Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Flere kvinder tager MBA

Direktør på Hotel Andersen, Karen Nedergaard.
Direktør på Hotel Andersen, Karen Nedergaard, gik i 2009 i gang med en Executive MBA på CBS. Tidligere var MBA-uddannelserne i høj grad målrettet de fag, der traditionelt er mandsdominerede som finans- og konsulentbranchen. Nu udbydes MBA bredere og med mange flere nuancer, som er med til at tiltrække kvinder. Især fik Karen Nedergaard udbytte af at grave sig ned i det strategiske og uvikle et nyt koncept for sine hoteller. Foto:

Næsten en tredjedel af de studerende på danske MBA-uddannelser er nu kvinder. Deres mål er som mændenes at fremme karrieren, og en stor andel har blikket rettet mod en tilværelse med egen virksomhed.

Respekt! Der er stadig stor signalværdi i at kunne sætte en Master of Business Administration, kendt som MBA, på CVet. Og en voksende skare af kvinder kan nu gøre det. Siden 2008 er andelen af kvinder, som er blevet optaget på den hypede lederuddannelse herhjemme, steget fra 20 til 30 procent.

»Tidligere var MBA-uddannelserne i høj grad målrettet de fag, der traditionelt er mandsdominerede som finans- og konsulentbranchen. Nu udbydes MBA bredere og med mange flere nuancer, som er med til at tiltrække kvinder. F.eks. lægger vi vægt på CSR (Corporate Social Responsibility, red.), grøn teknologi og bæredygtighed,« siger Poul Hedegaard, MBA-direktør på Copenhagen Business School (CBS), der er en af de store danske MBA-udbydere.

Her har man i godt 20 år haft den såkaldte Executive MBA på programmet. Den har ry for at være hård at gennemføre, ikke mindst fordi den typisk læses på deltid ved siden af et lederjob. Men stadig flere kvinder har lyst til at prøve kræfter med den:

»Vi har set en lineær udvikling af kvindelige deltagere. I 1995 var der ikke en eneste kvinde, og nu ligger vi på 25-30 procent, som meget godt matcher andelen af kvindelige ledere i Danmark,« konstaterer MBA-direktøren tilfreds.

19BUS20150817-133245-4.jpg

Mens Executive MBA primært søges af danskere, er det næsten udelukkende andre nationaliteter, der fylder sæderne på den fuldtids MBA-uddannelse, som CBS også udbyder. Her er kvindeandelen endnu højere, nemlig mere end 40 procent og dermed også højere end det globale gennemsnit, som ifølge magasinet The Economist i 2013 lå på 32 procent blandt verdens top 100-udbydere af uddannelsen.

På enkelte universiteter overstiger antallet af kvindelige MBA-studerende endda de mandlige, blandt andet på International University of Monaco, hvor 58 procent er kvinder.

Hvis man ser på, hvor mange kvinder der ønsker at blive optaget, fylder de endnu mere, og andelen stiger på globalt plan fem procent årligt. I USA og Østeuropa er der således allerede flere kvinder end mænd, der ansøger, men stadig flere mænd, der rent faktisk optages og kommer i gang med uddannelsen.

I Vesteuropa fylder kvinderne også mere i ansøgerfeltet end på uddannelsen – mere end fire ud af ti ansøgere er kvinder.

Noget for kvinder

Så kvinderne kommer, men ikke med samme styrke alle steder. På Aarhus BSS har man ganske vist landets mest markante repræsentation af kvinder på MBA fuldtidsstudiet, nemlig halvdelen af de studerende. Til gengæld går udviklingen den anden vej på MBA deltidsstudiet, der fortrinsvis følges af danskere i lederjob. Her er antallet af kvinder faldet markant, fra 29 procent i 2012 til kun 16 procent i år.

Bente Wissing Brøndum, der er afdelingsleder ved Aarhus BSS Executive, har et bud på en forklaring:

»Vi har lagt mere vægt på de tunge økonomifag, og det kan betyde, at vi får færre af de studerende, der går efter det blødere og mere HR-vinklede,« siger afdelingslederen.

Hun mener, at kvindelige ledere i lige så høj grad som mænd er i stand til at håndtere økonomifagene, men må under alle omstændigheder konstatere, at der er færre kvindelige ansøgere i år.

28BBMMBA-Karen-Nedergaard-H.jpg

Afdelingslederen så gerne flere kvindelige studerende, men der er på den anden side ingen planer om at ændre uddannelsen for at tiltrække dem i samme omfang som tidligere.

»Vi oplever stor søgning og dermed tilfredshed med MBA-uddannelsen, selv om der er færre kvinder, så vi ser ingen grund til at ændre i uddannelsen af hensyn til køn. Når der er mere vægt på økonomifag end tidligere, er det et resultat af, at vi har opnået en AMBA-akkreditering, som kræver vægt på økonomidelen,« forklarer hun.

Ubeskyttet titel

Akkrediteringer er styrende for mange studerendes valg af uddannelsessted, for en MBA er ikke bare en MBA. Det er ikke en beskyttet titel, og den kan erhverves i forskellige vægtklasser og til mange priser.

At mange studerende er villige til at betale MBA-prisen på de velrenommerede uddannelsessteder, kan hænge sammen med, at de ikke selv skal til lommerne for alvor. I hvert fald får op mod 90 procent af dem, der er i gang med deltids MBA på både Aarhus BBS og CBS, gildet betalt helt eller delvist af arbejdsgiverne:

»Vi har med nogen spænding afventet, hvad krisen ville betyde på det punkt, men der er ingen forskel,« konstaterer Bente Wis­sing Brøndum.

Globalt har krisen derimod haft stor betydning for, hvor villige virksomhederne har været til at finansiere MBA for deres ansatte, siger Poul Hedegaard:

»Men vi har været uberørt og tværtimod oplevet vækst på vores executive uddannelse. I februar begyndte 34 personer, det største hold i mange år.«

Et boost til karrieren

Når stadig flere kan sætte MBA på visitkort og CV, og de tre bogstaver kan dække over meget forskellige uddannelsesforløb, er der en risiko for at udvande det, der tidligere blev set som en eliteuddannelse og kun kunne erhverves i udlandet.

Den kritik har været rejst af virksomheder og organisationer. Men ikke over­raskende er Bente Wissing Brøndum og Poul Hedegaard uenige i kritikken – i hvert fald når det gælder deres egne MBA-uddannelser. De henviser til, at jo flere der tager en sådan uddannelse, jo mere kompetent og professionelt bliver det danske ledelseslag.

»MBAen er stadig forholdsvis ny herhjemme, og vi har brugt meget energi på at forklare virksomheder, hvad der gør uddannelsen så speciel, og hvad den egentlig kan. Kort fortalt går den ud på at løfte dig op fra den funktion, du allerede har i en virksomhed, og give dig indblik i hele værdikæden i virksomheden. MBA er et ledelseskursus, der giver dig en unik indsigt,« siger Poul Hedegaard.

TIL BM

De fleste danske studerende har lang erfaring med sig, før de giver sig i kast med en MBA ved siden af jobbet. På CBS er de typisk omkring 40 år og har i snit 16 års erfaring med sig fra arbejdsmarkedet. I Aarhus har de studerende op mod ti års erfaring med sig.

»Det medfører, at de er medundervisere i deres eget forløb. De spiller ind med egne erfaringer, og det bliver i højere grad ping-pong med underviserne, end når deltagerne er yngre,« fortæller Bente Wissing Brøndum.

Selvstændig med MBA

De studerende, der vælger at læse MBA på fuldtid, er yngre og af mange nationaliteter. På CBS er de typisk omkring 30 år, og på det seneste hold var ni ud af ti udlændinge. Mange slår sig ned i Danmark efter endt uddannelse:

»For få år siden var det en mindre del af de studerende, der blev i landet efter uddannelsen, men Danmark og især København er blevet ret hot at komme til og gøre karriere i. De studerende er blandt andet tiltrukket af vores work/life balance og af det faktum, at det er let at etablere sig som selvstændig, for det vil rigtigt mange af dem gerne,« siger Poul Hedegaard.

80 procent af det hold, der afsluttede sidste år, havde således efter tre måneder fået eller skabt sig et job i Danmark.

Blandt dem eksempelvis to amerikanske kvinder, som mødte hinanden under uddannelsen på CBS og for nylig har åbnet MadMad Mad Bodega i København. Spisestedet er første led i en ambitiøs plan om en bæredygtig restaurationskæde, der også skal inspirere gæsterne til mere miljøvenlige spisevaner med jævnlige events.

»De åbner ikke bare en restaurant. De har et gennemarbejdet koncept og en vision, som de har haft mulighed for at teste af på erfarne undervisere under deres MBA-forløb og gøre bedre og stærkere. På samme måde bruger mange andre studerende deres studieforløb til at køre sig i stilling til livet som selvstændig,« fortæller MBA-direktøren.

Et liv, der trækker næsten lige hårdt i mandlige og kvindelige studerende, men også i denne gruppe er der tilvækst af kvinder. Sidste år var der således for første gang procentvis lidt flere kvinder end mænd, der gik efter at blive deres egen chef, når de var færdige med at læse MBA på CBS. Så meget som hver tredje kvinde ønskede at bruge sin nyerhvervede viden i en tilværelse som selvstændig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen