Berlingske Business

Farvel til prisskiltet

til BNY business f Sten Løck
IT-journalist & blogger på Business.dk, Sten Løck. Foto:

Er faste priser en god eller dårlig idé? Det spørgsmål bliver stadig mere relevant, efterhånden som teknologien giver nye muligheder for at prissætte produkter som taxikørsel og fisk.

Vi er i dag vant til princippet med faste priser på mange hverdagsprodukter, men faktisk er fænomenet ikke særlig gammelt, kun omkring 150 år. Indtil andel halvdel af det 19. århundrede tingede man om prisen, som på Hjallerup marked. Det indebar muligheden for en optimal pris ved hvert salg, men det krævede også en god sælger med omfattende viden om produktet.

Men industrialiseringen gjorde op med denne model. Masseproduktion kræver stabilitet og forudseenhed, og det indbefatter faste priser. Producenten vidste, hvad han fik, og forbrugeren hvad der skulle betales. Samtidig blev kravene til butikspersonalet væsentligt lavere, da de nu basalt set kun skulle lange varer over disken og ikke diskutere pris som i gamle dage.

US-ENTERTAINMENT-DISNEY-D23-PIXAR

Sådan gik det fint i godt 100 år, men langsomt kom dynamiske priser tilbage, ikke mindst fordi det blev teknologisk effektivt at gøre det.  Det startede for alvor blandt de amerikanske flyselskaber, som blev derguleret i 1980'erne, og faste priser forsvandt. I begyndelsen vidste flyselskaberne ikke, hvad de skulle stille op med priserne, indtil man begyndte at bruge matematik og software. Det resulterede i en model for nye priser på dagsbasis. Fordi computerne var i stand til at behandle de mange data og regne den ud, bogstavelig talt.

I dag er teknologien så meget mere potent, at den har muliggjort dynamisk prisdannelse i en række markeder. Fordi de alle nødvendige data er til stede i digital form, og fordi softwaren er i stand til at analysere de mange data på et sekund.

Men selv om det teknisk er ladsiggørligt, er det ikke sikkert, at dynamisk prisdannelse er en god idé. Det skal også være en gevinst for kunderne, og det er ikke altid tilfældet. Her er nogle eksempler på både det ene og andet.

Til BT / BM / Scanpix


Vi kan starte med flyselskaberne, der som nævnt har arbejdet med flydende priser i årtier. Men for forbrugeren er det et yderst uigennemsigtigt marked, hvor det er mere end vanskeligt at træffe rationelle beslutninger. Samtidig mistænkes flyselskaberne regelmæssigt for at manipulere beregningerne i eget favør.

Et andet område, hvor dynamiske priser allerede har vundet indpas, er e-handel. En databegejstret virksomhed som Amazon opererer konstant med flydende priser, selv om den enkelte forbruer ikke lægger mærke til det. Overordnet udbud og efterspørgsel spiller selvfølgelig en rolle i Amazons beregninger, men dertil kommer sofistikerede analyser af kundegrupper og individuelle kunder. Her prøver Amazon konstant at finde den optimale pris, kunden er villig til at betale, baseret på historisk adfærd. Denne fremgangsmåde  har afstedkommet hyppig kritik Amazon.

Kritik var der også til Coca-Cola, da sodavandsfirmaet for nogle år proppede et termometer i tag-selv-automaterne og lod priserne stige, efterhånden som temperaturen omkring steg. Højere temperatur, større tørst, højere pris, var rationalet. Det blev imidlertid ikke nogen succes, kunderne betragtede fremgangsmåden som unfair, og eksperimentet blev droppet.

US-IT-INTERNET-AMAZON-WORK-FILES


Så giver det mere mening i taxibranchen, et forstokket gammelt marked med faste priser og begrænset udbud i form af licenser. Hvorfor koster en taxikørsel det samme lørdag aften og søndag formiddag, i regnvejr og solskin? Hvad med at lade sådanne faktorer, plus selve efterspørgslen, bestemme prisen? Det blev planen for amerikanske Uber, hvis taxikoncept i dag er at finde i over 60 lande. Al bestilling og kommunikation med kunden foregår via en app, hvorfor Uber konstant har styr på efterspørgslen og således kan således levere levende priser i realtid. Modellen er dog ikke helt sikker, som det viste sig på det australske marked, hvor priserne en dag pludselig blev firedoblet af algoritmen.

Endelig har vi fiskeindustrien, hvor teknologien for har været yderst velanbragt. Macellumm er navnet på en dansk iværksættervirksomhed, hvis elektroniske løsning Neptune beregner priserne i realtid for fiskerne ude på havet. Baseret på autkionshusenes priser og registrerede fangster. På den måde ved fiskeren, hvilken havn og hvilet auktionshus man skal sejle til for at få den bedste pris. Samme princip bruges også i udviklingslande, blandt andet Indien, via mobiltelefon.

Konklusionen er derfor, at det er helt fint at bruge ny teknologi til at finjustere priserne og optimere forretningen. Men effektivitet er ikke nok, der skal også gennemsigtighed til. Hvis kunderne får opfattelsen af manipulation, det vil sige at prisen ikke har været optimal for dem, risikerer virksomheden at miste dem.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen