Berlingske Business

Entrepreneur: Vi er optaget af at sikre robusthed

27BBMOMT2.jpg
Portræt af Odense-virksomheden Odense Maritime Technology A/S, interview med direktør Kåre Groes Christiansen.

Det er lykkedes tidligere medarbejdere fra det nu ­lukkede Lindøværft at stable en ­fremadstormende skibs- designvirksomhed på benene. Odense Maritime Technology er nu også på vej ind i forsvars­industrien. Og i år er firmaet udpeget til regional vinder på Fyn af vækstkonkurrencen Entrepreneur Of The Year.

Selv om der i dag er langt mellem de danske skibsværfter, så er industrien ikke død. Langtfra. Det er virksomheden Odense Maritime Technology (OMT) et strålende eksempel på.

Virksomheden blev etableret i 2010 af bl.a. tidligere Lindø-ansatte Kåre Groes Christiansen, og den gør sig i skibsdesign. Selve skibene eller de ombygninger, der bliver tegnet, bliver foretaget i udlandet. Konceptet er lidt usædvanligt, da værfterne i praksis ofte selv står for designet. Men det har OMT og Kåre Groes Christiansen sat sig for at ændre. Og det med succes.

ey

På få år er virksomheden gået fra det rene ingenting til at blive en respekteret aktør. Og tallene er også fulgt med. I seneste regnskab, der dækker perioden juli 2013 til juni 2014, listede nettoomsætningen sig op på 166 millioner kroner, mens bundlinjen endte på 11 millioner kroner. Den slags tal har været med til at sikre, at OMT er blevet kåret til regionsvinder på Fyn i vækst­­dysten EY Entrepreneur of the Year.

Administrerende direktør Kåre Groes Christiansen er selvsagt glad for, at virksomheden har præsteret godt. Men han tænker også på fremtiden.

»Vi er optaget af at sikre robusthed i forretningsmodellen. Det sker jo nogle gange, at nybygningsmarkedet falder sammen, og så er det jo en fordel, at man kan sætte vægten over på et andet ben,« siger han.

27BBMnetcompany3.jpg

For at sprede risikoen har OMT netop arbejdet på at få flere forretningsben. I dag favner virksomheden derfor både nybygning, ombygning og et helt nyt område – nemlig forsvarsindustrien, også kaldt defence. Og her har den fynske virksomhed allerede fået foden indenfor.

Artiklen fortsætter under billedet
27BBMOMT1.jpg
Skibe: Kåre Groes Christiansen har stiftet OMT med gamle Lindø-ansatte. Foto: Asbjørn Sand

»Det har ikke været ligetil, men det er lykkedes. Der er nogle andre spilleregler inden for defence end inden for det kommercielle område. Men det har været en fordel, at Lindø havde erfaring med at bygge fregatter til den danske flåde. Det har vi kunnet trække på,« siger han og tilføjer:

»Men det ændrer ikke ved, at det gør mig stolt, at det er lykkedes os at få defence-kontrakter på den anden side af jorden.«

For dermed er Kåre Groes Christiansen ikke bare med til at sikre, at virksomheden har flere ben at stå på i den konjunkturfølsomme værftsindustri. Han er også med til at sikre, at værftsbyen Odense og den knowhow, som den stadig huser, stadig har en fremtid.

27BBMMichael-Mortensen.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen