Berlingske Business

Gamle magtalliancer mellem erhverv og politikere brydes ned

26BBMpolitissk-billede1.jpg
Overskrift
Velkommen: Lars Løkke Rasmussen giver på landsmødet ordet til Claus Jensen, formand for Dansk Metal. Foto: Nikolai Linares
26BBMpolitisk-analyse-Coryd.jpg
Overskrift
Forståelse: Bjarne Corydon taler ved årsdagen i Dansk Erhverv. Foto: Nikolai Linares

DI skærer i støtten til de Konservative og samarbejder tæt med SR. Fagforbund dropper S. Den politiske interessevaretagelse er blevet mere kompleks. Og det gælder om at sikre sig mange venner på Borgen.

Follow the Money!

Sådan lyder et gammelt råd, hvis man skal forstå beslutningsgange og magtrelationer.

Overfører vi tankegangen til Christiansborg, er det interessant at se, hvordan dele af fagbevægelsen i frustration dropper den kontante støtte til de gamle kammerater i S, mens virksomheder og erhvervsorganisationer omvendt er begyndt at finde nye venner i rød blok.

I dagbladet Politiken lod 3F-formand Per Christensen for nylig sine frustrationer over S-ledelsen få frit løb. Efter hans mening fattede S-toppen overhovedet ikke »den almindelige 3Fers hverdag.« Per Christensen annoncerede af samme grund, at det store fagforbund fremover vil skabe sine egne kampagner – uden at binde sig op på liste A. Altsamment fjernt fra de velkoordinerede og aggressive kampagner, som 3F kørte mod Venstre før valget i 2011, og som S og SF nød godt af.

Siden har Helle Thorning-Schmidts løftebrud, skibbrudne trepartsforhandlinger og accept af dagpengeformen og tilbagetrækningsreformen skabt vrede og desillu­sion i fagbevægelsen. Og Per Christensen konstaterede, at 3F ikke længere vil støtte en regering og et parti, som ikke tjener hans medlemmers interesser. Punktum.

DI dropper K

Nok så interessant blev der inden for de samme dage offentliggjort et interview med DIs førstemand, Karsten Dybvad, i Morgenavisen Jyllands-Posten. Her gjorde DI-direktøren det klart, at de Konservative ikke længere skal regne med at få en stor pose penge fra Dansk Industri.

De stærke bånd mellem industrien og partiet ville blive slækket, fastslog Karsten Dybvad.

»Vi kommer fra, at der var meget nære bånd mellem nogle bestemte interessegrupper og et politisk parti. De er måske ikke fuldstændigt afskaffet, men meget løsnet,« lød beskeden fra Karsten Dybvad til de kriseramte konservative på Borgen.

Oven i disse eksempler kan man medregne nogle af de mere spektakulære scener fra de senere års politiske landsmøder.

Tænk eksempelvis på den tidligere Novozymes-topchef Steen Riisgaard, da han optrådte på SFs landsmøde i 2010. Her var han med til at give SF et nyt image som et parti, der havde progressiv erhvervspolitik på hylderne. Mens den veloplagte CEO talte for de begejstrede SFere – der næsten ikke kunne tro deres held – bed politikerne i blå blok sig i knoerne af raseri.

Eller tag formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, som sidste år pludselig dukkede op på Venstres landsmøde og gav Lars Løkke Rasmussen ubetalelig PR, mens fremtrædende S-politikere tog sig til hovedet over forbundslederens »forræderi«.

Nye mønstre

Disse optrædener fik med rette stor omtale, fordi scenerne rummede en særlig symbolværdi.

Men vær opmærksom på, at det handler om mere end symbolik. I det komplekse spil om interessevaretagelse, holdningspåvirkning og lobbyisme er flere aktører begyndt at bryde gamle spilleregler og gå nye veje.

Da Claus Jensen talte til de 1.500 Venstre-folk i Odense Congress Center sidste efterår, tog han selv tyren ved hornene og konstaterede direkte, at der var brug for øget samarbejde mellem gamle fjender.

»Bare rolig,« sagde han til salen. »Jeg har ikke tænkt mig at bruge landsmødet til at overtage produktionsmidlerne. Jeg er her for at tale om hverdagen, om livet på de danske arbejdspladser og om at sikre, at vi fortsat har noget at leve af i Danmark.«

Derpå fastslog formanden for Dansk Metal, at det var nødvendigt at samarbejde på tværs af tidligere skel, hvis vi skal være i stand til at tackle tidens store udfordringer i forhold til job, vækst, uddannelse og velfærd. Claus Jensen opfordrede alle til at lægge ideologierne til side til fordel for et mere pragmatisk fokus på praktiske løsninger, der sikrer arbejdspladser.

DI tættere på de røde

På tilsvarende vis har DIs Karsten Dybvad i de senere år haft en mere tæt og tillidsfuld kontakt med SR-regeringens ministre, herunder finansminister Bjarne Corydon, end han har haft med de ledende politikere i blå blok.

Også i DI har man valgt at nedtone betydningen af gamle alliancer, eftersom det for DI har været afgørende at spille tæt sammen med regeringens topministre om reformer og vækstplaner.

Det er ikke kun DI, som agerer på den måde. Andre erhvervspolitiske organisationer har bevidst opgraderet kontakten til de røde partier mere end tidligere – uden dog at lægge sig ud med blå blok i samme omfang som DI. Det gælder bl.a. Dansk Erhverv samt Landbrug & Fødevarer, der med stor dygtighed har fået centrale S-toppolitikere til at se på landbruget og fødevareindustrien som en af de sektorer, der skal vækste og skabe job.

Politisk opbrud

Samlet set er der tale om et opbrud, der hænger nøje sammen med, at de politiske partier ikke i samme grad som tidligere varetager interesser for nogle bestemte grupper eller klasser i samfundet. Den gamle højre-venstre skala kan ikke længere bruges til at rubricere de enkelte partier, og endelig kan taktisk-strategiske hensyn forbløffende hurtigt bringe partierne ind på nye positioner.

Før sidste valg var S-ledelsen bannerfører for økonomiske planer, der skabte bekymring i erhvervslivet. Men i dag fører S-holdet med Bjarne Corydon i spidsen en økonomisk politik, der aftvinger respekt i store dele af erhvervslivet, mens det traditionelle S-bagland protesterer.

DF sætter også erhvervslivet i en paradoksal situation. Mange erhvervsledere har respekt for partiets professionalisme og Kristian Thulesen Dahls dygtighed, men de har tiltagende svært ved at få øje på den borgerlige profil i DFs økonomiske politik. På det punkt frygter de snarere, at DF ender som et bagstræberisk socialdemokrati, der vil blokere for reformer og være mest optaget af at pumpe penge i velfærd.

Venstre ved mange erhvervsledere ikke helt, hvor de har, eftersom fraværet af en økonomisk masterplan skaber utryghed. Og så er det noteret, at Venstre har udviklet sig til at blive et stort folkeparti, der skal favne meget bredt vælgermæssigt.

Ud med bevægelsen

Samme form for usikkerhed og uvished genfindes i forholdet mellem fagbevægelsen og S-toppen. For Harald Børsting & Co. har tiden med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne­ Corydon været en nedtur af dimensioner. Forhåbningerne var store på valgnat­ten i 2011, men i dag er stemningen på nulpunktet, og flere faglige ledere vil givet­vis følge efter 3F og droppe støtten til partifællerne på Christiansborg.

Nok så interessant – og det er hidtil blevet overset – findes der centrale S-politikere, der er mindst lige så optaget af at få skabt distance til fagbevægelsen. Eksempelvis opfatter disse socialdemokrater det som en pestilens, at de på jævnlige møder skal fremlægge deres politik for fagbevægelsens spidser for – underforstået – at få grønt lys til at køre videre.

De peger også på, at fagbevægelsen var med til at skabe massiv uro om Socialdemokraternes sommergruppemøde, da de faglige ledere hellere ville lufte deres vrede mod dagpengereformen frem for at rose regeringens milliardstore udspil på sundhedsområdet.

Til sammen er vi vidner til et nybrud, som betyder, at virksomhedsledere og organisationer er tvunget til at orientere sig meget bredere og opdyrke flere kontakter end tidligere, hvis de vil sikre en professionel varetagelse af deres interesser.

Det nytter ikke at prædike for de omvendte. Mere end nogen sinde er det vigtigt at have kontakter kompasset rundt for at kunne stå så stærkt og bredt funderet som muligt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen