Berlingske Business

Dybvad, DI – og så de andre

12BBM20150528-150857-3.jpg
DI: Karsten Dybvad er den mest magtfulde organisationsmand i Danmark. Foto: Thomas Lekfeldt.

Karsten Dybvad og DI lever op til tre betingelser for gennemslagskraft i organisationsverdenen. Medlemskredsen skal svare til, hvem du siger, du repræsenterer, du skal have noget at handle med, og du skal være uafhængig af statspenge. De øvrige i den danske organisationstop fejler på et eller flere af parametrene.

I DI (Dansk Industri) hejser man gerne Dannebrog, når Kronprinsen kommer på besøg i domicilet på Rådhuspladsen for at overrække en erhvervspris, eller når Dronningen har fødselsdag. Men i hele maj måned var det ikke bare på Rådhuspladsen, at nationalflaget gik op. Det var også hejst på billboards landet over.

Helle Thorning-Schmidt, Statsminister

DI appellerede til »Kære Danmark« om at give virksomhederne en plads i valgkampen. For – underforstået – det er jo virksomhederne, der sørger for, at politikerne har noget velfærd at dele ud til os danskere.

Helle

Hvis man ikke lige nærlæste plakaterne, kunne man alene på deres visuelle udtryk få en mistanke om, at de var hængt op af Dansk Folkeparti. Det var måske ikke helt tilfældigt, for netop dette store traditionalistiske parti får stadig større indflydelse, og DF er bestemt ikke til fals for DIs ønsker om offentlig nulvækst, lavere selskabsskat, øget EU-integration og bedre adgang til at beskæftige veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Heller ikke selv om det ifølge DI vil give danskere mere velfærd.

Margrethe Vestager
LÆS MERE : Tsarinaen

DI forbereder sig tydeligvis på en politisk situation i Danmark, hvor der reelt ikke længere er noget »reformflertal« i Folketinget, som der i nogen grad har været det under Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Sigtet med kampagnen er typisk for DI, der med Karsten Dybvad i spidsen klart topper listen over de personer i organisations-Danmark, som har størst indflydelse. Dybvad er ingen inkarneret skakspiller, men som alle dygtige lobbyister tænker han flere træk frem og arbejder professionelt både på den korte og den lange bane.

Hvor Karsten Dybvads forgænger, nu afdøde Hans Skov Christensen, var en altfavnende missionærtype, der gerne ville overbevise, er Dybvad som tidligere departementschef i Stats- og Finansministeriet den skarpe analytiker med et bredt netværk på Christiansborg og blandt embedsmændene. Han er nøgtern og systematisk. Karsten Dybvad ville i modsætning til Hans Skov Christensen være i stand til at repræsentere en hvilken som helst anden interesseorganisation, hvis det ikke var, fordi han med sin baggrund kun kunne lokkes over i den stærkeste af dem alle – den, der i dette forår har flaget for »kære Danmark«.

Veldokumenteret viden giver magt

Når Dybvad og DI indtager førstepladsen blandt organisationernes magthavere, hænger det dybest set sammen med, at DI lever op til tre kernebetingelser, som de øvrige interesseorganisationer i Danmark har sværere ved at opfylde.

En interesseorganisation er først og fremmest stærk, hvis den kan overbevise det politiske system om, at dem, som organisationen påstår at repræsentere, vitterligt også er medlemmer. Det kan DI, mens det derimod kniber for eksempelvis Jens Klarskov fra Dansk Erhverv. Her er der altid en købmandsforening eller et HORESTA, som lige skal markere en særinteresse.

12BBMLarsRohde.jpg

Den anden helt afgørende betingelse for indflydelse er, at organisationen har noget at handle med. Det har man, når man er aftalepartner, men viden er også en handelsvare – virkelig dyb viden om, hvad organisationens medlemmer ønsker, og hvordan de rent faktisk arbejder.

Betingelse nr. 2 lever DI også op til. Organisationen indgår overenskomster suppleret med politiske aftaler. Desuden har DI i kraft af sine over 400 ansatte medarbejdere en stor viden om, hvordan lovgivning virker i praksis i erhvervslivet. Denne veldokumenterede viden er efterspurgt i ministerierne, for her er embedsmændene nok dygtige, men de kender ikke meget til verden uden for Slotsholmen.

LO har intet at handle med

Netop viden – eller rettere manglen på viden – er også en del af forklaringen på, at LOs formand, Harald Børsting, må indtage en beskeden tredjeplads blandt organisationernes topfolk i Magtanalysen. Dertil kommer, at han har for lidt at handle med.

Nok er Børsting selv en vidende person og også i god kontakt med navnlig de ældre faglærte eller specialarbejdere i virksomhederne. Men LO og fagbevægelsen i øvrigt har ingen stor detaljeret dokumentérbar viden om forholdene i virksomhederne, som embedsmændene kan bruge, når det kommer til stykket. Langt ind i Socialdemokraternes egne rækker er der stor frustration over, at LO og fagbevægelsen ikke i højere grad formår at præge debatten med egne gennemarbejdede oplæg. Måske er forklaringen, at bevægelsens apparat består af for mange valgte faglige sekretærer, som primært er optaget af at fastholde deres positioner. Der er til gengæld for få dygtige »embedsmænd« i LO. Det er i hvert fald sjældent at se, at topembedsmænd lader sig lokke til topposter i fagbevægelsen. Lønnen er der ikke noget galt med. Derimod kniber det med karrieremulighederne og den i bogstaveligste forstand »faglige« ambition.

12BBMskaarup.jpg

Når fagbevægelsen spiller ud, er det ofte med bombastiske reklamekampagner, som bureauer er betalt i dyre domme for. DI benytter sig også af bureauer, men grundlaget er mere gennemarbejdet, og organisationen har fingrene nede i hvert et komma. Det er godt for sagligheden – til gengæld bliver kampagnerne kedeligere.

Det hjælper heller ikke Børsting, at LO har for få varer i butikken. Nok indgår de faglige organisationer overenskomster. Men da regeringen for tre år siden inviterede til de trepartsforhandlinger om arbejdsmarkedsforhold, som LO havde ønsket sig i årevis, måtte Bjarne Corydon afbryde dem. LO kunne ikke byde ind med noget, fordi medlemsorganisationerne ikke kunne blive enige indbyrdes. LO indgår nemlig ikke overenskomster. Det gør medlemsforbundene.

Statspenge blokerer for indflydelsen

Den tredje og sidste betingelse for, at man kan slå igennem som organisationsformand, er, at man repræsenterer en organisation, der er uafhængig af statens/skatteydernes penge.

Også den betingelse opfylder DI.

Det gør listens nr. to, regionernes formand, Bent Hansen, til gengæld ikke. Det kan meget vel være derfor, at han må nøjes med en andenplads, selv om han kommunikerer tydeligt og kæmper en brav kamp i offentligheden for at overbevise Christiansborg om, at regionerne har styr på sygehusene. Men pengene til væsenet bevilges på Christiansborg. Regionerne har bare at administrere dem bedst muligt, og det er ofte en utaknemmelig opgave. Tænk bare på et tal – 1813.

Landbrug & Fødevarers nye direktør, tidligere S-minister Karen Hækkerup, kommer ind på en tiendeplads – lavere placeret end forgængeren, tidligere V-minister Søren Gade, der kun nåede at være organisa­tionens førstemand i knap to år.

12BBMLisbeth.jpg

Karen Hækkerup har problemer både med repræsentationen og med pengene. Det efterhængende »& Fødevarer« i organisationens navn hentyder til fødevareindustrien. Dvs. de store andelsselskaber som Arla, Danish Crown og DLG, men de er også med i Dansk Industri.

Desuden har landbrugets relationer til Christiansborg altid været præget af, at der rundt om i erhvervsstøttesystemet er talrige cigarkasser, som kommer landbruget til gode. De penge skal hentes hjem. Derfor er der også grænser for, hvor meget Landbrug & Fødevarer kan opnå for sine medlemmer – det uanset hvilken politisk farve den til enhver tid siddende fødevareminister har.

Læs også interviewet med DIs Karsten Dybvad her:

12BBMKarsten-Dybvad_8#2.jpg

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen