Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Få MBA til en overkommelig pris

TIL BM
Et hold nyuddannede MBAér fra Copenhagen Business School. Foto:

Det kan være et dræn i økonomien at gennemføre en MBA, hvis arbejdsgiveren ikke kan eller vil betale. Bruttolønsordningen kan være en løsning.

Selv om du detaljeret kan fremmane, hvilke fordele din arbejdsplads vil have af at dygtiggøre dig, er der langt fra garanti for, at du kan overtale chefen til at betale din MBA . Nogle arbejdsgivere vil ikke åbne tegnebogen, eller også er den for slank til en udskrivning på op til 400.000 kr.

Måske kan bruttolønsordningen blive din redning , så du trods alt kan give dig i kast med det karrierefremmende projekt. Den koster ikke arbejdsgiveren noget, og du sparer typisk over 50 procent.

»Der er tre gængse måder at finansiere sin MBA på. De to yderpunkter er den studerende, der betaler det hele selv af beskattede midler, og den studerende, der har en gavmild arbejdsgiver og ikke skal af med en øre. I midten finder vi den studerende, der enes med sin arbejdsgiver om en brutto­lønsordning og på den måde kan slippe med at betale mindre end halvdelen af den oprindelige udgift,« siger advokat og skatteekspert Torben Bagge, partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

Direktør på Hotel Andersen, Karen Nedergaard.

Bruttolønsordningen går i al sin enkelthed ud på, at arbejdsgiveren trækker en del af den ansattes løn fra før udbetaling og i stedet betaler pengene til uddannelsen, hvilket er fuldt fradragsberettiget for arbejdsgiveren:

»Det er den fedeste form for fryns, for det gør ingen forskel for arbejdsgiveren, om pengene udbetales som løn eller går til en MBA. Til gengæld gør det en kæmpeforskel i modtagerens ende. Man får mindre udbetalt i løn, men skal ikke betale uddannelsen af beskattede kroner. Og da mange af dem, der går i gang med en MBA, formentlig betaler topskat, vil de på den måde kunne spare 56 procent af udgiften,« forklarer Torben Bagge og gør opmærksom på, at lønnedgangen skal aftales forud.

Selv om arbejdsgiveren ikke vil betale den fulde MBA, er der måske alligevel rum for et vist tilskud. Det forenes fint med bruttolønsordningen:

»Måske kan man aftale, at arbejdsgiveren betaler halvdelen og resten betales via bruttolønnen. Men en hvilken som helst fordelingsnøgle er i orden og fuldt lovlig,« siger skatteeksperten.

Dog kan arbejdsgiveren bære en vis risiko ved at gå med til at betale uddannelse i stedet for at udbetale fuld løn. Hvis uddannelsen skal udbetales forud og medarbejderen siger op eller fyres, kan arbejdsgiveren stå tilbage med den tvivlsomme fornøjelse fortsat at finansiere uddannelsen.

»Hvis en arbejdsgiver ringede til mig og bad om rådgivning, ville jeg lige minde ham om at læse betingelserne fra uddannelsesinstitutionen godt igennem på det punkt. Men man skal jo altid læse ting godt igennem, før man skriver under…«

19BUS20150817-133245-4.jpg

Tidligere skulle arbejdstageren beskattes, hvis arbejdsgiveren betalte en uddannelse, men lovgivningen blev ændret.

»Folketinget ønsker at fremme incitamentet til at uddanne sig livet igennem. Derfor fjernede man risikoen for, at de ansatte ville takke nej til at dygtiggøre sig til fordel for arbejdsgiveren på grund af beskatningen. Samtidig er det fuldt fradragsberettiget for arbejdsgiveren at betale medarbejderens uddannelse. På den måde lokker man arbejdsgiverne til at betale, selv om vi herhjemme er vant til at se uddannelse som noget, det offentlige tager sig af.«

Arbejdsgiverne kan fratrække alle typer uddannelse, også selv om de ikke kan bruges erhvervsmæssigt i det nuværende job, og medarbejderne kan tilsvarende tage imod dem uden at blive beskattet.

»Eneste begrænsning er, at kurset eller uddannelsen ikke kun må kunne bruges privat. Som eksempelvis et vinsmagningskursus. Men selvfølgelig er der også faggrupper, som vinsmagning er relevant for, så man skal aldrig sige aldrig. Hvor der er regler, er der undtagelser,« konstaterer Torben Bagge.

28BBMMBA-Karen-Nedergaard-H.jpg

Han underviser selv på HD-forløb, hvor de studerende som regel enten får uddannelsen betalt af arbejdsgiveren eller bruger bruttolønsordingen:

»Det er formentlig det samme på MBA. Det er mit indtryk, at mennesker, der har evner til at læse videre på det niveau, også forstår at positionere sig, så de får deres uddannelse billigst muligt.«

Dog kræver det en arbejdsgiver, og det har de studerende, der læser MBA på fuld tid, sjældent. Vil de slippe for at betale selv med beskattede midler, må de ty til legater.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen