Berlingske Business

Går Thulesen Dahl hele vejen?

12BBMPressemoede-i-Statsmin.jpg
Potentiale: Hvor langt kan Kristian Thulesen Dahl nå? Foto: Scanpix

Dansk Folkeparti har i snart 20 år præsteret en enestående organisk vækst, som kun er blevet styrket, efter at Kristian Thulesen Dahl er blevet leder. Vil han en dag kunne gå hele vejen til Statsministeriet? Vi giver et bud.

Vi skriver juni 2025. Berlingske Bu­siness Magasin har netop publiceret Magtanalysen 2025 med en liste over de 100 mest indflydelsesrige danskere i politik og erhvervsliv.

Som altid rummer listen interessante historier, som medierne kaster sig over, men nummer et på listen er til redaktørens ærgrelse ingen overraskelse: Statsminister Kristian Thulesen Dahl indtager igen førstepladsen, og hans position synes urokkelig, ligesom Dansk Folkeparti fastholder sin position som Danmarks største parti med en pæn margin til de nærmeste konkurrenter.

folketingsvalg2015

Langtfra alle på Christiansborg er begejstret for regeringen Thulesen Dahl, men uden for citat anerkender selv arge modstandere, at statsministeren er en usædvanligt stærk partileder. Som den eneste af de øvrige ledere på Borgen har han mere end 30 års erfaring fra Folketinget. Han er inde i sagernes substans, han kommunikerer overbevisende, og han mestrer det politiske spil til fingerspidserne. Når medierne beder danskerne om at vurdere de enkelte lederes kompetencer, troværdighed og popularitet, kommer han konsekvent ind på en af de øverste pladser.

Ovenstående er selvfølgelig fiktion.

Og set fra 2015 kan beskrivelsen af en tænkt virkelighed i 2025 synes urealistisk, men det er interessant at tænke over, hvor langt Kristian Thulesen Dahl og DF vil kunne bevæge sig i løbet af det næste årti - ikke mindst når man tager i betragtning, hvor meget partiet har flyttet sig i sine første 20 år.

Fra at være dødsdømt af alle iagttagere ved partiets etablering i efteråret 1995, og fra at have været en paria – »I bliver aldrig stuerene,« sagde Poul Nyrup Rasmussen – er partiet i dag blandt de største på Chri­stiansborg, ligesom Kristian Thuelsen Dahl som partileder er højt respekteret af danskerne.

12BBMskaarup.jpg

Kaster vi et blik på Berlingske Business Magasins nye liste over nationens mest magtfulde mænd og kvinder, stryger Kristian Thulesen Dahl i år ind på sjettepladsen kun to pladser efter Lars Løkke Rasmussen.

Lykkes det for blå blok at vinde valget, vil begge avancere yderligere. I den situa­tion er spørgsmålet, om Løkke vil komme til at stå øverst som landets mest magtfulde i kraft af sin position som statsminister – eller om eksperterne bag Magtanalysen vil vurdere, at den virkelige magthaver vil være Thulesen Dahl. For en del vil givetvis analysere sig frem til, at DF-lederens støtte vil være afgørende for Lars Løkke Rasmussens adgang til Statsministeriet, ligesom de vil lægge vægt på, at Thulesen i høj grad vil definere den politik, som Løkke vil kunne udstikke fra hjørnekontoret i Statsministeriet.

Men selv hvis det glipper med regeringsmagten til blå blok, synes DF på en lang række parametre at stå med et fordelagtigt udgangspunkt for fortsat vækst og indflydelse mange år frem. Her er styrkepunkterne:

Stærkt lederskab: Kristian Thulesen Dahl har længe indtaget en suveræn placering, når danskerne bliver bedt om at pege på den mest kompetente og troværdige partileder. Den placering vil han have gode chancer for at kunne fastholde, for han arbejder uhyre seriøst med sit lederskab, tænker langsigtet og strategisk, samtidig med at han har et skarpt blik for øjeblikkets taktiske muligheder på Borgen. Han har derudover den fordel, at han bakkes op af et stærkt, erfarent og loyalt ledelsesteam.

12BBMLarsRohde.jpg

Tæt på indflydelse: DF vil blive et afgørende støtteparti for en ny V-regering, ligesom partiet på et tidspunkt i valgperioden vil kunne gå ind i regeringen. Sker det, vil det være et afgørende ryk fremad for DF, som i den situation vil flytte sig helt ind i centrum af dansk politik. Det interessante er imidlertid, at DF også vil kunne samarbejde med en S-regering og vil kunne styrke sin rela­tion til SF i bl.a. velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken. DF hører i udgangspunktet til i den borgerlige lejr, men vil kunne samarbejde til begge sider.

Økonomisk medspiller: DF har bevist, at partiet kan tage ansvar i den økonomiske politik. Det skete som Anders Fogh Rasmussens partner i finanslovsaftalerne i 00erne, ligesom DF støttede genopretningspakken i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011. Fremover vil DF også være med i den økonomiske politik, men vil forsøge at lægge sig i en position, hvor partiet både er med til at sikre orden i økonomien og holde hånden over de vælgergrupper, som er bekymret over tidens mange reformer og omstillinger. DF styrer efter en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent, hvilket er det højeste bud i blå lejr, men langtfra en gavebod sammenlignet med tidligere tiders opdrift i budgetterne.

Synlig i værdipolitikken: Presset mod Europas grænser vil få asyl-, udlændinge- og integrationspolitik til at stå højt på dagsordenen fremover. Mange vælgere vil sætte deres lid til DF, når de bliver bekymret over udfordringerne ved indvandring og integration. I modsætning til tidligere indtager DF ikke en ekstrem position i det politiske spektrum, for sagen er, at stort set alle de øvrige partier er rykket tæt på DF. Derudover har tilgangen til udlændingepolitik ændret sig i Europa, hvor store vælgergrupper protesterer mod indvandringen, ligesom flere partier – senest de britiske konservative – er begyndt at skyde mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og kritisere de internationale konventioner.

12BBM20150528-150857-3.jpg

Mainstream i europapolitikken: En af DF styrker har været partiets kritiske tilgang til EU, som flugter godt med holdningerne hos en stor del af danskerne. Men den udtalte EU-skepsis har samtidig gjort det vanskeligt at se, hvordan DF ville kunne indgå i en regering. Men med David Camerons sejr i England og hans krav om større national selvbestemmelse samt den folkelige protest mod EUs magt i mange europæiske lande vil DF rykke tættere på mainstream og få nemmere ved at finde en fælles linje med f.eks. Venstre. Sat på kort formel er der snart ikke mange ledende politikere tilbage, som siger halleluja til EU. De siger måske nok ja – men på visse betingelser.

Totalt set vil DF kunne få fine betingelser for fortsat vækst, selv om partiet selvfølgelig vil blive testet af de udfordringer, som møder ethvert stort folkeparti.

Ønsker DF for alvor at komme ind i magtens maskinrum på Slotsholmen, vil DF-ledelsen i stigende grad skulle evne at træffe de nødvendige beslutninger i den økonomiske politik og samtidig formå at holde sammen på en kompleks vælgerskare, hvoraf mange frygter den skærpede globale konkurrence og afskyr de mange forandringer i samfundet. Ser vi uden for Danmarks grænser, har lige præcis dén udfordring i flere situationer ramt DFs søsterpartier hårdt og betydet et mærkbart fald i vælgeropbakningen.

Derudover er DFs forhold til dansk erhvervsliv langtfra optimalt. Partiet har endnu ikke en særligt udbygget erhvervs- og industripolitik på programmet, ligesom DF-ledelsen grundlæggende er uhyre forbeholden over for indvandring.

Partiet har ganske vist lagt stemmer til diverse green card-ordninger, men fundamentalt set er DF-toppen skeptisk over for erhvervslivets krav om øget indvandring. Og i partiledelsen mener man, at danske erhvervsledere og erhvervsorganisationer alt for ofte undervurderer, hvor svært det reelt er at integrere mennesker med indvandrerbaggrund og gøre dem til samfundsborgere i stedet for sociale klienter.

Mens DF næppe står til at blive erhvervslivets tætteste allierede, er partiet til gengæld for længst blevet forbundsfælle for en stor del af befolkningen. Hvad den kombination kan føre til, hvis vi ser ti år frem i tiden, kan vi kun gisne om. Men historien viser med al tydelighed, at det vil være dumt at undervurdere potentialet i Dansk Folkeparti.

Margrethe Vestager
LÆS MERE : Tsarinaen

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen