Berlingske Business

Industri med beskeden vækst

30BBMVestas-aarsregnskab-pr.jpg
Vestas administrerende direktør Anders Runevad og CFO Marika Fredriksson

Nøglen til indtjening

Der har været et stort udskilningsløb i metalindustrien i de senere år. Væksten er ikke voldsom i branchen og indtjeningen heller ikke stor.

Bladt Industries i Aalborg, der fremstiller stålplatforme til havvindmøller, offshoreudstyr og stålprofiler til store byggerier, har de senere år haft flot fremgang. Men i år er det afløst af et mindre underskud. Det skyldes ifølge selskabet problemer med enkelte specifikke projekter. Bladt Industries er ejet af kapitalfonden Nordic Capital. Jan Kjærgaard tiltrådte som administrerende direktør i august.

Den bedste indtjening leveres af Ruko, der producerer låse, og Broen, der leverer til VVS-branchen. Broen er en del af den børsnoterede hollandske industrigruppe Aalbert Industries.

Den internationale ITW-koncerns fabrik i Middelfart, der tidligere var ejet af NKT, har også klaret sig godt. Virksomheden producerer søm – primært til sømpistoler. ITW har lukket fabrikker i det øvrige Europa og samlet produktionen i Middelfart.

Tre industrigiganter

Hele tre store familieejede industrivirksomheder befinder sig i denne branche for maskiner og komponenter. Det er Danfoss og Linak, der begge har hjemme i Nordborg på Als, og Grundfos i Bjerringbro.

Flere år med skuffende vækst og indtjening har præget Grundfos. 2014 var ingen undtagelse. Resultatet var langt fra prangende. Intensiv konkurrence og lav vækst har presset indtjeningen.

Grundfos’ nye topchef, Mads Nipper, sendte da også virksomheden på kur og satte fokus på omkostningerne. Og med halvårsresultatets offentliggørelse i begyndelsen september slog Grundfos nye takter an. Både indtjening, salgsvækst og bundlinje var forbedret. Men udfordringerne er stadig store for den danske pumpeproducent, der siden 2010 er gået fra en årlig vækst i omsætningen på 15 procent til blot to procent i 2014.

Kategoriens førerhund omsætningsmæssigt er Danfoss. Virksomheden nød godt af det amerikanske opsving og milliardopkøbet af finske Valcon, der producerer frekvensomformere. Derudover købte selskabet 20 procent af Solar.

Den anden store virksomhed på Als, aktuatorproducenten Linak, har både større overskuds- og afkastningsgrad end Danfoss og Grundfos i Bjerringbro. Danfoss’ og Linaks to ejerfamilier har da også skabt to af de største formuer i Danmark – nemlig den sjettestørste og den ottendestørste.

Vi skal til Bornholm for at finde branchens bedste indtjening. Jensen Danmark producerer anlæg til industrivaskemaskiner. Virksomheden lig­ger i Rønne og er øens største arbejdsplads med mere end 400 medarbejdere. Omsætningen steg sidste år med 17 procent, og afkastningsgraden var oppe på 39 procent.

Kun i Svenstrup i Nordjylland hos Wärtsilä Svanehøj er man næsten lige så god til at tjene penge med en afkastningsgrad på 31. De gode penge henter Wärtsila Svanehøj på at producere pumpesystemer til marine- og offshore­industrien.

Kongskildes kamp

Endnu et trecifret stort millionunderskud i den blødende landbrugsmaskinfabrikant Kongskilde Industries fik ejeren, DLG, til at tage en nedskrivning på hele 550 mio. kr. Kongskilde Industries kæmper år efter år. Selskabet fik ny traktorfører, Ole Gade, og han har fået kam til sit hår med omstruktureringer og turnaround.

I Thisted kan man derimod tjene penge. Cimbria, der fremstiller korntørringsanlæg, vokser og tjener stadig flere penge. Kapitalfondene må have et blødt punkt for Thisted. I hvert fald er det den tredje kapitalfond, Silverfleet, der forsøger at tjene penge i Thy.

Fadølsfabrik skummer

Efterspørgslen efter fødevarer stiger, fordi verdens befolkning vokser. Og der skal maskiner til for at forarbejde fødevarerne. Derfor finder vi i branchen mange virksomheder med høj indtjening.

Det gælder Skov i Glyngøre, der producerer klimastyring til svinestalde. og Marel i Støvring, der er leverandør af integrerede systemer og maskiner til kød-, fisk- og fjerkræindustrien. Marel er dog islandsk ejet.

Fynske Micro Matic, der producerer armaturer til fadølsanlæg, har en skummende indtjening. Selskabet køber i øjeblikket virksomheder til, der skal gøre Micro Matic i stand til at levere alle delene i et fadølsanlæg til bryggerier og barer i hele verden. Seneste opkøb er ølslangeproducenten Valpar.

Svensken har fået styr på Vestas

Svenske taktstokke – CEO Anders Runevad og CFO Marika Frederiksson – har rodet og regeret i Vestas’ maskinrum.

Det har de fået noget godt ud af. Vindmøllekæmpen har fået vendt underskud til overskud, og der er vækst på toplinjen.

Store nedskrivninger på grund af problemerne med hovedkuglelejerne i forskellige møller sætter sig spor i regnskabet hos dansk-tyske Siemens Wind Power i Brande. Nedskrivningerne udløste minus i årsregnskabet. Siemens er udfordret af Vestas,, men ordreindgangen er dog ikke ringe.

Global Wind Service, der opsætter vindmøller, og Nilivi, der leverer tårne og fundamenter til vindmøller, har branchens bedste afkastningsgrader.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen