Berlingske Business

Her er opskriften på et godt image

Til BM
Overskrift
Kåringen af Guld Image 2015 vinderne. LEGOs pressechef Roar Rude Trangbæk vandt i 2015. Foto:
 
 

Ni forskellige komponenter ligger til grund for rangordningen af 140 kendte danske virksomheders image i Berlingske Business Magasins Imageanalyse. Se her vindere og tabere i de enkelte målinger.

Virksomheder med et stærkt brand og et godt image har lettere ved at tiltrække og fastholde kunder, samarbejdspartnere og dygtige medarbejdere. Derfor er det en højt prioriteret opgave for ledelsen at tage hånd om virksomhedens renommé.

En virksomheds image består af en række komponenter, som tilsammen udgør virksomhedens samlede image. Hver komponent er vigtig, men nogle af dem er bærende og har større betydning.

office

Først og fremmest er kendskabet vigtigt for, at en virksomhed overhovedet har et image. Derudover har IFO – Instituttet for Opinionsanalyse, der gennemfører Berlingske Business Magasins Imageanalyse, defineret de ni komponenter, som en virksomheds image består af. Men respondenterne afgør, hvor stor betydning de enkelte komponenter skal have.

Respondenterne i Imageanalysen er professionelle virksomhedsledere. I alt 3.805 ledere i dansk erhvervsliv har deltaget i vurderingen af 140 virksomheders image.

Jørgen Vig Knud

De ni komponenter i målingen er:

  • 1. Ledelse
  • 2. Troværdighed
  • 3. Kvalitet
  • 4. Medarbejdere
  • 5. Kommunikation
  • 6. Konkurrenceevne
  • 7. Finansiel styrke
  • 8. Innovation
  • 9. Ansvarlighed

Allerede i vægtningen af de ni komponenter får vi stor viden om erhvervslivet.

Ledelse og troværdighed har i alle de år, analysen er foretaget, været de to vigtigste parametre. En virksomheds ansvarlighed har i dette års måling fået tildelt mindst betydning.

Finansiel styrke blev før krisen i 2007 vurderet som den mindst vigtige komponent, mens den i år er på syvendepladsen.

Vejen mod et godt image er brolagt med forhindringer, faldgruber og snubletråde: Kun tre virksomheder – Novo Nordisk, Novozymes og Danfoss – har konstant befundet sig i top 10 i de seneste ti år af Berlingske Business Magasins Imageanalyse.

To virksomheder har kun været i top 10 en enkelt gang. Det er Velux og Vestas.

For andet år i træk befinder Grundfos sig uden for top 10. Selskabet har i det forgangne år fået følgeskab af Carlsberg, der mister 11 pladser og nu er nummer 20.

Microsoft stormer ind i top 10 som nr. ni og går hele 14 pladser frem. Det er fem år siden, IT-virksomheden var repræsenteret i toppen. Den vinder især imagepoint på ledelse og troværdighed.

Og for tredje gang er Ecco med i top 10.

22BBMVestas-faar-sin-hidtil.jpg

De to medievirksomheder Aller og JP/Politikens Hus mister flest imagepladser i år – begge mister 46 pladser og bliver henholdsvis nummer 138 og nummer 92.

Herefter er det Axcel, Toms, PFA Pen­sion, Dampskibsselskabet Norden, DR, Top-Toy og Saxo Bank, der mister mest.

I den anden ende af skalaen går Sydbank mest frem med hele 64 pladser. Coop Danmark går 57 pladser frem og Danske Bank 46 pladser frem. Vestas har de seneste to år marcheret op ad listen med hele 120 pladser og er tilbage på samme imageniveau som i 2007 og 2008.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen