undervejs forsøgte han at få topledelsen i VMWare til at tænde på en ide om at udvikle en af koncernens kerneteknologier til at rulle applikationer ud.

»Men ingen gad høre på mig, og så holdt jeg op. Så mødte jeg en fyr med samme idé fra Semantech. Men han havde ikke prøvet at lave startup før, så han var lidt nervøs. Så skrev jeg ham en check på hans daværende årsløn, og han fik 10 procent af ideen, så hans eneste risiko var, hvis det ikke duede efter et år. Men prototypen var klar efter tre måneder, og vi rejste angel money (privat kapital, red.) på baggrund af det. Jeg fulgte med op og hældte penge i, når vi var ved at løbe tør. Vi endte med at være 12-15 mand. Og helt uhørt i Silicon Valley havde vi en model, hvor alle fik det samme i løn – 120.000 dollar om året, hvilket er halvdelen af en god udviklers løn. Til gengæld fik alle en ordentlig røvfuld aktier,« fortæller Henrik Rosendahl.

Det sidste grin

Han fik det sidste grin over for sin tidligere arbejdsgiver, da VMWare i august 2014 købte selskabet i en handel, hvor prisen aldrig er offentliggjort – men som Henrik Rosendahl ikke lægger skjul på sin tilfredshed med.

»Købsprisen er ikke offentlig. Men det var markant mere end Thinstall. Det var sjovt – også hele vejen til banken,« siger han.

Dermed er Henrik Rosendahl rent økonomisk placeret der, hvor man helst skal være i denne del af Californien.

»Jeg er lige kommet i fyrrerne, og det betyder, at nu er man blevet gammel i Silicon Valley. Der sidder en del i tyverne, der ikke har brændt fingrene endnu, og tror, at sådan nogle gamle nogen som os ikke kan få nogen innovative ideer. Når du er blevet 40 år, er der ikke så mange job tilbage i Silicon Valley bortset fra CEO (adm. direktør, red.). Når du er 50 år, så er der bestyrelsesposter tilbage, og det kræver et vist professionelt niveau,« siger Henrik Rosendahl.

Han ser med sin danske baggrund både fordele og ulemper ved den hårde konkurrence i den amerikanske samfundsmodel.

»Det med at være sin egen lykkes smed og den fuldstændige mangel på sikkerhedsnet – det får det bedste og det værste op i folk. Jeg tror i virkeligheden, at det er en af de fundamentale faktorer i Silicon Valley, at du kun kan bebrejde dig selv, hvis det ikke lykkes. Der er jo ikke noget, der motiverer folk mere end deres levebrød. Med danske øjne er det måske en ubehagelig motivation, men det er da en motivation. Det er derfor, at folk klarer sig så godt herovre. Der bliver gået til den. Bagsiden er, at det kan gå rigtigt galt. I tyverne bekymrer det dig ikke. Men hvis du ikke er økonomisk uafhængig, når du runder 40, så begynder folk at få ondt i maven. Det er ikke nok at være en dygtig lønmodtager herovre,« fortæller han.

Batterier fra ubåd

Lidt mere af Henrik Rosendahls formue blev fra 2010 brugt til at bygge huset på toppen af bjerget – et selvforsynende hus med solceller til både varme og el samt egen vandforsyning. Dermed har han gjort en dyd af nødvendigheden. For det ville have kostet ham svimlende 700.000 dollar at trække kabler op ad det miljøbeskyttede bjerg for at lægge strøm ind. Nu har det selvforsynende anlæg med 12 ubådsbatterier på 300 kilo stykket kun kostet 50.000 dollar og endda udløst et skattefradrag på 30.000 dollar.

Anlægget kan klare op til ti dage med overskyet vejr, før batterierne er flade. Og når de kommer under 60 procents opladning, starter en generator og fylder op. Eneste forskel i forhold til almindelig strømforsyning er, at Henrik Rosendahl skal tænke over ikke at bruge alle elektriske apparater på én gang.

Hensynet til miljøet og den omkringliggende natur er et gennemgående tema i huset. Eksempelvis er trappe og gulv på første sal skåret ud af de kæmpestore træer, der måtte fældes for at give plads til huset.

Vin til 3.000 dollar flasken

Den ene ende af huset er indtil videre et åbent rum, som på længere sigt skal indrettes til blandt andet vinsmagning. En del af de 20 hektar skal nemlig tilplantes med vinstokke, så Henrik Rosendahl også kan få del i den smag og de penge, som jordbunden i området tilsyneladende kan sende op i druerne.

En af de mest prestigefyldte vingårde ligger lige i nærheden, hvor flaskerne under navnet »Screaming Eagle« sælges for 2.000-3.000 dollar per flaske. Henrik Rosendahls kæreste arbejder i vinbranchen som leder af marketing for et af de små vinhuse i dalen, der kun sælger omkring 5.000 kasser vin om året til 250-300 dollar per flaske. Og så skal købere endda have købt for mindst 15.000 dollar over fem år for at komme på listen over købere.

Den store villa i toscansk stil længere nede ad Oakville Ridge Road er også tilknyttet vinmarkedet under navnet »House of Tusk«, og Henrik Rosendahl har planer om at rydde og tilplante seks tønder land sydvendt skråning med vin, så han også kan få del i de gyldne dråber. Der går dog fem-syv år fra plantning til produktion.

Men der vil stadig være plads og natur tilbage til den pumafamilie, der for nylig krydsede pladsen uden for huset og blev filmet af Henrik Rosendahl. Dertil kommer bjørnene, kalkunerne og klapperslangerne, hvoraf de sidstnævnte har gjort gruspladsen rundt om huset nødvendig, så de ikke kan nærme sig huset uset.

Efter det første møde med en klapperslange kun bevæbnet med en skovl har Henrik Rosendahl nu et haglgevær til at holde de uønskede gæster væk.

Løb tør i IT Factory

Klapperslangerne er ikke Henrik Rosendahls første møde med farlige omgivelser. Han var en af de bærende kræfter i IT Factory, indtil virksomheden blev overtaget af blandt andre Stein Bagger, der nu er kendt for et gigantisk svindelnummer i virksomheden. Og udviklingen efter salget undrede da også Henrik Rosendahl meget.

»I den første del af virksomhedens liv var der fuld fart over feltet. Store armbevægelser og masser af venturekapital. Vi brændte 50 millioner dollar i venturekapital af og fik bygget et rimeligt fornuftigt firma – bare med alt for høje omkostninger. Til sidst havde vi ikke mere arbejdskapital, og alle kasser var smækket i, fordi investorerne var løbet tør for penge. Det var bare ikke sjovt. Vores omkostningsstruktur var så ringe, at vi ikke kunne gøre noget, så vi var ude i en massefyring i 2001 og 2002, og det endte med konkurs, efter jeg var holdt op.«

»Så var det jo blandt andre Stein Bagger, der overtog, Og senere undervejs tænkte vi, at ham der Stein må jo kunne noget, vi ikke kunne. Han måtte være en rimeligt smart fyr, for så dumme var vi jo heller ikke. Pludselig fik han solgt alt muligt IT-skrald, og aviserne skrev om ham som en erhvervskomét. Vi kunne ikke helt forstå, hvordan han kunne tage noget gammel softwarekode – to år gammelt er jo en antikvitet i IT-sammenhæng – og sælge så meget af det,« fortæller Henrik Rosendahl.

Han befandt sig i Sydney i Australien, da IT Factory kollapsede og Stein Bagger pludselig forsvandt. Henrik Rosendahl blev kimet ned af folk, der meget gerne ville tale med Stein Bagger. Men Henrik Rosendahl vidste heller ikke, hvor han befandt sig.

Flere penge eller dørken

Da Berlingske Business Magasin mødte Henrik Rosendahl, havde han netop offentliggjort sin seneste startup, Akanda, som skal levere netværksvisualisering. Begrebet dækker over, at netværk – ligesom servere har kunnet det længe – skal være i stand til at omfordele sine ressourcer efter den opgave, der lige nu kræver det.

»På den måde kan du have fem virtuelle servere oven på en server, og det er jo smart, så der ikke står nogle servere uden at lave noget. Og hvis du har en defekt server, så flytter de virtuelle servere bare væk. Nu er den sidste bastion netværk med pakker, der kommer ind og sendes til den rigtige computer,« forklarer han.

I november blev Akanda, som er trukket ud af det Los Angeles-baserede Dreamhost, lanceret på en IT-messe i Paris. Og nu er det planen at præsentere det konkrete produkt bredt i maj 2015 i Vancouver.

Foreløbig har Henrik Rosendahl investeret en kvart million dollar og regner ikke med at tjene noget det første år. Derefter er det knald eller fald for investeringen.

»Om et år ved vi så, om vi enten skal investere flere penge eller er på vej i dørken.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen