Berlingske Business

Erhvervsledere frygter at Folketinget forlader reformsporet

27BBMStatsministerens-nytaa.jpg
Overskrift
Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder sin nytårstale på Marienborg 2010. Talen er optaget den 30. januar 2009.
27BBMFolketingets-aabningsd.jpg
Overskrift
Blokerende magt: Erhvervsledere frygter, at DFs Kristian Thulesen Dahl får magt til at kunne bremse alle reformer: Foto: Scanpix

Med terrorens indtog og med et valg i horisonten glider fokus på vækst, reformer og konkurrencekraft i bag­grunden. Det store spørgsmål er, om Lars Løkke Rasmussen kan genfinde reformsporet, hvis han vinder valget?

Det blev en politisk stjernestund for Lars Løkke Rasmussen, da han den 1. januar 2011 så danskerne i øjnene og annoncerede en tilbagetrækningsreform i en sjældent dristig og ambitiøs nytårstale.

I det nye år stod danskerne overfor mere end ét valg, lød det fra statsministeren:

»Vi skal have valg til Folketinget. Det siger Grundloven. Og det bliver et vigtigt valg. Men politik må ikke kun handle om næste folketingsvalg. Politik skal også handle om næste generation. Derfor vil jeg i aften tale om et andet valg. Et valg, der er afgørende for, at vi kan bevare og udvikle vores enestående danske fællesskab.«

Derpå fastslog Løkke, at finanskrisen havde vist, at det var vigtigere end nogen sinde at have orden i økonomien, og at Danmark var presset af en demografisk udfordring med færre unge og flere ældre.

Vandkræftværk

»Regeringen forslår derfor, at vi gradvis afskaffer efterlønnen,« sagde Løkke, inden han opsummerede, hvorfor en reform var nødvendig:

»Det er ikke solidaritet med de svage at betale de raske for at holde fri. Det er ikke solidaritet med de syge at betale sundhedspersonalet for at blive hjemme. Det er ikke solidaritet med den, der tager en ekstra tørn, at betale kollegaen for at lade være. Det er solidaritet, at vi alle sammen løfter, når vi skal skabe ny vækst og ny dynamik i Danmark.«

hjort

Talens budskab var så sprængfarligt, at flere iagttagere udlagde udspillet som politisk harakiri. Ikke desto mindre resulterede nytårsoffensiven i en stor og væsentlig reform.

Det samme kan siges om Lars Løkke Rasmussens genopretningspakke fra 2010 – med halveringen af dagpengeperioden – ligesom hans kommunalreform fra 2007 kom til at ændre på Danmarkskortet med nedlæggelsen af amterne, etableringen af nye storkommuner og en ny sygehusstruktur.

Fælles for aktionerne er, at Løkke flere gange i sin tid som statsminister og fagminister formåede at møde centrale samfundsmæssige og økonomiske udfordringer med ambitiøse udspil og politiske processer, som førte til resultater – store resultater.

Hans håndtering af rollen som oppositionsleder i de seneste år har fået en hel del mennesker til at glemme præcis disse egenskaber og kvaliteter. Ikke mindst fordi han selv har anrettet så voldsomme skader på sit lederskab og sin troværdighed med GGGI-sagen og tøjsagen.

Men zoomer vi ind på hans konkrete arbejde i Folketinget, har det været en blå tråd gennem de seneste tre-fire år, at han konsekvent har stillet sig bag Thorning-regeringernes reformer og vækstpakker. Og set i det lys har han været en konstruktiv leder af oppositionen.

Pix-lars løkke

Spørger man erhvervsfolk, bør statsminister Helle Thorning-Schmidt, finansminister Bjarne Corydon og tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager dog roses mindst lige så meget som Løkke.

Mens titusinder af centrum-venstre vælgere har reageret med vrede og skuffelse over, at Thorning først dæmoniserede Løkkes reformer og siden overtog dem, har erhvervsledere været mest optaget af bundlinjen – nemlig at Thorning holdt fast i reformkursen.

I modsætning til de mange tusinde frustrerede S- og SF-vælgere blev erhvervslederne aldrig tilhængere af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndals »Fair Løsning« eller ret vilde med budskabet om, at danskerne kun behøvede at arbejde en time mere om ugen. Af samme grund blev kursskiftet fra Socialdemokraterne og SF efter valget i 2011 modtaget med lettelse og glæde i erhvervslivet.

Siden har der i virksomheder og erhvervsorganisationer været konsensus om, at Thornings regering fortjener aner­kendelse for at have ført en fornuftig økonomisk politik, for at have udvist vilje til at træffe svære beslutninger og være optaget af erhvervslivets vilkår. Eller rettere: Sådan har vurderingen været.

I dag viser rundspørger til landets topchefer, at de er begyndt at frygte, at SR-regeringen er blevet metaltræt, at den er i gang med at drosle ned på ambitionerne og er blevet mere optaget af at få hentet de mange utilfredse vælgere hjem inden valget.

I den forbindelse har Margrethe Vestagers exit til EU givetvis været med til at svække mange erhvervslederes tiltro til regeringen, for de kan se, at Morten Øster­gaard ikke har samme kraft til at fastholde regeringen i reformsporet.

20INDNiels-B-Christiansen-f.jpg

Venter på Løkke

Derudover betyder blå bloks langvarige føring i målingerne, at store dele af dansk erhvervsliv er ved at indstille sig på et snarligt regeringsskifte.

Trods danskernes samling om Thorning efter det blodige terrorattentat i København venter mange erhvervsledere, at Løkke snart rykker ind i Statsministeriet som ny regeringschef. Men hvad vil Løkke? Hvad vil han reelt kunne udrette og gøre bedre end Thorning? Sådan lyder det ængstelige spørgsmål fra mange erhvervsledere, og sagen er naturligvis, at ingen kan give et præcist svar. Dels er Løkke kun kommet med overordnede overskrifter for sit regeringsprojekt, dels kommer hans parlamentariske muligheder til at afhænge af valgets matematik, herunder hvor stærkt de reformivrige partier kommer til at stå på valgaftenen.

To scenarier

Groft sagt er der to scenarier for Lars Løkke Rasmussen:1. Mange erhvervsledere frygter allerede for, at en bedring af økonomien snart vil få politikerne på Christiansborg til at flytte fokus fra reformpolitik til fordelingspolitik. De frygter, at Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre grundlæggende vil komme til at fylde for lidt og få for lille indflydelse. De forudser, at Mette Frederiksen som ny S-leder vil blive tvunget til at dreje ind på en mere klassisk – og kostbar – kurs i den økonomiske politik. Endelig er de bange for, at den succesrige DF-leder, Kristian Thulesen Dahl, vil få magt til at bremse alle reformer og sætte Løkke politisk skakmat.2. Et andet scenarie tager udgangspunkt i, at finanskrisen faktisk har haft en disciplinerende virkning på dagens toppolitikere. De har nemlig alle oplevet konsekvenserne af krisen i fuld skala, og de har fået en dybtgående forståelse af det vigtige i at fastholde en ansvarlig økonomisk politik.

Pix-Helle Thorning

Ser vi på fortroppen af reformivrige partier – LA, K og R – har de alle skarpt fokus på reformer, konkurrencekraft og vækst. DF vil ikke gå lige så langt, men ser vi tilbage i historien har DF tidligere været villig til at træffe hårde beslutninger i den økonomiske politik, hvis partiet vel at mærke får indrømmelser på andre felter, og partiet er tilhænger af en stram offentlig udgiftspolitik.

Derudover vil magtdelingen hos Socialdemokraterne mellem Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen kunne give en vis garanti for, at Socialdemokraterne ikke – som kritikerne forudser – falder tilbage til den overbudspolitik og de skræmmekampagner, som partiet samlede sig om forud for valget i 2011.

Ser man overordnet på det politiske billede, kan man hurtigt få øje på nogle af de samme brudflader i forhold til skat, reformer, velfærd osv., som eksisterede mellem blokkene og partierne ved sidste valg. Men totalt set foregår den politiske kamp på et langt mere ansvarligt grundlag end sidst, og der bliver slet ikke i samme grad udlovet milde gaver til vælgerne.

Derudover har den systematiske praksis med at udforme langsigtede økonomiske prognoser og foretage beregninger af den finanspolitiske holdbarhed tvunget politikerne til at give mere kontante svar på de økonomiske udfordringer.

dansk folkeparti

EU-henstillinger og udgiftslofter

Her skal man heller ikke undervurdere betydningen af, at der er vedtaget nye instrumenter til at overvåge og styre den økonomiske politik. På EU-plan er de landespecifikke analyser og henstillinger blevet mere præcise i forhold til, hvad de enkelte EU-lande skal gøre for at nå frem til sunde offentlige finanser og sætte gang i initiativer, der kan skabe vækst og beskæftigelse.

Herhjemme har vedtagelsen af loven om udgiftslofter for stat, kommuner og regioner lagt et nyt pres på politikerne.

De økonomiske vismænd kan slå hårdt til, hvis politikerne ikke holder de offentlige underskud nede og lever op til egne krav om, at de offentlige finanser skal være holdbare på længere sigt. Rent teknisk skal de offentlige finanser være så solide, at Danmark kan betale de merudgifter til bl.a. sundhed, pleje og pension, der opstår som følge af, at vi bliver stadigt flere ældre – uden at øge skatten eller reducere velstanden. Som led i deres arbejde skal vismændene vurdere, om de nye udgiftslofter flugter med de finanspolitiske mål for de offentlige finanser, som er vedtaget i budgetloven.

Alt i alt har vismændene fået en stærkere platform til at kritisere – og ramme – politikerne, hvis fundamentet skrider under den økonomiske politik. Kritikerne peger ganske vist på, at dette nye regimente ikke rummer særlige sanktioner. Men for en regeringschef og en finansminister vil det være dybt belastende at komme i vismændenes skudlinje, for det vil hurtigt kunne rokke ved en regerings troværdighed.

Ledere med slagkraft

Derudover kan dansk erhvervsliv selv komme til at spille en vigtig rolle for, hvordan de økonomiske strategier ender med at blive udformet.

I de senere år har politikere og vælgere fået større fokus på at styrke den private sektor og fastholde private job. Flere erhvervsledere er i den forbindelse blevet synlige i diskussionen om, hvordan vi skal øge nationens konkurrencekraft. De udmærker sig ofte ved at have betydelig gennemslagskraft i medierne og over for politikerne, eftersom de står ude ved frontlinjen og med autoritet kan fortælle, hvordan den globale kappestrid om velstand og velfærd udvikler sig.

En af de markante stemmer, Danfoss-topchef Niels Bjørn Christiansen, vil igen komme på banen, når Produktionspanelet til maj skal aflevere en rapport med konkrete forslag til at styrke Danmark som produktionsland.

Målet er, at Danmark skal være et attraktivt produktionsland, og tesen er, at udviklingen inden for automatisering, IT og avancerede produktionsteknologier vil give nye muligheder for at fastholde og udvikle produktion herhjemme.

I forbindelse med årsmødet i World Economic Forum i januar gav Niels Bjørn Christiansen udtryk for, at netop dette tema bør blive et vigtigt omdrejningspunkt i valgkampen.

»Det vil være godt, hvis spørgsmålet om at udvikle og bevare produktion indgår i valgkampen. Det vil øge sandsynligheden for, at politikerne vil arbejde videre efter valget,« sagde han.

I samme forbindelse pegede Novozymes’ øverste chef, Peder Holk Nielsen, på, at der også ligger et katalog af ideer fra Produktivitetskommissionen. Han er stærk fortaler for, at der kommer mere fokus på produktivitet og konkurrencedygtighed, og han taler især for at satse mere på at skabe incitamenter til forskning, udvikling og automatiseringer.

Pointen er, at politisk vil disse vigtige dagsordener få langt større chancer for at komme til at flyve, hvis flere erhvervsledere sætter mere kraft ind på at løfte dem. Og det vil i næste omgang få stor indflydelse på, om Lars Løkke Rasmussen – hvis han vinder valget – kommer til at optræde i rollen som reformator eller administrator.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen