Berlingske Business
11:13Siemens Gamesa vinder større kontrakt i Indien

Her er Uber-stifterens vilde vision for fremtiden

Vil vi engang med tiden glemme, at Uber startede som en taxa-app? Den kompromisløse stifter, Travis Kalanick, er en mand med en mission.

På University of Arizona i Tucson ca. 100 kilometer nord for den amerikansk-mexikanske grænse, kører der biler rundt udstyret med avanceret laserudstyr og videokameraer vendt i alle retninger. Bilerne bruges til at udvikle ny 3D-kortlægningsteknologi, og det er ikke utænkeligt, at de snart vil køre rundt uden fører.

Projektet er finansieret af Uber – firmaet­ bag den populære, men også omstridte taxa-­app – der har ambitioner om at levere meget mere end en vogn på fem minutter, hvor som helst og når som helst i verden. Og i en snarlig fremtid kan det blive en verden fuld af førerløse biler. En vision, der deles af blandt andre Google, Apple og elbilproducenten Tesla.

Der er to specifikke grunde til, at eksperimentet udføres i ørkenstaten Arizona.

Technology

Den amerikanske delstat er den første i USA, der har gjort det lovligt at teste førerløse biler på offentlige veje, uden at der sidder en reservefører i bilen til at gribe ind, hvis teknikken svigter. Blot skal eksperimenterne foregå inde på universitetsområdet.

Arizona er muligvis også det eneste sted i verden, hvor myndighederne på det nærmeste har rullet den røde løber ud for Uber.

Guvernøren, Doug Ducey, sørgede meget tidligt for at få lovgivning igennem, der har gjort det muligt for Uber at operere frit. De fleste andre steder i verden er Uber kollideret med både myndigheder og traditionelle taxafirmaer.

Som tak for tjenesten har Uber blandt andet åbnet et kundeservicecenter i Arizona – foruden altså at have givet universitetet penge til forskning i kortteknologi og førerløse biler.

Transport som rindende vand

Visionen er klar: Med førerløse biler fragtes passagerer, varer og alt muligt andet rundt så hurtigt og gnidningsløst og til en pris så billig, at ingen vil se nogen mening i at have egen bil. Trafikkaos, forurening og spildtid reduceres til et minimum, mens bilparken – altså den førerløse – udnyttes maksimalt.

Det er, som Uber-grundlægger Travis Kalanick har udtrykt det, »transport så pålidelig som rindende vand«, der er målet.

Men klap lige motorhjelmen lidt.

Artiklen fortsætter under billedet
29BBMuber10.jpg
Uber: Travis Kalanick har en vision om førerløse biler. Foto: Reuters

Nogen større udbredelse af de førerløse biler skal vi mindst 20 år frem i tiden for at se, mener Kalanick, der er Ubers tilsyneladende utrættelige centrale drivkraft og topchef.

Siden app’ens lancering i 2009 har han indprentet sig i den offentlige hukommelse som en af teknologiverdenens mest kontroversielle skikkelser.

Kontroverserne har ikke så meget med den førerløse vision at gøre, selv om udsigten til en jobudslettende automatisering for nogle er skræmmende nok. Er det »den anden maskinalder«, der venter?

Selv inden vi når dertil, ses Uber som måske den mest markante repræsentant for en moderne on demand økonomi. I den nye økonomiske virkelighed vil enhver bevæbnet med en smarttelefon kunne få hvad som helst leveret eller ordnet på blot et øjeblik – lige fra en Uber-taxa over mad til en forårsrengøring eller lægehjælp. Typisk leveret – som i Uber-modellen – af en voksende skare af freelancere i en verden, hvor også den traditionelle virksomheds- og lønmodtagermodel er under opblødning.

Ulven i cowboyhat

Men læg dertil, hvad Travis Kalanick betegner som en »principiel konfrontation« med overregulering og taxakarteller, og der tegner sig et billede af en kompromisløs regelbryder. Kananick synes at have gjort det til sin livsopgave at sætte sig op imod autoriteter og etablerede måder at gøre tingene på.

Og sker det på kant med loven, hører det også med. Som når Uber hylder det uofficielle motto: »Det er bedre at bede om tilgivelse end om tilladelse.«

I sine yngre dage gik Travis Kalanick rundt med cowboyhat og kaldte sig The Wolf – ulven – med inspiration frit hentet fra en karakter i Quentin Tarantino-filmen Pulp Fiction spillet af Harvey Keitel.

Han var den fødte sælger. Men inden Uber havde han været gennem et par opslidende forsøg på at etablere techselskaber.

Scour og mødet med Hollywood

Det begyndte med fildelingstjenesten Scour, som Kalanick stablede på benene sammen med studiekammerater fra et datalogistudie på University of California i fødebyen Los Angeles. Det var en forløber for det senere så omstridte Napster for udveksling af musik og film. Men Scour endte med at lukke efter et massivt søgsmål fra underholdningsbranchen, der rejste et erstatningskrav på utrolige 250 mia. dollar.

Scour var en hård skole på mere end én måde. En hovedinvestor i firmaet var Michael Ovitz, den hårdkogte filmmand bag talentbureauet CAA, der tog Travis Kalanick under vingerne og oplærte ham i alt andet end blid taktik, indtil også Ovitz satte sig imod Scour.

Det siges, at Kalanick som følge af oplevelsen den dag i dag nærer en dyb afsky for de store Hollywood-selskabers måde at gøre forretning på.

Men frem for at lade sig skræmme af Scours endeligt syntes Kalanick blot opsat på at komme stærkt igen. Han startede, hvad han selv har kaldt en »hævnforretning«.

Working on pc

Opslidende Red Swoosh

Med stort set de samme programmører og meget af den samme teknologi satte han sig for at gøre sine fjender til kunder. Firmaet Red Swoosh leverede teknologi til at overføre store filer, specielt henvendt til medieselskaber.

Men det blev startskuddet til en seksårig periode, hvor Kalanick trods flere investorrunder konstant løb tør for penge og måtte bo hjemme hos forældrene. Ifølge faderen sled han bogstaveligt talt hul i gulvtæppet ved at trave frem og tilbage – at gå hjælper ham med at tænke. Interne spændinger fik de fleste af firmaets dataingeniører til at fortrække, men Kalanick nægtede at give op.

»Vi tænkte, at han var sindssyg, at han blev ved. Men vi troede alle sammen, at hvis nogen kunne klare det, så ville det være Travis,« lød det fra Dan Rodrigues, der var med i det oprindelige team bag Scour.

Travis Kalanick selv har forklaret, at hans evne til at forhandle og fremstå stærk fra et svagt standpunkt blev opøvet i denne periode. Han endte med at få Red Swoosh solgt for omkring 23 mio. dollar, men var godt og grundigt udbrændt. Pengene gjorde det dog muligt for ham at blive business angel eller ventureinvestor, og han begyndte at lade andre unge technørder hænge ud i sit hjem og brainstorme på ideer.

Artiklen fortsætter under billedet
27BBMuber-hovedkvarter.jpg
Uber hovedkvarter. EPA/JOHN G. MABANGLO

Fra udbrændt til Uber

Da ideen til en taxa-app kom – det var angiveligt en snefuld nat i Paris i 2008, da han og den senere medstifter Garrett Camp ikke kunne få fat på en vogn – var Kalanick dog alt andet end tændt på selv at blive involveret.

I første omgang bagte Garrett Camp videre på ideen, som startede med en slags limousinetjeneste for særligt indviede i San Francisco. Et tryk på en smarttelefon, og efter få minutter står vognen der, var det simple koncept. Selve app-teknologien blev udviklet af freelancere.

Visionen begyndte først at dæmre for Travis Kalanick, da han opdagede, at jo billigere tjenesten var, og jo flere vogne, der blev sat ind, jo flere kunder kom der også til. Uber kunne appellere til både masserne, der bare ville have en billig vogn, og til de mere luksuriøst anlagte, der foretrak et mere eksklusivt transportmiddel. Ingen behøvede længere selv at have en bil.

Med en aggressiv udrulning kom Uber op i fart efter devisen, at man bare ruller ud og ikke spørger om tilladelse – for eksempel en taxalicens – før man bliver bedt om det. Det gav snart problemer med myndigheder og traditionelle taxachauffører. De gav ikke meget for Ubers argument om, at det er en teknologiplatform, som blot sætter chauffører og kunder i forbindelse med hinanden, og ikke en transportvirksomhed som sådan.

»Jeg kan lide at pisse folk af. Hvis du sover, skal jeg nok sparke dig bagi,« har Travis Kalanick udtalt om sin holdning til konkurrenter af enhver art.

Uber blev lanceret i Europa i april 2014. Det er som bekendt heller ikke gået stille af i forhold til myndigheder og etablerede taxafirmaer. App’en bruges nu i omkring 340 byer i 60 lande rundt om i verden, inklusive vækstmarkeder som Indien og Kina.

Milliarder til Uber-visionen

I takt med udrulningen og på trods af kontroverserne har de tunge investorer også meldt sig. Efter den seneste investorrunde i sommer, der indbragte omkring en milliard dollar, anslås Uber nu til at være over 50 milliarder dollar værd. Selskabet har dermed slået en rekord sat af Facebook ved på lidt over fem år at nå, hvad det sociale netværk var næsten syv år om. Vel at mærke, som Wall Street Journal påpeger, med en indtjening langt under, hvad Facebook på det tidspunkt havde.

Men hvad er det så, at investorerne ser? Og kan Uber leve op til de enorme forventninger, der ligger i en så høj værdiansættelse?

Det er værd at bemærke, at man blandt investorerne finder både Google, Microsoft og Amazon-stifter Jeff Bezos foruden investeringsbanken Goldman Sachs. Specielt Amazon og Google kunne måske ellers have noget at frygte fra Uber, der på mange måder ser ud til at følge netop den udvikling, som de selv har været igennem, og snildt kan blive deres konkurrent.

Næste kapitel af Uber-visionen er allerede skudt i gang, og den kan måske med tiden få os til at glemme, at Uber startede som en taxa-app. Ganske som det i stigende grad er svært at fatte, at Amazon startede som en simpel netboghandel og Google som en søgemaskine.

For Uber lyder opskriften ifølge Travis Kalanick:

»Hvis vi kan skaffe dig en vogn på fem minutter, kan vi skaffe dig hvad som helst på fem minutter«.

Det har foreløbig ført til lanceringen af Uber Eats for udbringning af mad og kurertjenesten Uber Rush og til eksperimentering med et nærbutikkoncept på hjul, Uber Corner Store. Og derfra sætter kun »alting-økonomien« og fantasien grænser for, hvad Uber kan bruges til.

I den forstand ligger Uber i førerfeltet af en strøm af nye app-baserede tjenester, der med ventureinvestoren Mark Cohlers ord bruger mobiltelefonen som en »fjernbetjening til det virkelige liv«.

Artiklen fortsætter under billedet
27BBMINDIen.jpg
Modstand: Fra Brasilien over Europa til Indien har protesterne mod Uber udmøntet sig i store demonstrationer. Fotos: Scanpix

Kandidat Uber

Den nu 39-årige Travis Kalanick synes at være nået til et punkt, der kan sammenlignes med den udvikling, som Facebook-stifter Mark Zuckerberg har været igennem. Han er nemlig ved at omstille sig fra at være en opkomling og kompromisløs udfordrer til at kunne »sælge« sin vision bedre.

Det vakte en vis opsigt, at Travis Kalanick i 2014 hyrede præsident Obamas tidligere kampagneleder David Plouffe med meldingen:

»Det er gået op for mig, at vi er midt i en politisk kampagne, og det viser sig, at kandidaten er Uber.«

Det blev tolket som en erkendelse af, at Travis Kalanick er nødt til at lægge lidt af den konfrontationssøgende stil om til en blødere kurs, uden at det dog ændrer på missionen.

Hvad de førerløse biler angår, ser Kalanick det som et spørgsmål om at »følge med fremtiden« eller at arbejde imod den, udtalte han tidligere i år på en teknologikonference.

»Det er den vej, verden bevæger sig hen. Hvis Uber ikke går med, så vil vi engang heller ikke eksistere. Det er ikke teknologi for teknologiens skyld. Det er reelle fremskridt i, hvordan byer fungerer.«

I Arizona er han i hvert fald velkommen.

Artiklen fortsætter under billedet
29BBMuber2.jpg
Wall Street Journals chefredaktør, Rebecca Blumenstein, interviewer Uber medstifteren og chef, Travis Kalanick.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen