Berlingske Business

Hvilken MBA skal jeg vælge?

29BBMmba-case3-suzi1.jpg
Overskrift
Suzi Boskovska Gobjerg er en af fire cases, som Berlingske Business Magasin bringer i forbindelse med deres årlige MBA-guide. Suzi Boskovska Gobjerg, Salgsdirektør, Atea Fotograferet i Ballerup d. 30 juni 2014
29BBMmba-case2-frederik3.jpg
Overskrift
Frederik Nellemann er en af fire cases, som Berlingske Business Magasin bringer i forbindelse med deres årlige MBA-guide. Han har taget sin uddannelse på Harvard i USA - og arbejder i dag i Novozymes i Bagsværd med virksomhedens overordnede strategi. Fotograferet i Bagsværd d. 20 juni 2014
29BBMmba-case1-thomas1.jpg
Overskrift
Thomas Bagge er en af fire cases, som Berlingske Business Magasin bringer i forbindelse med deres årlige MBA-guide. Han har taget sin MBA-uddannelse på CBS i København - og er Senior Director hos Mærsk Line. Fotograferet i Ballerup d. 26 juni 2014
29BBMmba-case4-Lone4.jpg
Overskrift
Fotos: Christian Liliendahl

Det er noget af en jungle at finde rundt i de mange MBA-uddannelser, der findes både herhjemme og ikke mindst i udlandet. Skal man vælge at gå på skole i Danmark eller i udlandet? Berlingske Business Magasin har mødt fire MBAere, som fortæller om deres erfaringer.

Frederik Nellemann, Thomas Bagge, Suzi Boskovska Gobjerg og Lone Bidstrup Tikkanen har alle taget en MBA.

De har hver deres bevæggrunde til at give sig i kast med uddannelsen, og deres valg af MBA-skoler har været individuelle og velovervejede.

De to kvinder, 45-årige Suzi Boskovska Gobjerg og 50-årige Lone Bidstrup Tikkanen, valgte tilknytning til Henley Business School i England. 40-årige Thomas Bagge valgte at tage sin executive MBA på CBS, og den yngste i flokken, 30-årige Frederik Nellemann, valgte at tage sin på Harvard Business School i Boston.

Man kan ikke sætte på formel, hvad man får ud af en MBA-uddannelse. Det er individuelt, men for alle fire gjaldt, at de fik ny viden, og deres faglige kompetencer blev løftet. En MBA giver inspiration, et godt netværk, og ikke mindst kan en MBA-titel øge ens værdi på arbejdsmarkedet.

Thomas Bagge havde fået smag for lederrollen og bevægede sig væk fra rollen som specialist på det finansielle område. Det kan være en anden grund til at give sig i kast med en MBA, fordi uddannelsen måske kan gøre det lettere at springe fra specialistrollen til generalistrollen og måske endda til lederjob inden for andre fagområder eller på et højere niveau.

For den mere erfarne leder som Suzi Boskovska Gobjerg og Lone Bidstrup, har MBA-uddannelsen været lige så meget en teoretisk saltvandsindsprøjtning som en opdatering i nye ledelsesværktøjer, fordi dagligdagen i deres lederjob sjældent har levnet tiden til, at de kunne udvikle deres analytiske evner.

Og for dem alle fire har netværket spillet en stor rolle – også i forhold til deres medstuderendes erfaring og faglige viden. Uddannelsen giver et netværk, som man senere kan bruge, når man har brug for sparring i forhold til karriere og ledelsesmæssige udfordringer.

Inden man vælger MBA, er det en god ide at overveje, om man ønsker sig et internationalt netværk eller et mere lokalt. Eller om netværket er mindre afgørende, for så skal man måske vælge en MBA som fjernstudie.

En MBA er attraktiv, blandt andet fordi statistikker viser, at en MBA giver lønchecken vokseværk og reducerer mellemrummet mellem de forskellige karrieretrin.

Men hvilke spørgsmål skal man kan stille sig selv, når man skal vælge en MBA og hvorfor?

De studerende

Alder er ikke afgørende. Aldersspredningen for MBA-studerende i Danmark strækker sig fra omkring 30 år til over 50 år. Et overvældende flertal af dem, der i dag læser en MBA, er mænd. Andelen af kvinder svinger fra otte til omkring 25 procent. Tidligere var langt de fleste MBA-studerende i Danmark ansat i den private sektor, men i løbet af de seneste 10 år er flere offentlige ledere blevet tiltrukket af den erhvervsøkonomiske lederuddannelse.

MBA-studerende kan groft sagt deles op i tre kategorier: En gruppe, der allerede, mens de studerer, ved, at de vil tage en MBA. De udgør den yngste gruppe af MBA-studerende. En anden gruppe er dem, der er godt i gang med karrieren, og som måske står ved en skillevej i deres arbejdsliv. Måske vil de gerne skifte branche eller virkefelt. Måske er de begyndt som specialister og har fået smag for ledelse og har brug for ledelsesværktøjer for at kunne bide skeer med større ledelsesopgaver. Måske er man blevet arbejdsløs frivilligt eller ufrivilligt og snupper sig en pause fra arbejdslivet, som man benytter til at få puttet ekstra kvalifikationer på sit CV. Og så er der den gruppe, der tager en MBA, fordi de søger teoretisk viden og viden om nye ledelsesredskaber.

Uddannelserne og tidsforbrug

MBA-uddannelser er lagt forskelligt an. Man kan vælge at tage en MBA på fuldtid. Det tager et-to år, og man skal være klar over, at arbejdsbyrden er ganske stor.

Eller man kan vælge at tage en MBA på deltid. Deltid er en populær måde at opnå sin MBA-grad, fordi man kan tage den, mens man arbejder.

En Executive MBA kræver mindst tre års erhvervserfaring og ofte også ledelseserfaring. Undervisningen foregår som regel på fredage og i weekender en til to gange om måneden. En Executive MBA tager mellem 18 eller 24 måneder, men flere skoler er åbne over for, at man tager et modul ad gangen. Fjernstudie er endnu en mulighed i denne sammenhæng.

Til en executive MBA vurderer man, at der skal bruges mindst 20 timer om ugen. Det er dog inklusive undervisningen. Det er meget tid, så det er en god ide at sørge for, at man har støtte og opbakning fra familien.

Viden

Tager man en MBA – fuldtid eller deltid – så bliver man gelejdet gennem de klassiske erhvervsøkonomiske ledelsesdiscipliner. Det vil sige: organisationsanalyse, HR, marketing, økonomistyring, regnskab og strategisk ledelse. De fleste MBA-programmer indeholder også valgfag. Typisk afslutter man sin MBA med at skrive en stor opgave.

Efterhånden er det også blevet muligt at specialisere sig i en særlig retning. Eksempelvis kan man på CBS specialisere sig inden for shipping og logistik, men både bæredygtighed, forandringsledelse og teknologi er også MBA-specialiteter.

Sproget er vigtigt i forhold til, hvor internationalt orienteret en virksomhed man er i eller gerne vil arbejde i i fremtiden. Vil man en international karriere, giver det ekstra værdi at tage en MBA på engelsk.

Engelsksprogede MBAere har ofte et fagligt større fokus på internationale problemstillinger, som kan være attraktivt for dem, der arbejder i en international virksomhed.

En engelsksproget MBA stiller naturligvis større krav til de sproglige færdigheder, men samtidig vil det også styrke egne sprogkundskaber undervejs.

Danmark versus udlandet

Er man ansat i, eller har man ambitioner om at komme til at arbejde i en stor global virksomhed, er det måske værd at overveje en international MBA-uddannelse frem for en mindre kendt dansk uddannelse.

Vil man i gang med en international MBA, kan man eventuelt kaste et blik på de ratings, som de internationale business-medier med mellemrum foretager af verdens bedste MBA-Skoler. Business Week, Wall Street Journal og The Economist kårer som regel årets bedste business school. Den spanske IESE Business School har befundet sig i toppen i flere år. Andre internationale topskoler er London Business School, Harvard Business School, INSEAD og IMD.

Herhjemme findes der ingen ratings og kun Copenhagen Business School er at finde på The Economist’ rangliste.

En MBA-titel er ikke er en beskyttet titel. Pensum, indhold og kvalitet varierer fra udbyder til udbyder. Tjek derfor altid, om uddannelserne har de rigtige akkrediteringer. MBA er ikke en kompetence i sig selv. Det betyder noget, hvor man har taget den, hvis man vil arbejde i globale selskaber.

De mest anerkendte akkrediteringsinstitutioner er det amerikanske AACSB, det engelske AMBA og det europæiske EQUIS.

Prisen

Der er stor forskel på, hvad det koster at tage en MBA. 30-årige Frederik Nellemann, der har taget sin MBA på Harvard, betalte en rund million kroner.

Frederik Nellemann finansierede delvis sin MBA ved at optage en banklån, legater og støtte fra Harvard.

Suzi Boskovska Gobjerg og Lone Bidstrup Tikkanen vurderer, at deres MBA-uddannelse løber op i nærheden af 400.000 kr.

Prisen er ikke nødvendigvis en garanti for kvaliteten af MBA-uddannelsen. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad man får for pengene. Dog hænger prisen ofte sammen med renommé og akkreditering.

God fornøjelse

På de efterfølgende sider byder vi velkommen til fire MBA-fortællinger fra:

Thomas Bagge side 42Frederik Nellemann 44Suzi Boskovska Gobjerg side 46Lone Bidstrup Tikkanen side 48

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen